











Åh den evindelige jagt. Jagten på de perfekte jeans, den perfekte t-shirt. Blazer. You name it, vi har dem alle. Jeg har indledt denne jagt det sidste stykke tid, ikke bare på den perfekte beklædningsgenstand, næ du, det skal være på den perfekte garderobe. En rimelig optimistisk opgave formentlig men man bliver jo nødt til at starte et sted. Som et slags nytårsfortsæt hvis man tror på den slags. Jeg synes faktisk jeg er blevet noget bedre til at shoppe (ahem…) men ryger alt for hurtigt på ideer og tanker og tøj, som så når de er blevet købt, hænger derhjemme i et par uger, og hurtigt mister glansen. Men nu skal det være nok, hvilket min seneste gennemgang af garderobe også har understreget. Holdnuop hvor har jeg meget tøj! Tøj der er skudt helt ved siden af min smag. Tøj som er brugt 1-2 gange. Sko som i mit hoved har fungeret, men som i praksis bare ikke stemmer overens med forventningen. Hvis I tjekker min Trendsales profil ud, vil I bl.a. kunne finde RIGTIG mange af disse sager, og bare vent til loppemarked sæsonen går i gang, så står jeg der front row med et bugnende tøjstativ.
Men hvor er jeg så nu og her? Jo nogle ting er faktisk allerede på plads. Den lækre herreskjorte blev købt sidste år på udsalg og er fra Acne. Fra samme mærke kommer også verdens bedste støvletter, nemlig min Alma´er. Den bedste t-shirt på markedet kan findes i Moss Copenhagen, koster 150 kr og hedder Alva. Blazeren er netop købt, fra By Malene Birger og har det perfekte lidt løse look og er i lækker kvalitet. Den får ikke lov at blive vasket i vaskemaskinen, som mine blazere fra Zara er blevet…
Af sneakers er der mine sorte/grå New Balance og den nye tilføjelse af Blossom skoene. Basis strik, der går man bare ikke galt i byen med Benetton, og prisen er så god at man kan tillade sig at skifte dem ud eller tilføje regelmæssgt. Et af mine bedste highstreet køb i år er faktisk de to frakker fra H&M; sailor frakken og den camelfarvede, og så har jeg stadig min fantastiske pels fra Club Collection. Så er der Chanel ballerinaerne og Chanel espandrillosne og naturligvis mine Louboutins.
På taskefronten er jeg også godt dækket ind.
Men hvad mangler jeg så? Sorte kjoler! Who the hell would have thought???
Jeg har pt 1 (!!!!!) sort kjole, og den egner sig ikke helt til fester, middage eller lign. På den front har jeg kig på den lækker veloursag fra Inwear samt en af de draperede kjoler fra T by Alexander Wang. Inwear kjolen vil fungere perfekt til pænere middage og fester, og Wang´en til de lidt mere rå events og når man godt må være lidt sexy. Så skal jeg have mig et par sandaler og her har jeg kastet min kærlighed på Isabel Marants. De er sgu bare pæne og vil fungere til alt, desværre bare ret så dyre, men omvendt, de er som regel pengene værd og hvis de sidder på mine fødder det meste af sommeren, så går man jo ikke helt galt i byen.Derudover har jeg jo en forkærlighed for stribede bluser og leopard tilbehør…
Jeans er altid en kamp især når man har til gården som jeg, men der tænker jeg at nogle flere jeans fra Topshop i modellen Jamie vil være godt. Har to par i sort, og de er super og til en god pris. Til slut mangler jeg en vamset cardigan som den fra Acne, der snildt kan erstattes af denne fra Moss Copenhagen.
Sommertøj er en helt anden sag, det er jeg virkelig ikke god til at købe, men man kan sige at når vejret i DK i minimum 7 måneder af året er til varmere beklædning, så må det være det der er det vigtigste.

Så hvad siger I? Har I styr på jeres garderobe eller mangler I også altid et eller andet helt perfekt?
Måske kan I bruge ovenstående til inspiration eller måske I har nogle gode tips selv?
Hvis I vil have mere inspiration så tjek Idas blog her, og hvordan hun planlægger sine indkøb (betydelig bedre end mig) så hun kun har en brugbar og fleksibel garderobe uden for mange fejlkøb. Super inspirerende!
So the hunt for the perfect wardrobe has officially begun and even though I´m quite far, there´s still a long way to go. Right now I need some black dresses, a pair of sandals and a lovely cardigan.