#Ihavemebraced

maj 4th, 2017 | Posted by Miss Betty in Jeg anbefaler | Personal - (0 Comments)

Forleden formiddag faldt jeg over den her dokumentar, der er at finde på Netflix, og den ramte sgu.

Måske I husker billederne af australske Taryn Brumfitt der gik totalt viralt for et par år siden. Hun lagde et før og efter billede op af sig selv. Før billedet var hende som slank, bodybuilder type, efter var hende nøgen i hendes mom body. Det var hendes reaktion, på hvordan alle hendes veninder m.m. altid talte negativt om deres krop, var utilfredse med den, og det syntes hun var forkert.

Dokumentaren handler om Taryn og hendes historie, hvordan hun fandt ro i sin egen krop, og hvordan andre kvinder verden over har gjort det samme. Hvad enten de er kurvede, har handicap eller bare ser lidt anderledes ud. Hun berører vigtige emner som anoreksi, selvhad og ikke mindst mediernes forestilling af hvad en perfekt krop er lig med, og hvad alle “burde” stræbe efter at se ud, og hvordan det smitter af på små piger.

Jeg husker selv, fra en meget tidlig alder hvor opmærksom jeg var på min krop og min vægt. Altså vi taler 6-7 år her. Allerede der vidste jeg at det ikke var godt at blive kaldt tyk, og desværre vidste dem der gerne ville drille, at kalde en tyk, ramte det helt rigtige sted. Jeg blev kaldt tyk en del gange…

Jeg husker engang hvor jeg vandt en tegnekonkurrence. Præmien var chokolade, og selvom jeg burde være stolt og glad over at have vundet sådan en sej præmie, så havde jeg dårlig samvittighed hver gang jeg gik ombord i gavekurven. Det er sgu da helt skævt. Jeg kunne finde på at stå og hoppe i min seng imens jeg spiste et stykke chokolade på mit værelse, for så forbrændte jeg kalorier imens.

Det siger noget om hvor tidlig en alder piger især bliver bevidst om deres kroppe, bliver bevidst om hvad medierne har godkendt som den “rigtige” krop og hvor meget det påvirker dem. Jeg kan selv i en alder af 38 blive helt deprimeret når jeg bladrer igennem et modeblad, selvom jeg udemærket ved at de piger der bliver brugt, dels er halvdelen af min alder, dels ikke repræsenterer normen og dels er photoshoppet til døde. Men det kan stadig få mig til at tænke “hvis bare jeg liiiige tabte mig x antal kilo”. Den følelse dukker i den grad også op når man står og prøver tøj. Hold der er ikke lavet meget der fungerer hvis du har lidt hofter, bagdel, mave, barm. Jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne min pre graviditetskrop med min nuværende, men det kan sgu da ikke være rigtigt, at det eneste man kan iføre sig er oversize tingene når man sådan set bare er en gennemsnitlig kvinde. I ved, dem der er pænt mange flere af end dem i bladene.

Lige netop min nuværende krop er jeg i gang med at slutte fred med. Jeg er ikke på min pre graviditetsvægt, men omvendt så er det altså også kun 5 måneder siden at jeg satte et liv i verden. Altså, jeg har for helvede da bygget et menneske. Den slags kræver altså lidt. Til gengæld går jeg lange ture hver dag, løfter og bærer rundt på et 6,5 kgs baby og desuden har et kejsersnit der tager ca 1 år at komme sig over, og når jeg sætter det i perspektiv, så kan jeg sgu godt leve med den krop jeg har. Mit mål nu er at være sund og stærk, og hvis det betyder stor bagdel og blød mave, so be it.

Derudover er jeg blevet super bevidst om hvad jeg siger til Alice. Ja, hun er verdens smukkeste baby – det ved I jo godt – men hun skal ikke blive hængt op på det visuelle i mennesker. Nej, hun skal være stolt over at være klog, sjov, en god ven, hjælpsom osv og det er det hun skal bedømme andre på. Ikke om de er tykke, tynde, høje, lave, har en anden hudfarve eller ser lidt anderledes ud.

Desuden tænker jeg at, hvis Leonardo DiCaprio kan være et sexsymbol med sin dad-body (uden at være dad vel at mærke), så kan kvinder satme også være det med den krop de nu engang har. Og det hvad enten de har født eller ej. Fred være med det hvis man ønsker at se helt tight ud – der skal være plads til os alle – men jeg gider ikke være helt hys med min mad, jeg gider ikke træne hver evig eneste dag og jeg ved at mit liv ikke bliver bedre af at tabe 5 kg. Næ, det er sgu pænt godt som det er nu, og så er der endda plads til fransk nougat og mayonnaise (altså ikke sammen).

Men tag og se dokumentaren, og kom endelig med feedback.

I´ve just watched the documentary Embrace was deeply moved by it. It generated a lot of thoughts on how I view my body, how society dictates the wrong image for women of how a body should look like and how I want my girl, Alice, so grow up and her relationship with her body.

Watch it and please feel free to comment.

Livet som mor so far

februar 2nd, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Personal - (0 Comments)

De våde krøller i nakken på hende. De små delleruller på arme og ben. Det tandløse smil og grin, der pludselig begynder at komme. Hold fast hvor er det vildt. Jeg er så smask forelsket i det her lille væsen at jeg slet ikke kan forstå det. Hver dag er sker der noget nyt, som hun lærer om os og vi lærer om hende, og hver dag er en oplevelse.

Lige nu er vi i den spæde start af hendes andet tigerspring, der bl.a. betød minus søvn til mor i nat (seriøst 2 timer AFBRUDT), og en totalt overtræt baby, der har taget revange i dag med søvnen. Det betød at vi på dagens rulletur trøsteshoppede en lille mobile (der spiller Over the Rainbow – cute!) til frøknen og da vi kom hjem spiste mor en bøtte Ben & Jerrys og skammede sig slet ikke.

I aften håber jeg at det går betydeligt lettere, da min mand har natarbejde, så kan slet ikke overskue hvis vi skal gentage gårsdagens nat.

I anledningen af at Alice fylder 8 uger på tirsdag, tænkte jeg en lille opsummering eller gennemgang af de forskellige ting livet som mor har lært mig. Måske det kan give andre kommende mødre et tip eller to, og for andre er det måske bare sjov læsning. Så here goes i random rækkefølge:

  • Kæft hvor kan man bare tude af alt. Stadig.
  • Man kan ikke have nok stofbleer, og bør have små depoter overalt. Jeg står konstant og mangler en, selvom vi i den grad har købt lager.
  • Ignorer sælgerne  babybutikkerne! Så slipper man fot at bruge penge på unødvendige ting, som et badevandstermometer, der er umuligt at tænde, et tre-i-en-klipper, som sælgeren ellers påstod var designet så den ikke kunne klippe i ens barns finger…det var så en løgn – jeg lærte det på den hårde måde, vådservietter der er stopproppet med grimme sager osv osv osv.
  • Husk at samle babystartpakker i supermarkederne – free stuff FTW
  • Lyt til din 6. sans, og stil spørgsmål. Og insister på at få svar. Jeg anede intet om hvad et kejsersnit ville sige, på trods af spørgsmål, men jeg var ikke insisterende nok. Jeg sidder derfor fortsat med en del ubesvarede og ret væsentlige spørgsmål…
  • Undret mig hvorfor man går til fødselsforberedelser osv men når barnet er ude, så er man bare påherrens mark. De burde hellere holde kurser i hvad der sker efter end under selve fødslen. Man kan alligevel ikke forberede sig en skid for ingen aner på forhånd hvad der sker.
  • Når det første tigerspring rammer, får man et chok, men som jeg fik at vide af de fleste “det er kun en fase, det er kun en fase”. Og det er hermed mit nye mantra.
  • Lad vær med at google ting. Siger supergoogleren, men det fucker altså med din hjerne.
  • I stedet for blomster og lign når I kommer hjem fra hospitalet, så bed folk om gavekort til take away, færdiglavet mad der bare skal varmes, frysepizzaer eller lign.
  • Og apropos det, så bed folk om at give jer tid og plads til at falde til FØR I får dem på besøg.
  • Mor er bare den bedste. Punktum.

 

These past almost 8 weeks have been a whirlwind of emotions and experiences. I adore our daughter and love her to the moon and back, and we learn new things about each other every single day.

Halløj fra babyboblen

januar 4th, 2017 | Posted by Miss Betty in Personal - (6 Comments)

Alice!

No make up, heldags morgenhår, sweatshirt og pyjamasbukser = barselsuniformen

Ja, så er man blevet nogens mor. Helt tosset. Det er mildest talt den vildeste følelse, og med forståelse for at lyde som en kliche, så er det seriøst en kærlighed man ikke anede man kunne føle for et andet menneske.

Fødslen var ikke sjov. Tværtimod. Det tog 3,5 dag før hun var ude, og den historie må I få på et andet tidspunkt, for den sidder stadig i huden på mig, og kræver en del bearbejdning, da den var hård både fysisk og psykisk. Jordemødrene og sygeplejeskerne på Riget, hvor vi var, skal have verdens største tak for deres indsats, men for filan det var en oplevelse, der godt kunne være anderledes.

By the way, hun blev født d. 13. december, så vi blev enige om at tilføje et ekstra mellem navn. Så da hun blev født på Luciadagen, er hendes navn blevet Alice Lucia.

I´m now somebody´s mother and it´s pretty amazing. She arrived and the 13th of December, after a pretty long and hard detour. Her name is Alice Lucia, and I love her!

bieber

Nå men det har så været lidt mere hektisk end planlagt de sidste par uger.

Og jeg har haft det en hel del som den kære Bieber ser ud på billedet. Inkl. tophue og parka coaten.

Jeg har hængt ud på Riget mere end de fleste gør hele deres liv, og mere end hvad jeg syntes er sjovt, og har oplevet både positive ting men i den grad også al det negative, som kun understreger hvor galt og hvor pressede personalet er.

De stakkels mennesker, der bare prøver at gøre alt hvad de kan for deres medmennesker, men på den kvarte tid, de burde tjene flere millioner om året og blive hyldet med en årlig festdag.

Nå men grunden til at jeg har været derinde så pokkers meget, er som jeg tidligere har nævnt, at mit blodtryk i for lang tid har været for højt, hvilket har givet mig en mild grad af svangerskabsforgiftning. Og den slags må man ikke rende rundt med, så jeg bliver simpelthen sat i gang på lørdag (som i lige nu på lørdag) kl. 10. Med indlæggelse og det hele. Og så er det bare at vente til Grillkyllingen er færdig og har lyst til at komme ud og sige hej.

Det har betydet at der har været rimelig meget knald på siden torsdag i sidste uge, for oveni skulle jeg også lige nå at overlevere 6 års viden til min vikar på 2-3 dage, vi skulle have købt de sidste (mange) “småting”, til informationsmøde om selve igangsættelsen, fyldt fryser og køleskab op, få vasket al babytøj, sengetøj, stofbleer og hvad man ellers kan finde på, samtidig med at vores hoveder lige skulle følge med. Når 4 uger pludselig koges ned til 1 uge, så får man travlt, og det var i den grad lige en kamel eller to der skulle sluges.

Hvilket er rimelig selvmodsigende når man i virkeligheden skulle koble helt fra, slappe af og få blodtrykket ned… Men det lader til at vi er ved at være i mål nu. I morgen står den på en lille smule selvforkælelse med brunch med den bedste dame samt lash extensions hos Lash Bar. Jep, jeg går totalt Kardashian på den, og får smidt lidt ekstra på vipperne, så jeg kan holde ud at kigge på mig selv på næste par uger.

Det er første gang jeg skal prøve det, så fingers crossed at det ser fint ud, og at jeg ikke får ødelagt det på nul komma fem.

Sååå hvis der nu igen går lidt tid inden I hører fra mig, så ved I hvorfor. Så er det sgu fordi jeg er gået hen og blevet nogens mor.

Yikes!

So the birth of our little chicken has been pushed forward, so I´ll put into labor this coming Saturday. And since I left work for maternity leave just last Friday, it´s been very VERY busy the last couple of days.

img_0786

Ja, sådan trisser jeg rundt og ser ud nu. En ordentlig badunkadunk på forsiden.

Kæft det er surrrealistisk at spotte sig selv i et spejl eller et vindue fra siden, og så blive mødt med et billede af en kvinde, der har slugt en badebold.

Baby er pt på størrelse med en aubergine – en ret stor en hvis I spørger mig – og hun har en yderst veludviklet lige højre og ditto ben. Min teori er at hendes yndlingssang er A Tribe Called Quest´s “Can I Kick It” skarpt efterfulgt af LL Cool J´s “Mama Said Knock You Out”, for det er i hvert fald sådan mit indre føles. Der bliver sparket og slået igennem. Kæft en fest hun bliver, når hun bliver teenager…

Ellers så synes jeg ikke det pt er verdens fedeste at rende rundt og bygge baby. Varmen er uden tvivl det værste, og det kan mærkes især på fødder og hænder. Alt svulmer op til ballonstørrelse, så ur og ringe + sko er et no go. I dag har jeg f.eks. måtte iføre mig klipklappere. Ikke specielt effektivt office attire, men når der er 28 grader på kontoret, og ens fødder minder om en elefants, så er der ikke andre muligheder.

Derudover spiller min skulder selvfølgelig også en stor og dum rolle i mit velbefindende. Eller mangel på samme. Jeg kan stadig kun sove på ryggen, og bøvler med en irrationel nerve i venstre arm, men det er i bedring. Det går bare alt for langsomt.

Synes egentlig ikke at jeg ellers har de helt store udfordringer. Jo, jeg er måske blevet mere konservativ i min madlyst, men det er ligesom det. Kan ikke noget med kød der svømmer rundt i sovs, spicy ting og tomatsovs giver mig halsbrand men ellers ikke det vilde. Der er da klart ting jeg spiser mere end andet men vi taler ikke om syltede agurker dyppet i nutella eller lign. Men jeg kan satme godt lide Baressos Iceblends… Og ovnkartofler med remoulade.

200

This is me from the side. Yes that is my belly and not a beachball stuffed inside my t-shirt. I feel as big as a house and the heat is not helping. At all!

A little orange bag!

april 2nd, 2015 | Posted by Miss Betty in New in | Shopping - (2 Comments)

bag

æske

åben

tørklæde

Det er sjovt. Der er satme ikke noget som en luksus brand pose, der kan få Instagram til at gå amok.

Teasede igår med et billede af en Hermés pose på Instagram, og jeg tror lige pt så er det nok det billede der har fået flest likes udover det jeg lagde op, da min kæreste friede. Hvad sker der lige for det!? Håber lidt at det måske også var den ledsagende tekst der gjorde en lille del. Synes det er så sjovt at selvforkælelse i form at luksussager, lidt skal forklædes som at påskeharen/julemanden/nissen/somebody kom forbi med dem, eller med en lang forklaring med retfærdiggørelse af købet. Jeg købte det fordi jeg kan lide det, fordi jeg havde råd til det og fordi jeg rigtig gerne vil have det. Selvfølgelig synes jeg i den grad også at jeg fortjener det, men jeg gider ikke forklare mig eller undskylde for at jeg ikke brugte pengene på alverdens fornuftige ting. Eller slet ikke brugte dem. Så punktum.

Og det er skam ikke fordi at indholdet er noget crazy vildt. Jo jo det er da et tørklæde der er dyrere end de fleste, men vildere er det faktisk ikke. Det er rent faktisk 250 kr billigere end hvis man køber det i London. Bare fyi.

Men anywho, jeg besluttede mig endelig for at købe det MEGET ønskede Hermés bandana i sort og hvid. Printet heddder Les Canyons Etoiles (stjerne kløfter), det er så fint og perfekt, og jeg glæder mig i den grad til at tage det på.

Egentlig også sjovt som man (læs mig i hvert fald) dokumenterer hele processen fra pose til indhold, men der er altså noget lidt mere specielt over en luksuspose + indhold end f.eks. en H&M pose. Sorry men sådan er det bare.

Håber i den grad at være up for et outfit billede her en af dagene, men nu må vi se.

Nu vil jeg smutte tilbage til mit tæppe og Frozen på DVD. Har ikke sendt den endnu, og har endelig fået overtalt min kommende mand til at se den sammen med mig. Mod at vi ser pistol/eksplosion film i aften. Fair enough.

So I finally bought the much wanted bandana scarf from Hermés. I posted a picture on Instagram yesterday and it might be one of my most liked pictures in a long time. Crazy how people react to a luxury brand bag. But I love it and can´t wait to wear it.

foto(44)

Udover endnu en biotur i mandags, hvor vi fik set Whiplash (amazing se den), så bød sidste uge på endnu en tur til Aarhus. Der var vejret gråt og koldt, men fandt en række fine huse i pastelfarver, der fik det til at minde lidt om forår.

foto(45)Jeg boede, som jeg altid gør, på First Hotel Atlantic og denne gang fik jeg et af deres Ladies First værelser. Det er samme værelse, men bare lidt lækkerier hvis man er dame som f.eks. det seneste Eurowoman, lækre kropsprodukter og….

foto(47)

Tøfler! Jeg elsker hoteller med tøfler og badekåbe.

foto(46)

I morges kom jeg i seng kl 6 efter at have holdt ud til hele Oscar showet. Undervejs sad jeg og holdte styr på min og min kærestes bud på vindere, og jeg endte med 17 rigtige ud af 24! Pænt sejt. Jeg var dog meget skuffet over at Boyhood blev overset i showet, men givet, Birdman var også en meget svær konkurrent.

foto(48)

Efter at have sovet til middag et par gange, sluttede jeg eftermiddagen af med en rutinetur til kiropraktor. Jeg har døjet lidt med ondt i armen, og var naturligvis nervøs for om det havde noget med diskusprolapsen at gøre. Det havde det ikke. Sådan teknisk set, men så alligevel, for alt imens nerven i min arm har været irriteret, har mine muskler i armen kompenseret for dette, og det har så udviklet sig til en tennisalbue. Fantastisk. Så jeg fik klistret armen ind i noget teknisk tape, som jeg skal have på i 4 dage og tilføjet nogle flere øvelser til mit repertoire. Suk. Så jeg napper lige nogle flere gange til kiropraktor.

So it´s been a week with some travelling, one movie, the Oscars and a visit to my chiropractor who told me that I now have a tennis elbow. I just can´t catch a break.

 

Black_space

Sko, tasker, outfits….alt er ligegyldigt. Kun to ord er vigtige: kærlighed og tolerance.

#jegerdansker

I have to words that´ll make sense today. The only important things are love and tolerance.

#jegerdansker

Status!

december 26th, 2014 | Posted by Miss Betty in New in | Personal - (0 Comments)

foto(33)

Min udsigt de seneste par uger.

Untitled-1

Lucky me!

Godt så! Første gang på computeren i halvanden uge.

Status på min diskusprolaps er at jeg fortsat skal holde mig i ro, ikke overanstrenge min nakke, ikke kigge ned/bøje mit hoved og besøge min kiropraktor mere end jeg besøger min bedste ven. Great.

Det er nu 3 uger siden jeg fik det konstateret og det har eddermame ikke været en fest.

Jeg har været glad, frustreret, ked af det, sur og så lidt mere frustreret, for det er satme svært at gå fra at arbejde 40-50 timer om ugen, være aktiv, være social til at blive placeret på en sofa og få at vide at der skal du blive i 2 uger, og det med at lave mad, rydde op, arbejde og være social, er bandlyst. Min kæreste har virkelig været udsat for sin del af ukvemsord når jeg har nået et topmål af frustration og smerter, så stakkels ham, men jeg kunne ikke have klaret det uden ham. Tak skat.

Udover at have smerter i nakke, skulder og arm, fik jeg også noget smertestillende, som jeg ikke kunne tåle, så havde også lige en dag med en mini forgiftning. Fedt.

Ugen inden jul, var jeg desuden lidt overmodig og tog på job. Skulle lukke en aftale som jeg har arbejdet på i 2 år og 8 måneder (for real), og det kunne jeg så fejre med at gå hjem og ligge mig og sygemelde mig igen. Tillad mig at råbe: FUCK!

Men det fedeste fornemmelse på trods af alt. Skal nu til at arbejde med et kæmpe fashion brand, så det bliver det vildeste ever. Kan desværre ikke gå så meget i detaljer pt, men det skal nok komme.

Dog har det ikke kun været sure minder, for jeg har hygget mig en del med Instagram, og været svært heldig med diverse konkurrencer.

 Jeg har nemlig vundet en masse lækre sager fra Wuth Cashmere, Y-A-S, Object og Diesel. Så har fået mig to super lækre strik, et cashmere tørklæde og et par Skinzee jeans. Som jeg har skrevet, you gotta be in it to win it, og det må siges at det passer.

Men tilbage til status, det er at jeg er ved at være i bedring. Det går fremad, men tager det stille og roligt, for jeg har ikke brug for at det kommer til at tage meget længere end de 6-9 uger det eftersigende tager. Så blogging bliver stadig sporadisk, men nu begynder jeg så småt igen. Håber at I fortsat hænger på.

So these past few weeks have really sucked. I´ve been bound to lying down most of the time and hasn´t been able to do anything, but I`m finally seeing some progress.

Outfit #46

marts 1st, 2014 | Posted by Miss Betty in Mode | Outfit | Personal - (0 Comments)

DSC04361

Tørklæde: Vintage / Bluse: Ganni / Jeans: Topshop / Sneakers / Isabel Marant

DSC04366

Thunder thighs are back! Jep jep og det samme er et vintage silketørklæde jeg havde i gemmerne. Perfekt at man kan finde sådan nogle ting i skuffer og skabe, når nu det er blevet moderne (sagde damen på 85 år…) igen.

Lige nu sidder jeg i Rosenb0rg suiten på Hotel Phoenix, hvor jeg er på minibreak med kæresten. Vi startede dagen med brunch, gåtur på Langelinje, lige nu er der chill out med de nye mandler fra Summerbird (Spring Mint – rabarber og mint og mørk chokolade – what´s not to like!?). Senere skal jeg lige et smut i Magasin og shoppe Kiehl´s med 20% og i aften skal vi på Pastis og spise. I morgen står den så på hotelbrunch og biotur. Måske nok verdens bedste weekend, efter min mening. Skal nok tage lidt billeder.

Håber oså at I har en dejlig weekend.

An outfit from mthis week wearing a vintage silk scarf I had laying around in a drawer.

Right now I´m sitting in a huge suite at Hotel Phoenix in Copenhagen ready for a minibreak with loads of indulgence with my man. The perfect weekend in my opinion.