New age, who dizz

februar 20th, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret - (0 Comments)

Reklame: Samarbejde med Hunkemöller

Nå, ja pausefisk osv igen. Der er fuld fart på for tiden, og dette indlæg skrives pt fra et mødelokale på et hotel ved siden af Bryant Park i New York, hvor jeg har været siden fredag med min chef. Agendaen har været New York Toy Fair, og vi har haft møder fra morgenstunden til sen aften.

Derudover så fyldte jeg de famøse 40 år for halvanden uge siden, så det skulle man også lige fordøje you know.

Men med nu 4 årtier i bagagen, en super hård tur, hvor man skal være på toppen både mentalt og fysisk, så har jeg endelig indset, at der skal ske lidt ændringer. Jeg skal i form igen. Jeg skal være stærk igen. Kort sagt, der skal ske lidt livsændringer.

Målet er simpelthen at få min krop i sync igen. Ryger der kilo af i processen – nice – men det handler mest om få balance og blive stærk igen.

Så da Hunkemöller spurgte mig om jeg ville være interesseret i et lille samarbejde, vidste jeg godt hvilke produkter jeg ville vælge. Jo jo, lækkert undertøj mangler jeg også, men det jeg mest af alt manglede, var en stabil sportsbh. Noget der kunne holde mine trætte ladies på plads, når jeg begynder at jogge rundt i slow motion i nabolaget. Og det kan Hunkemöller heldigvis levere. Faktisk har de 3 levels i deres sportsbh´er så man kan tilpasse sine behov. Jeg valgte en sportsbh fra level 3 (denne der faktisk er på tilbud lige nu, og designet i samarbejde med supermodellen Doutzen Krous ) coz I need it, know what I´m saying…

Jeg smed også en sportstrøje ned i kurven (den her), der har en høj hals og tommelfingerhuller så man ikke fryser. Hvilket jeg altid starter med, og ender med at koge når jeg er retur. I ved efter 15 min lunten.

Og siden vejret nu er så lækkert derhjemme, så kunne tiden ikke være bedre til at starte.

Så ser I en 40 kvinde, godt rødmosset og prustende møffe rundt på gader og stræder på Frederiksberg, så er det formentlig mig. Vink gerne, og saml mig endelig op hvis jeg dratter om.