#Ihavemebraced

maj 4th, 2017 | Posted by Miss Betty in Jeg anbefaler | Personal - (0 Comments)

Forleden formiddag faldt jeg over den her dokumentar, der er at finde på Netflix, og den ramte sgu.

Måske I husker billederne af australske Taryn Brumfitt der gik totalt viralt for et par år siden. Hun lagde et før og efter billede op af sig selv. Før billedet var hende som slank, bodybuilder type, efter var hende nøgen i hendes mom body. Det var hendes reaktion, på hvordan alle hendes veninder m.m. altid talte negativt om deres krop, var utilfredse med den, og det syntes hun var forkert.

Dokumentaren handler om Taryn og hendes historie, hvordan hun fandt ro i sin egen krop, og hvordan andre kvinder verden over har gjort det samme. Hvad enten de er kurvede, har handicap eller bare ser lidt anderledes ud. Hun berører vigtige emner som anoreksi, selvhad og ikke mindst mediernes forestilling af hvad en perfekt krop er lig med, og hvad alle “burde” stræbe efter at se ud, og hvordan det smitter af på små piger.

Jeg husker selv, fra en meget tidlig alder hvor opmærksom jeg var på min krop og min vægt. Altså vi taler 6-7 år her. Allerede der vidste jeg at det ikke var godt at blive kaldt tyk, og desværre vidste dem der gerne ville drille, at kalde en tyk, ramte det helt rigtige sted. Jeg blev kaldt tyk en del gange…

Jeg husker engang hvor jeg vandt en tegnekonkurrence. Præmien var chokolade, og selvom jeg burde være stolt og glad over at have vundet sådan en sej præmie, så havde jeg dårlig samvittighed hver gang jeg gik ombord i gavekurven. Det er sgu da helt skævt. Jeg kunne finde på at stå og hoppe i min seng imens jeg spiste et stykke chokolade på mit værelse, for så forbrændte jeg kalorier imens.

Det siger noget om hvor tidlig en alder piger især bliver bevidst om deres kroppe, bliver bevidst om hvad medierne har godkendt som den “rigtige” krop og hvor meget det påvirker dem. Jeg kan selv i en alder af 38 blive helt deprimeret når jeg bladrer igennem et modeblad, selvom jeg udemærket ved at de piger der bliver brugt, dels er halvdelen af min alder, dels ikke repræsenterer normen og dels er photoshoppet til døde. Men det kan stadig få mig til at tænke “hvis bare jeg liiiige tabte mig x antal kilo”. Den følelse dukker i den grad også op når man står og prøver tøj. Hold der er ikke lavet meget der fungerer hvis du har lidt hofter, bagdel, mave, barm. Jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne min pre graviditetskrop med min nuværende, men det kan sgu da ikke være rigtigt, at det eneste man kan iføre sig er oversize tingene når man sådan set bare er en gennemsnitlig kvinde. I ved, dem der er pænt mange flere af end dem i bladene.

Lige netop min nuværende krop er jeg i gang med at slutte fred med. Jeg er ikke på min pre graviditetsvægt, men omvendt så er det altså også kun 5 måneder siden at jeg satte et liv i verden. Altså, jeg har for helvede da bygget et menneske. Den slags kræver altså lidt. Til gengæld går jeg lange ture hver dag, løfter og bærer rundt på et 6,5 kgs baby og desuden har et kejsersnit der tager ca 1 år at komme sig over, og når jeg sætter det i perspektiv, så kan jeg sgu godt leve med den krop jeg har. Mit mål nu er at være sund og stærk, og hvis det betyder stor bagdel og blød mave, so be it.

Derudover er jeg blevet super bevidst om hvad jeg siger til Alice. Ja, hun er verdens smukkeste baby – det ved I jo godt – men hun skal ikke blive hængt op på det visuelle i mennesker. Nej, hun skal være stolt over at være klog, sjov, en god ven, hjælpsom osv og det er det hun skal bedømme andre på. Ikke om de er tykke, tynde, høje, lave, har en anden hudfarve eller ser lidt anderledes ud.

Desuden tænker jeg at, hvis Leonardo DiCaprio kan være et sexsymbol med sin dad-body (uden at være dad vel at mærke), så kan kvinder satme også være det med den krop de nu engang har. Og det hvad enten de har født eller ej. Fred være med det hvis man ønsker at se helt tight ud – der skal være plads til os alle – men jeg gider ikke være helt hys med min mad, jeg gider ikke træne hver evig eneste dag og jeg ved at mit liv ikke bliver bedre af at tabe 5 kg. Næ, det er sgu pænt godt som det er nu, og så er der endda plads til fransk nougat og mayonnaise (altså ikke sammen).

Men tag og se dokumentaren, og kom endelig med feedback.

I´ve just watched the documentary Embrace was deeply moved by it. It generated a lot of thoughts on how I view my body, how society dictates the wrong image for women of how a body should look like and how I want my girl, Alice, so grow up and her relationship with her body.

Watch it and please feel free to comment.