New age, who dizz

februar 20th, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret - (0 Comments)

Reklame: Samarbejde med Hunkemöller

Nå, ja pausefisk osv igen. Der er fuld fart på for tiden, og dette indlæg skrives pt fra et mødelokale på et hotel ved siden af Bryant Park i New York, hvor jeg har været siden fredag med min chef. Agendaen har været New York Toy Fair, og vi har haft møder fra morgenstunden til sen aften.

Derudover så fyldte jeg de famøse 40 år for halvanden uge siden, så det skulle man også lige fordøje you know.

Men med nu 4 årtier i bagagen, en super hård tur, hvor man skal være på toppen både mentalt og fysisk, så har jeg endelig indset, at der skal ske lidt ændringer. Jeg skal i form igen. Jeg skal være stærk igen. Kort sagt, der skal ske lidt livsændringer.

Målet er simpelthen at få min krop i sync igen. Ryger der kilo af i processen – nice – men det handler mest om få balance og blive stærk igen.

Så da Hunkemöller spurgte mig om jeg ville være interesseret i et lille samarbejde, vidste jeg godt hvilke produkter jeg ville vælge. Jo jo, lækkert undertøj mangler jeg også, men det jeg mest af alt manglede, var en stabil sportsbh. Noget der kunne holde mine trætte ladies på plads, når jeg begynder at jogge rundt i slow motion i nabolaget. Og det kan Hunkemöller heldigvis levere. Faktisk har de 3 levels i deres sportsbh´er så man kan tilpasse sine behov. Jeg valgte en sportsbh fra level 3 (denne der faktisk er på tilbud lige nu, og designet i samarbejde med supermodellen Doutzen Krous ) coz I need it, know what I´m saying…

Jeg smed også en sportstrøje ned i kurven (den her), der har en høj hals og tommelfingerhuller så man ikke fryser. Hvilket jeg altid starter med, og ender med at koge når jeg er retur. I ved efter 15 min lunten.

Og siden vejret nu er så lækkert derhjemme, så kunne tiden ikke være bedre til at starte.

Så ser I en 40 kvinde, godt rødmosset og prustende møffe rundt på gader og stræder på Frederiksberg, så er det formentlig mig. Vink gerne, og saml mig endelig op hvis jeg dratter om.


Søndag

januar 14th, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret - (0 Comments)

Søndag stod i hyggens tegn. For det var der brug for. Planen var ellers børnefri og 40 års fødselsdag med cocktails hos en af vores venner, men det blev hurtigt ændret sådan ca 10 min i afhentning, da Alice kvitterede med en omgang opkast. Hej omgangssyge #4 på 2 måneder.

Hold kæft jeg er træt af det. Vuggestuen er tæt på at indføre 48 timers karantæne, fordi Alices stue især har været så hårdt ramt at det. Og når man har en lille pjevs, der i forvejen har det lidt hårdt mht immunforsvaret, og absolut ikke ligger på den tunge side af vægtskalaen, så er det ikke super fedt.

Jeg forstår godt at forældre er presset på tid, og ikke kan blive hjemme, men det er jo skruen uden ende, når børnene konstant er syge.

Så derfor, imens de tog andre sov, smuttede jeg til bageren, kogte æg og dækkede bord, så vi kunne hygge lidt ekstra (og få nogle kalorier i bette fisen) søndag. Ellers stod den på Peter Pedal marathon, og en vaskemaskine på overarbejde for anden dag i træk. Det kræver sit når der er 3 dyner og dertil sengetøj, nattøj og stofbleer der skal vaskes.

Godt nytår!

januar 2nd, 2019 | Posted by Miss Betty in Personligt - (0 Comments)

Godt nytår!

Så gik der lidt tid igen, men sådan er det jo. Jeg er desuden begyndt at tvivle på om blogformatet stadig holder. Jeg læser færre og færre fordi tiden simpelthen ikke er til det. Instagram er den nye blog om man vil, men jeg fortsætter lidt endnu her.

Om ikke andet, så bare for at have et outlet for tanker og ønsker.

Julen var som forventet. Nytår så low key som jordisk muligt, og i år håber jeg at begge vil blive fejret under varmere himmelstrøg.

Har gjort mit nogle udsalgskøb men at den mere kedelige slags, så det vil ikke blive flashet.

Men godt nytår igen, håber I fortsat gider at kigge med. Planen er at der kommer lidt mere faste indlæg, men nu må vi se. No stress er et af fortsætterne, så det bliver i det tempo det nu engang gør.

The big 4-0

november 17th, 2018 | Posted by Miss Betty in Personligt | Want - (0 Comments)

Planet maleri: Anne Nowak / Taske: Louis Vuitton Cabas Mezzo  / Micro blading / Cashmere strik: Club Collection /

Diamant ør øreringe: Carré / Sneakers: Nike Air Max 97 SE

Så er nedtællingen officielt begyndt. Ikke til jul, eller jo også det, men mest til min 40 års fødselsdag. Yup 40 år. Fyrre år. 4-0. Jeg føler mig stadig som en nærmere de 30, pånær de dage, hvor Alice har holdt os vågne flere nætter i træk…der er jeg sgu nok nærmere de 80. Og når jeg hører mine kollegaer i start tyverne snakke om dating, drukture og diverse.

Oh boy, jeg er glad for ikke at være en del af det game nu!

Men altså 40 år. En lille smule fed, men så absolut ikke færdig. Hell no! Jeg føler det som om et nyt kapitel starter, og det at kommer til at være et af de vigtigste i mit liv. Alice er et rigtig sejt lille menneske nu, der har meninger og holdninger og humor og personlighed, og de næste mange år bliver så sindssygt spændende at være en del af. Jeg ved jo allerede at hun kommer til at vinde en Nobels Fredspris, utallige Grand Slams i tennis blive den bedste statsminister Danmark nogensinde har haft, men nu skal vi guide hende i den rigtige retning, så hun bliver det sejeste lille menneske verden har set. No pressure…

Læg dertil 10 års jubilæum med min mand, som har været med i modgang og medgang, som er min bedste ven, soulmate og livs kærlighed.

Og så naturligvis at jeg har skiftet branche, og endelig har landet det helt rigtige job, så jeg tror helt sikkert at the best is yet to come.

Jajo, jeg havde en ambition om at tabe 10 kg inden osv, men det må jo bare komme med tiden.

Men hvad skal man så ønske sig når man fylder 40?

Mit allerstørste ønske er noget så voksent som kunst. Jeg ønsker mig helt brændende et af Anne Nowaks Moon / Planet malerier. De er ganske enkelt helt fantastiske og fascinerede og sådan et må meget gerne pryde en af vores vægge. Jeg er så heldig / uheldig at Annes studio ligger sådan ca 10 mins gang fra hvor vi bor, så jeg sender ofte lange blikke i hendes studios retning.

Så ønsker jeg mig en klassisk LV taske. Ikke fra nu, kan slet ikke forholde mig til priserne på designer tasker længere, men hellere end der har levet livet lidt, men er klar på mere so to speak. Så denne har jeg fundet hos online vintage butikken, The Vintage Bar, og den kan indeholde alt mit crap plus det løse.

Noget af det jeg går allermest op i sådan face vise udover at sørge for at rense hud hver aften, og feede den med masser af fugt produkter, så er det mine øjenbryn. De er fra naturen fuldstændig uden farve. I promise, jeg ligner en der har fået dem fjernet hvis ikke jeg har enten tegnet dem op eller fået dem farvet. Men nu overvejer jeg skridtet længere, og at få dem micro bladet som er en slags permanent makeup. De vil stadig skulle groomes, men jeg slipper for at “løbe tør” for farve.

Cashmere er bare altid godt, og den her creme rib strik, ser sååååå lækker ud.

Lidt diamanter skal der da også til, og sorte diamanter er så smukke, så de her fra Carré er helt perfekte. Enkle og klassiske, men med kant. Jow tak.

Altså de her Air Max 97 er jo by far de fedeste sneakers ever. Mega over the top, og jeg elsker dem. De når nok at være udsolgt, inden vi når til februar, og man ved jo aldrig om jeg inden da når at få min shop on. Watch this space…

Så lidt ekstravagante ønsker, men ikke off the chart crazy. 2019 skulle også meget gerne være året hvor vi får sat gang i vores renovering, og kommer på en god rejse, så der er ingen grund til at blowe en hulens masse penge på min fødselsdag oveni. Så vil jeg meget hellere have nogle fede oplevelser med min lille famile.

Så er årets julegave til dig selv hermed fundet. Og så hjælper du samtidig andre familier til at få en bedre jul.

By Malene Birger og Mødrehjælpen er gået sammen om at lave en t-shirt, hvor alt overskud går til at hjælpe familier der har det hårdt økonomisk i julen. Jeg er en stor softie for den slags, forstår ikke hvordan regeringen kan være så ligeglade med mennesker, der skal kæmpe for at få hverdagen til økonomisk at hænge sammen, og så samtidig give skattelettelser and what not til de rigeste i vores samfund, så jeg støtter hvor jeg kan og har altid gjort det.

Derfor har jeg også lige klikket en t-shirt hjem, for ikke nok med at den er super fin, så er det også en fantastisk sag, der ligger mig på hjerte.

By Malene Birger har desuden fået nogle flotte damer til at være med i deres kampagne, og jeg kan se på Instagram at deres marketingsfolk har været på natarbejde i nat.

Sådan damer!

Find din egen t-shirt her og læs mere om kampagnen her.

I´m still alive!

november 11th, 2018 | Posted by Miss Betty in Arbejde | Personligt - (1 Comments)

OK, det her år har været crazy. Jeg vil næsten sige at det slår 2016, hvor vi var på bryllupsrejse, jeg skiftede afdeling på mit gamle job, jeg blev gravid, vi flyttede og Alice kom til verden. Jep, that kind of crazy. Dog vil jeg sige, at 16 var betydelig mere positivt end 18 har været. Det har mildest talt været op af bakke. Men ny begynder det at lysne, for jeg har endelig landet det rigtige job. Så Lugano eventyret var kort.

Det er sgu ikke det nemmeste at skifte branche. Eller…nu er det ikke fordi jeg pludselig er havnet i shipping branchen eller noget, men musikbranchen er skiftet ud med gaming. Oh yes. Mig som primært har spillet Tetris, Amgry Birds og Candy Crush, så er det virkelig fagre nye verden, men det er så fedt! Jeg elsker det virkelig, og jeg føler mig hjemme.

Første officielle arbejdsuge startede et sted hvor jeg var på hjemmebane, nemlig en stor licens messe i London, som jeg har været flere gange, så det var fedt at være et sted jeg kendte til. Nå ja, og så stødte jeg ind i en celebrity eller to, som Gurli og Gustav her.

Men nu skal der nok komme løbende opdateringer fra mig. Håber stadig at der er andre end min mor (hej mor) der læser med.

Bare kald mig babydriver

august 16th, 2018 | Posted by Miss Betty in Personligt - (2 Comments)

Nåmen så skete det her i dag. Danmarks veje er ikke længre sikre. Eller, i hvert fald ikke om et par uger.

Jeg har besluttet at nu er tiden inde til at jeg skal på vejene igen. For jeg har et kørekort. Jeg tog det tilbage i 2001 tror jeg måske det var. Jeg var allerhelvedes lang tid om det, og skiftede køreskole undervejs, men jeg nailede både teori og køreprøve i første hug, og så kørte jeg ludt rundt i måske et års tid, og så stoppede det bare. Jeg ved ikke hvorfor, jeg satte mig bare ikke bag rattet. Og jo længere der gik, des mere nervøs blev jeg for at køre, og pludeslig var der gået en 17 – 18 år.

How the hell did that happen?

Men nu er jeg i den situation, hvor jeg skal køre rundt på mit nye job, og med Alice, bedsteforældre på både Vestegnen og Nordsjælland, venner der flytter til forstæderne og indkøb der kan få en cykel til at bukke under, så begynder en bil virkelig at være en nødvendighed. Og når jeg nu får en stillet til rådighed, så tog det ikke lang tid at beslutte hvad der nu skulle ske.

Jeg havde læst om Anita (eller Autonita) på nogle forældregrupper på Facebook, og vidste at hun virkelig var god til at skabe ro, selvtillid og styre nervøsitet, hvis man ikke havde kørt længe, så beslutningen var rimelig nem at tage, og jeg havde min første time i formiddags. Anita havde sagt at vi ville starte et roligt sted, så jeg fik lidt klamme håndflader da vi parkerede på Islands Brygge, og hun sagde at vi skulle bytte plads. Men jeg fik reguleret spejle, rat og sæde, tog nogle dybe åndedræt og så satte vi i gang.

Den første halve time snakkede jeg som et vandfald, havde skuldrene oppe om ørerne og en særdeles svedig ryg, men vi kom da sikkert ud til et eller andet villakvarter ude på Amager. Her bad Anita mig tage en dyb indånding og reflektere over hvordan turen var gået. Og det var sgu egentlig ok. Koblingspunktet var der med det samme, og jeg fik holdt et nogenlunde stabilt tempo hele tiden. Så da vi satte os ind igen, gik det faktisk bedre. Jeg plabrede ikke så meget, havde mere styr på gearskift og bremsningen gik fint.

Da der var gået ca 45 min og min første lektion var ovre, spurgte hun om jeg stadig følte mig frisk til at fortsætte. Jo jo, sagde jeg kækt og 5 min senere havde vi kurs mod Rådhuspladsen. Que de svedige håndflader. Men jeg kom rundt, og vi var inde og vende ved Nørreport i tæt trafik, hvilket var rimelig crazy. Faktisk var der “kun” 2 episoder, hvor Anita måtte træde til, og de skete begge indenfor de sidste 10 min af min 2. lektion. Da jeg var kommet sikkert i havn i Nansensgade, forklarede hun mig at de formentlig var sket fordi jeg var træt, og så igen, den manglende rutine for det var i to komplicerede sving, men hun roste mig for det var faktisk ok. Så klap på skulderen til mig.

Det med at være træt var sådan lidt underligt, for jeg følte mig egentlig ikke træt, men da jeg var steget ud af bilen,og havde fået låst cyklen op, kunne jeg mærke det i mine lægge, i mine skuldre og i mit hoved. Jeg havde det som om jeg havde gennemført et træningspas eller lign.

Næste lektion er fredag i næste uge, og så skal jeg rulle lidt rundt i sikre områder (læs: uden særlig mange biler) så jeg kan få mere rutine og selvtillid til min kørsel. Og hvis jeg synes det, skal jeg have en tredje lektion, men ellers mente hun at det ville være nok. Rimelig crazy. Så i dag har jeg gået rundt og sagt til mig selv, at jeg er et klogt menneske, og dummere mennesker har et kørekort og farer rundt på veje, så det kan jeg satme da også.

Så beep beep derude, og hvis nogle ved hvor man kan købe et Skolevogn skilt, så hit me up. Så kan man da altid bruge det som undskylding hvis det er helt galt…

Tillykke Madonna!

august 16th, 2018 | Posted by Miss Betty in Personligt - (0 Comments)

Den ultimative dronning har fødselsdag!

Madonna – the one and only – fylder 60 år i dag, og det skal jeg hylde. Det kan ikke diskuteres.

Det antal gange jeg har hørt hendes albums kan ikke tælles. Jeg har været fan siden slut 80´erne, har klædt mig ud som hende, min allerførste CD var hendes (Erotica, lidt akavet når man kun kunne høre det i stuen imens ens mor strøg skjorter), Desperately Seeking Susan er en af mine yndlingsfilm, jeg har set hende live flere gange og har været så heldig at arbejde med hende. Eller…ikke direkte…that never happens, men jeg har afholdt flere events og releases med hende. Og det er jeg satme stolt af.

Jeg tror ikke jeg kan nævne en yndlingssang eller video, der er simpelthen for mange at vælge imellem, men Burning Up, Take a Bow, Bad Girl, Candy Perfume Girl, How High, What It Feels Like For A Girl er fantastiske. Og det er bare en brøkdel. Der er simpelthen for mange at vælge imellem.

At hun samtidig har været en af de stærkeste kvinder igennem de sidste 4 årtier, der har kæmpet for kvinders rettigheder, for LGTBQ folks rettigheder, har kæmpet imod sexisme, ageism og turde sige sin mening igennem år, hvor det ikke var noget kvnder gjorde. Hun er ikke bare mit idol, hun er også en rollemodel for mig, og har været en støttende stemme, når jeg har været et dårligt sted i mit liv.

Madonna har næsten altid været i mit liv, og det kommer hun til at blive for evigt.

Madonna, tillykke med dagen, må du få en skøn dag.

Når kundeservice overrasker

august 14th, 2018 | Posted by Miss Betty in Personligt - (0 Comments)

I dag har virkelig været mandag på en tirsdag. Holy crap.

Til gengæld havde jeg en så positiv oplevelse i en butik, at jeg nærmest gik derfra og havde lyst til at råbe det til alle. Men mere om det senere…

Jeg besluttede mig for, at formiddagen skulle bruges i Bavnehøj friluftsbad, og jeg – smart som jeg nu er – tænkte at de naturligvis åbnede tidligere. Som de jo plejer…ahem. Så Alice blev iført cykelhjelm, mig i træningstøj, for jeg skulle jo bare ned og bade og havde taget skiftetøj med, og så gik turen mod vuggestuen. Aflevering gik fint, fik en sludder med en af de andre forældre og så af sted mod Bavnehøj.

Her er det så at man kan lære, altid liiige at dobbelttjekke åbningstider, for de åbnede sørme først kl 12 on tirsdagen. What to do. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg tog hjem, så kom jeg formentlig ikke af sted igen, så jeg tænkte “Aha…jeg henter den der pakke med tøj til Alice i Zara”.  Smart i en fart, tænkte jeg og hjulede af sted mod indre by.

Jeg var dog i lidt for god tid, så nappede noget hurtig morgenmad og så stod jeg ellers i Zara. Som desuden udtales som navnet og ikke Za-Ra som nogle mener at det hedder. Jeg spurgte nemlig derinde… Sidespor. Jeg tænkte, at når jeg nu havde lidt tid så kunne jeg lige tjekke de nye varer ud, og da jeg i prøverummet finder en super fin skjorte, så kommer jeg i tanke om at jeg da ikke tog min pung med. Skjorte bliver derfor i butikken, og jeg forsøger at finde ud af hvordan jeg kan få udleveret min pakke uden ID.

Ved kassen forklarer jeg min lidt lange historie og flasher billeder og andet som bevis på at jeg er hvem jeg er, og at pakken med 3 styk tøj i str 92/98 er bestilt og betalt af mig. Succes!

Jeg tuller lidt mere rundt – har trods alt stadig en halvanden times tid at slå ihjel – og havner i Hay House.

Det første jeg spørger om da jeg kommer ind, er om de tager Mobilepay. Det gør de ikke, men en sød ekspedient siger at det finder vi nok ud af. Hende kommer jeg til at snakke en del med da jeg spørger ind til en skål, og hun kigger hele deres katalog igennem, og senere fortæller mig om deres nye vaser. Anyway jeg får samlet lidt sammen, og spørger hende hvordan jeg kan komme til at betale for dem, hvorefter hun beder mig vente i 2 min så hun kan hente sin pung. Så skal jeg bare overføre beløbet til hende, så betaler hun i butikken. Ahhmen altså hvor sødt er det lige!?

Derudover pakkede hun alt super fint ind, fandt en papkasse til en vase og tog min Zara kasse og puttede i en super fin pose. Det var simpelthen service på et helt nyt niveau, som man – desværre – meget sjældent oplever herhjemme.

Og selvom resten af dagen også havde sine udfordringer, så gjorde Helle fra Hay House det hele ok.

Så Helle, hvem end nu du er, så skal du have et kæmpe stort tak fordi du gjorde min shoppingoplevelse helt speciel.

Og jep, jeg kom ned og svømme.

Livet som mor so far part 9

august 7th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Personligt - (1 Comments)

Det er efterhånden et halvt år siden I sidst fik en update på hvordan det går med det der mor liv.

Holdnuop der sker ting og sager.

  • Ordforrådet bliver større og større. Jeg tror vi er oppe på omkring 10 dyrelyde, vi kan kommunikere med hende om hvad hun vil, og vi kan bede hende om hente ting. Hun fotæller os hvis hun er sulten eller når hun er mæt. Hvis hun er tørstig eller træt. Hvis hun savner et stykke legetøj eller vil have sin sut. Hun snakker non stop og der dukker flere og flere ord op. Igår var det f.eks støvsuger.
  • Det er fantastisk at se hende blive begejstret for noget. Lad det være tegnefilm, mad, musik eller fis og ballade. Hun er så animeret i sit ansigt.
  • Folks holdninger om vi skal have flere børn. Det skal vi ikke. Men det lader til at den slags er helt uacceptabelt at sige. Seriøst, folk tager gerne en mindre diskussion om det. Lad os nu om det, og bland jer udenom. Tak.
  • Tanken om at hun i næste uge rykker ind på sit eget værelse. Ja, det sker først nu. Og moren er hundeangst. Jeg ved godt, at det er for det bedste både for hende og os, men aarrhhjjj det bliver mærkeligt.