Best 9

januar 3rd, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Instagram | Personligt - (1 Comments)

Disse 9 er mine mest likede billeder på Instagram. Tydeligvis et klart tema, der hedder Alice, men heldigvis også kærlighed og is. 3 yndlingsting, faktisk.

Hårbånd: Pico / Sweatshirt: H&M / Jeans: Topshop / Loafers: Sofie Schnoor

Så blev det årets sidste dag. Vildt hvor hurtigt 365 dage kan forsvinde mellem hænderne på en, uden at man næsten lægger mærke til det.

2017 har været en emotionel rutschebane, det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Vi startede med nogle ar på sjælen, men samtidig i den vildeste kærlighedsros over Alices ankomst. Arrene kom fra den måde hun kom til verden, der var intet der kunne have forberedt os på dette, det var var satme hårdt. Følelserne sad derfor alleryderst, og der var ikke meget der skulle til, for at slå mig ud af kurs. En tur i Frederiksberg centret en dødsyg hverdagsformiddag, kunne få mig til at stresssvede og hyperventilere, så jeg havde det bedst i vores lille tresomhed. Noget omverdenen måske havde lidt svært ved at forstå, hvilket også gav lidt udfordringer…

Heldigvis er Alice en præmiebaby, der vækker følelser hos mig og hendes far vi ikke anede vi havde. Kæft hun er dejlig.

Som månederne gik, og vejret blev bedre, gik tingene også mere og mere glat for os, dog med småbumps henaf vejen. Et ekstremt tilfælde af børneeksem, hvor man skal stå og beslutte om man vil smøre sit lille barn ind i hormoncreme, var f.eks. ikke det fedeste.

Og pludselig stod man der i slutningen af september og skulle tilbage på job. Tingene kører som de skal, jeg når mine mål for året, åbner nye accounts og har masser af ideer. Bum! To måneder efter står man med en opsigelse og en fritstilling i hånden, og skal pludselig til at tage stilling til hvad man så vil.

Alice har kørt med højhastighedsygdomstoget siden hun startede i vuggestue, hvilket har givet mange søvnløse nætter for hendes far og jeg. Dertil er hun i øjeblikket i et eller andet tåbeligt tigerspring, der mildest talt gør hende en smule anstregende. Jeg ved godt, at det hele er en fase med børn, men lige nu hvor hun f.eks. nægter at falde i søvn til sin anden lur, og nærmest kravler på væggende, der synes jeg sgu hun er lidt en røv.

There, I said it.

Så hvis 2017 skal have en karakter på en skala fra 1 – 1o, befinder vi os nok i 5,5 – 6 stykker. Så klar plads til forbedring i 2018, som jeg håber bringer et nyt job på banen til mig hurtigt, at vi kommer i gang med nogle af vores utallige boligprojekter og at vi får lidt mere ro på tilværelsen i takt med at Alice bliver ældre. Og så skal vi på ferie.

Det trænger vi til.

Nytårsaften fortsætter i vores tresomhed, med en ordentlig omgang kinesisk takeout, is med chokoladesauce og film på tv´et. Der er smækket lidt serpentiner op, vi har alle 3 hatte og jeg har taget læbestift og fancy hjemmesko på. Klikkede dem hjem på udsalg, da de desværre ikke var at finde under juletræet.

I morgen skal vi spise brunch med en anden småbørnsfamilie, og så tror jeg der skal gåes en tur, and that´s it.

 

1 år i dag

december 13th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Personligt - (2 Comments)

I dag kl. 14.15, når dette indlæg udkommer, der kom mit lille vidunder til verden for et år siden.

Efter alt for mange dage med bøvl og hele Rigets menukort for igangsættelse, så skulle der et akut kejsersnit til før vi havde hende i vores arme, men ved I hvad, det var det hele værd.Hun er det skønneste lille væsen, med humor og personlighed i spandevis.

I kan læse hele min fødselsberetning her hvis det er.

Selvom hun kan være en djævlebesat møgunge engang imellem, så bliver jeg ALDRIG træt af hende. Hende (og hendes far) er det bedste der nogensinde er sket mig. Punktum.

Så hun har fået bananpandekager med til vuggestuen, og i eftermiddag kommer mormor og morfar, moster og onkel til hygge og en bid mad. Så stille og roligt.

Når livet pludselig tager en detour

december 11th, 2017 | Posted by Miss Betty in Personligt - (3 Comments)

Bedst som man gik og troede at alt var i den skønneste orden, så vælger livet en detour.

Torsdag d. 30. november (sidste dag i måneden, og så lige en afslutning på regnskabsår) fik jeg besked om at min stilling hos Universal blev nedlagt, og jeg blev opsagt.

Bum en mavepuster. Den havde jeg alligevel ikke set komme. Jeg vil ikke gå i detaljer omkring det, men kan sige så meget at det handlede om budgetter, og ikke noget med min indsats at gøre. Men det er stadig noget hø.

Så jeg er nu fritstillet frem til maj, meget hyggeligt her i december, knap så fedt når vi når til januar, og jagten på et nyt job er derfor i gang.

Men hey, så er der mere tid til bloggen. Og måske endda nogle outfit posts osv.

Jeg er i hvert fald ved godt mod, og er sikker på at der nok skal dukke noget nyt og spændende om snart.

Sådan her har jeg det i dag

september 24th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personligt - (0 Comments)

Jeg starter job igen i morgen, og skal så ikke længere bruge al min tid med hende her. Godt nok starter jeg blidt op med kun 3 dage i denne og næste uge, men jeg hader det stadig.

Ej, det skal nok blive godt både for hende og mig, men for satan jeg kommer til at savne hende.

Og ja, jeg er uden makeup, i ammetop og med ammeknold, der stadig er rodet fra jeg stod op.

Nå men wish me luck…I´m going to need it.

En uge tilbage…

september 18th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personligt - (2 Comments)

Bum. Med et, er der nu kun en uge tilbage af min barsel. Næste mandag skal jeg tidligt op, og vende snuden mod kontoret.

Fuck.

De sidste 9 måneder, og igen de der 37 uger og 4 dage hun var indenfor, har været det vildeste ride, på godt og ondt. Den ultimative, emotionelle rutschebane.

Jeg havde ALDRIG i min vildeste fantasi, forestillet mig at man kunne føle det jeg føler for det lille menneske, der kom ud kl tirsdag d. 13. december 2016. Hun har vendt op og ned på mit og min mands liv, og vist os kærlighed af hidtil ukendte dimensioner.

Det er derfor lidt af en mundfuld, at skulle indse at jeg om en uge ikke længere skal hænge ud med hende 24/7. At fra starten af oktober, skal nogle pædagoger tage sig af hende de fleste af hendes vågne timer, imens jeg sidder på et kontor langt væk fra hende. At de kan komme til at se hende foretage nogle store skridt i hendes liv, se hende grine stort, at hun skal trøstes af dem og ikke mig, hendes mor, når hun slår sig eller er ked af det.

Det er i grunden et mærkeligt samfund vi har, at når børn virkelig begynder at blive rigtige små mennesker med personlighed, så skal man overlade dem til fremmede. Jeg ved godt, at vi har det godt i DK med barselsordninger og barselsdagpenge and what have you, men det er da absurd når man tænker over det.

Hvis bare man kunne vinde de der mange millioner i lotto, så penge ikke var et problem, for det er jo det der afgører det hele. Der skal penge på kontoen og brød på bordet, men for pokker altså… Hvis jeg bare kunne få et par måneder mere med hende.

Som I nok kan læse, så har jeg fået mig en seriøs omgang seperationsangst, og hvor jeg før jeg gik på barsel, troede at jeg villle glæde mig til at komme tilbage, så er det sgu med en seriøs klump i halsen at jeg tæller ned. Hun bliver derfor krammet og kysset ekstra meget, hvad enten hun gider eller ej.

Jeg forestiller mig derfor at jeg nok kommer til at sidde med store våd, øjne og telefonen knuget i hånden, når hun begynder i vuggestuen, Heldigvis er hendes far hjemme, men jeg regner med at han skal trøste mig mere end hende.

Puh, bare at skrive det her, giver mig tårer i øjnene. Nu tror jeg at jeg vil hoppe i seng, og lige give hende et ekstra kys på panden inden jeg sover.

Livet som mor so far part 7

september 14th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personal - (2 Comments)

Vi tager lige forældrekliche numero uno, men hold kæft tiden flyver hurtigt. Om 14 dage skal jeg tilbage på kontoret, og den unge dame skal begynde i vuggestue. Igår kravlede hun for første gang (eller kravlede og kravlede…møvede sig military style), og så endda da på hendes 9 måneders fødselsdag.

Vi fejrede det med en kæmpe oprydning i hendes sager, så tjek endelig min Reshopper profil – Betina Lund J – for masser af sager til spotpriser.

Men hvad har vi så lært indtil nu?

  • Hun spiser rigtig mad nu, og det er ærlig talt et svineri. Der er mad alle vegne. Hvilket er en fest især når man har gamle trægulve med flotte, store mellemrum mellem brædderne. Suk…
  • Noget at det man virkelig skal lade være med, og som jeg overhovedet ikke kan, er at man ikke skal sammenligne sit barn med andres børn, men det er fanme svært når man ser en unge på 6 mdr piske af sted over legegulvet imens ens egen ligger og leger flyvemaskine, og kommer ikke ud af flækken. Det er godt at hun er køn…
  • Hvor svært det er at finde ud af hvad sådan en vuggestuegarderobe egentlig kræver. Synes hele tiden at vi mangler noget til hende, så bye bye penge. Vi ses om 18 år.
  • Til gengæld er hun tosset sjov, og finder på egne lege for tiden, som vi skal deltage i. Okey, nu siger jeg lege. Den ene er at hun gemmer sig under et tæppe og venter på at man kalder hendes navn, den anden er når vi spiser hvor vi skal have armene i vejret. Sagde jeg at hun var køn?
  • Barselsdagpenge. Fuck. Hvor. De. Sucks. Glæder mig virkelig til rigtig løn, som så desværre skal gå til vuggestuebetaling, ny autostol, overgangsjakke og noget navngivning/1 års fødselsdag til december. Oh the joy…
  • At hun har et skønt og stort sovehjerte. Tager i gennemsnit 10 timer i streg hver nat. Ja, I må godt hade mig. At jeg så fortsat vågner 700 gange i løbet af natten fordi jeg skal tisse, tjekke om hun trækker vejret, have læbepomade på, tjekke om hun trækker vejret, stikke en sut i munden på hende, tjekke om hun trækker vejret osv. er en anden sag.
  • At hun bare er verdens bedste og dejligste og sjoveste og skønneste og klogeste og og og og barn nogensinde, og at min mand og jeg elsker hende overalt på jorden.
  • Og med ovenstående i mente, så forstår jeg godt hvorfor man vil være stay at home mom. Bare minus banan/grød/abrikos/broccolipletterne you know.

 

Love is Love

august 19th, 2017 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret - (0 Comments)

I dag blev den årlige Copenhagen Pride afholdt. Det er en dag jeg holder meget af, og har deltaget i flere år. Man skal altså lede meget længe før man finder en fest så stor som Priden. Men i år har Priden for mig fået en hel ny betydning. For nu handler det ikke “kun” om homoseksuelles rettigheder og de bliver stillet lige med heteroseksuelle, nej nu handler det om hele menneskeheden. Set i lyset af de forfærdelige hændelser der har været i uges løb i Finland og Spanien, naturkatastrofen i Sierra Leone, det forfærdelige sammenstød i Charlottesville og ikke mindst Trumps fuldstændigt hjernedøde handlinger, så kommer Priden pludselig til at handle om respekt for alle, ligegyldigt hvad din seksualitet, religion, køn, hudfarve, alder er. Ingen burde føle sig mindre værd, ingen burde frygte at vise hvem de er, og ingen bør hade andre baseret på ovenstående.

Jeg håber virkelig at det gode vil overvinde snart.

Det seneste år er det som om, at der har været seriøs babyboom i min omkreds. Både i den nære og den virtuelle. Alle får børn, og de fleste er førstegangsfødende. Såman kan vel konstatere at den der kampagne Knald for Danmark virkede…

Da jeg lå i går aftes og kiggede på den lille dame, og forsøgte at falde i søvn (tydeligvis uden held) kom jeg i tanke om alle de ting som jeg ville ønske at jeg havde vidst både under graviditeten og under min barsel. Nogle er lidt sjove, andre dybt seriøse, men fælles er at de ikke bliver omtalt nogen steder. Og når de nu ikke står i nogle bøger eller blade, så vil jeg hermed offentliggøre dem til fuld skue.

Teknisk set kunne de komme under indlægget “livet som mor…” men nu får de altså deres helt egen taletid.

 

  1. Under din graviditet, kommer du helt automatisk til at lave “graviditetshånden”. Det er det internationale tegn for “jeg er gravid, og har ikke bare levet af pizza og milkshakes i et halvt år”. Der er to måder man kan bruge graviditetshånden; den ene er ved at lægge den ovenpå maven emd håndfladen nedaf, den anden er at holde den under maven, som om du bærer på den. Eller i hvert fald hjælper den lidt op af. Tjek dine billeder, du ved at du har lavet den.
  2. Under ens graviditet udvikler huden bitte små hudflapper. Jep, vi ligger hårdt ud med nogle af kroppens mystiske tiltag. De gør ikke noget, er ikke farlige og så snart man har født, forsvinder de. Mega weird.
  3. Når vi nu er ved det lavpraktisk. De fleste gravide oplever at det er lidt svært at styre…ja lad os kalde en spade for en spade: prutter. Og det stopper ikke når man har født. Eller måske er det bare mig, men jeg synes sgu det er lidt svært at styre. Sorry people, hvis det blev lidt for meget info. Og undskyld til dem der oplever det live…
  4. Vand i kroppen. Den sidste måned var det især fødder og hænder, de sidste 3 dage inden hun kom var det hele kroppen. 5 dage efter vi kom hjem, måtte jeg en tur i Matas iført ragsokker og min mands størrelse 44 Vans, og når vi skulle på Jordemodeambulatoriet var jeg i klipklappere. Dette resulterede i skideballer fra jordemødrene, men da alternativet var strømper så blev det som det blev (man kan få brystbetændelse af kolde fødder – ved ikke hvordan det lige er connected, men det kan man altså). Klip til nu, 7 måneder og 2 uger siden hun kom ud, og jeg døjer fortsat med vand i fødder. Det kan åbenbart blive ved så længe man ammer. Oh joy!
  5. Når man så har født, har ens omgangskreds fokus på 2 ting: barnet og moren, men rigtig mange glemmer faren. Og  medmindre man har en eller anden super ordning på sit job, så skal han altså retur på arbejde efter bare 14 dage. Hvis man så lige oveni det, smider en kompliceret fødsel med alt hvad sådan en kan indebære, så kan jeg garantere at følelserne galopperer lige så hurtigt hos faren som hos moren, og han kan være lige så hårdt ramt af hvad man i fællesskab har gået igennem. Så husk din mand eller partner. Husk at tale om tingene, og spørg om hvordan de har det. Det kan være meget at skulle have oveni ens eget hovedroderi, men husk it takes two to tango, og det er lige så overvældende for dem som for dig.
  6. Apropos faren, så er far/barntid rigtig godt. Og det kan samtidig give dig et par timers fred til at gå en tur, shoppe, sove, sidde og glo ned i en kop kaffe eller hvad det nu måtte være. Igen, det kan være mega svært at give slip, for mama knows best osv, men det er satme vigtigt! Og det er desuden helt ok at have brug for noget me time…
  7. Når man så ligger der på barselsgangen eller hvor man nu er havnet efter man har fået det lille menneske ud, så er det super vigtigt at huske dette: man føler som man føler. Og hvad mener jeg så med det!? Jo, nogen får ikke den “store kærlighed” til kødklumpen at føle før efter noget tid, nogle er in the zone med det samme, og nogle føler så meget kærlighed at de bliver bange. Jeg var i sidstnævnte kategori. Jeg blev oprigtig skræmt over hvordan jeg følte overfor hende den lille, og jeg blev så bange for hvad nu hvis der skete noget med hende eller mig eller hendes far. Que the waterworks. Andre som sagt, får et beskyttergen, men oplever først den der famøse kærlighed dage, uger, måneder efter. Den kommer, bare rolig, men husk at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at føle på. Bare man husker på at det nok skal gå godt. Skulle det ende med en fødselsdepression, så sørg for guds skyld at tale om det, vær åben og hudløs ærlig. Har du det af helvede til, så sig det. Lad ikke den slags følelser blive indespærret, for så går det bare galt.
  8. Nå, men så er man jo så kommet hjem med det der lille menneske, man fodrer det efter bedste evne, hvad end det er flaske eller bryst, og pludselig er det som om barnet eksploderer og udsender en kaskade af gylp, der får Excorsisten til at ligne en episode af Bamse & Kylling. Panik til alle, for ja, man har hørt om det der gylp, og man har formentlig oplevet nogle indenda, men intet kan forberede en på “projektilgylpet”. For os, skete det første gang min mand havde nattevagt, og jeg var derfor alene med hende. Kl ca 2 går det amok, efterfulgt af en storskrigende lille dame og en mor i panik. Jeg tror hun er ved at blive kvalt i et eller andet, og ringer til akut telefonen. Jeg bliver mødt af deres elendige “tast-din-livshistorie”, lægger på og ringer 112. Jep, det gjorde jeg altså. Her forklarer jeg med bævrende stemme hvad der er sket, og fyren i den anden ende stiller mig videre til en sygeplejeske, der taler stille og roligt, og forklarer at det at barnet græder, kun er positivt. Så er hun i hvert fald ikke ved at blive kvalt. Jeg bliver talt til ro, og det hele endte godt. De efterfølgende gange var pludselig ikke så skræmmende igen, men fy faen et chok den første gang giver.
  9. Jeg tror jeg har nævnt det før, men den der skrøne om at man taber sig når man ammer, det er netop det; en skrøne. Man er vold sulten non stop. Og at spise et æble eller lige fikse en salat er ikke en mulighed. No no, der skal hardcore kalorier på banen med det samme. Jeg har spist seriøst mange rugbrødsmadder med ost, havregrød med smørklat og is. Jep, is. Et par gange endda til morgenmad. Den der mombody kommer jo ikke af sig selv, vel. Men når man har siddet og ammet 3-4 gange om natten af både halve og hele timer, så er ens depoter bare drænet, og medmindre man er sådan en overskudsagtig person der tænker i kostplaner osv, så bliver ens ur instinkt tricket, og man går efter det man har lyst til, og ikke det man bør spise. Og igen; det er helt normalt og jeg vil påstå, helt ok!
  10. Ammehår! Den er den frisure din krop tildeler dig i løbet af din barsel. Pludselig har du begyndende hockeyhår, og små ustyrlige hårtotter stritter frem over hele din pande. Og de er ikke til at styre. Nix, de har deres eget liv, og du må bare affinde dig med at ligne et barn der har hygget sig med en saks.
  11. Det er meget normalt at dit barn skal forbi en kiropraktor eller lign. I min omgangskreds er det faktisk mere reglen end undtagelsen. Det kan være alt fra fladt hoved, favorit side/måde at ligge på, maveproblemer, hofteproblemer m.m. Den lille dame har også været det igennem (vi gik her), og det hjalp helt vildt. Husk at hvis du eller din partner er medlem af Sygeforsikring Danmark, så få it barn tilmeldt inden. Så er de dækket med det samme, og får derfor tilskud.
  12. Man sveder som et svin når man ammer. Og imellem kan man få hedeture. Jeg har flere gange troet at jeg har ramt overgangsalderen, fordi jeg simpelthen er ved at koge over. Tilsyneladende en normal ting, og så må vaskemaskinen bare på overarbejde, og man skal sørge for at have en vandflaske (eller flere) klar ved sengen.

Livet som mor so far part 6

juli 17th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personal - (0 Comments)

Holdaop som tiden flyver. Den unge dame fyldte 7 måneder i sidste uge, og der er nu kun 2,5 måned tilbage til jeg skal starte job. Og jeg har allerede haft mareridt over at skulle gå fra hende, og lade andre tage over. Må se om jeg kan få indført børnepasning på kontoret…

Men lad os lige tage endnu en liste af nye og spændende erfaringer, jeg har gjort mig siden sidst:

  • Vi er arbejder nu med begreber som ninja tisning (når man kigger væk i 2 sek og pludselig er alt vådt), grød barbering (når der spises grød/mos og man bruger skeen til at fjerne overskydende rundt om munden/kinden/panden/øret osv), hopning (non stop) samt extreme rulning (som når man kigger væk i 2 sek, og barnet ligger under radiatoren/bordet/skabet…).
  • Hvor vild hendes mimik, lyde og bevægelser er nu. Hun er gået fra den der kødklump der kunne lidt, til en selvstændig, lille dame med spandevis af personlighed.
  • Qua at hun vil hoppe hele tiden, får man seriøst trænet guns. Ved ikke helt hvor meget hun vejer nu, men der er volume bag det er sikkert.
  • At jeg ikke fatter hvor min dag bliver af. Synes den forsvinder på 2 sek. Inden man får stået op, lavet morgenmad, fodret damen, får vasket hende, selv kommer i bad, så skal der forberedes frokost, og fodres igen, ammes og så skal der gås tur, og når man kommer hjem, så er det aftensmaden der skal fikses, så skal man selv spise og hun skal fodres igen, gøres klar til seng, læse bog, og så skal hun puttes. BUM! Så er klokken 21 og dagen er omme…
  • At vi nu har besluttet at vi skal have os en vaske/tørre maskine + en opvaskemaskine. Yes, vi har levet uden opvaskemaskine indtil nu. Fatter ikke hvordan, men har på fornemmelsen at mine hænder kommer til at takke mig. Og vores vaskemaskine er lige gået i stykker, og indtil da har vi konstant haft et tørrestativ stående fremme. No more, I say. No more!
  • At jeg synes det er mega sjovt at klæde hende ud. Og klæde hende på som mig selv. I know I know…pinlig mor!
  • Hvor mange blogger/instagram piger der er gravide eller lige har født. Mit feed er fyldt med babyer!
  • Babybio! Det holder!