New in – på budget

august 6th, 2018 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret | Mode | New in - (1 Comments)

Støvler: Boohoo / Jakke: Soniush

Så burde det egentlig være ved at være tid til at tænke på efterårs og vintergarderoben, men indrømmet, det er lidt svært med udsigt til 30+ grader i denne uge og 6 uger mere med høj sol. Tak til global opvarmning for det…

Men jeg er dog så småt begyndt at tænke i dette. Samt optimering af min “arbejds” garderobe. Ikke at der er den store forskel fra arbejds til fritid, men jeg kommer til at repræsentere et firma, hvor jeg skal være en indikator for trends og tendenser samt udvise kreativitet, så derfor er farver og prints mit fokus. Jeg er faktisk begyndt at introducere meget mere af dette i min hverdag, elsker det.

Nå men det var det med trends…cowbou/country tendensen er jo kæmpe til dette efterår. Man kan jo ikke se skoven for bare cowboy støvler  og tern. Se bare på Ganni, Designers Remix, Won Hundred x Lædersmeden og Custommade. It´s all over the place.

Jeg kommer nok aldrig til at gå all in på den traditionelle cowboy støvle, så disse meget billige variater er et god bud på at teste vandene af. De er faktisk virkelig pæne at se på, ser ikke billige ud og så er den tan farve god fordi man kan fake at ens ben ser længere ud. Optical illusion and all that. Ikke at mine ben har noget der minder om støvlens farve, men whatever works. Allerhelst ville jeg jo gerne have Isabel Marant klassikeren, Dicker støvlen, men budgettet tillader ikke lige at kaste 3000 efter dem, så det bliver i stedet i den anden ende af pris spektret.

Nuvel, army er ikke kategoriseret som en af de store tendenser, men jeg elsker det og så er jeg helt vild med det håndmalede print på ryggen. Plus det giver mig associationer til mit gamle arbejde og The Rolling Stones.

Jakken er faktisk fra det tyske militær, og mærket specialiserer sig i at håndmale prints på disse. Der findes f.eks. også en mega fed en med Frida Khalo på og en med russkindsfrynser og rulleskøjter. Den er dejlig let så tænker den som et godt alternativ til blazeren. Den er desuden sat ned med hele 70% så gør et kup imens I kan.