Alices værelse… a work in progress

august 19th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Bolig | Want - (0 Comments)

Tipi – Nununu / Natlampe – A Little Lovely Company / Gulvmaling – Røverkøb /

Rygsæk – Liewood / Sæt – Zara Kids / Stol – Normann Copenhagen

OK, vi rider ikke samme dag som vi sadler herhjemme. Sådan er det bare. Det er noget med tid og at have lyst til at prioritere familiehygge over maling og IKEA byggeprojekter (et klædeskab…don´t get me started). Det betyder derfor også at Alice ikke er flyttet i sit eget værelse endnu. Noget moren er glad for, meeeen tiden er vist ved at være inde.

Inden hun kan det, skal hendes forældre dog lige tage sig sammen til at få givet væggene en gang hvid maling, og gulvene en gang grå. Og så skal de også lige få samlet det skide skab der.

Jeg tænker, at hun skal have sig en lille tipi til at gemme sig i på et tidspunkt. Ikke nu, det er hun stadig for lille til, men på sigt. Derudover skal hun have en lille natlampe fra det hollandske firma A Little Lovely Company. De laver simpelthen de mest nuttede sager!

Derudover starter hun vuggestue om halvanden måned. Spørg mig lige om jeg har seperationsangst for tiden!?! Jeg krammer og kysser hende ved hver en chance jeg har, for den halvanden måned der…det er også der jeg starter arbejde, og derfor ikke længere skal tilbringe det meste af døgnets 24 timer med hende. Klump i halsen og tårer i øjnene coming up! Men – det var jo det vi kom fra – så skal hun jo have en taske af en eller anden art, og Liewoods rygsække er så fine. Så er der jo også taske til ens legetøj når man skal besøge mormor og morfar eller farmor.

Jeg tror jeg har nævnt det før, men jeg klæder hende konsekvent i bløde og rummelige materialer. Hun skal have frihed til at bevæge sig ubesværet i sit tøj, og der skal ikke være noget der strammer eller ryger op. Derfor er det her sæt i blødt sweatmateriale helt perfekt. Og så er det også pænt cute.

Til sidst, så mangler vi en stol til hendes værelse. I den ideelle verden hvor pengene vokser på træer and what not, så ville den her pink velourdrøm være perfekt. MEN de træer vi har her, har kun blade på, og så vidt jeg ved, kan de ikke bruges som valuta, så det bliver foreløbig ved tanken.Men pæn, det er den satme.

 

Lejlighedsøkuller

april 2nd, 2016 | Posted by Miss Betty in Bolig | Want - (0 Comments)

bolig

Sengetøj: Ellos / Lampe: Menu / Poster: Herb Ritts / Vase: Iroka / Stol: Fritz Hansen / Puf: Normann Copenhagen / Komfur: Smeg

ÅÅååhhh  jeg vil have en større lejlighed!

Jeg har super meget lyst til at omrokere og fylde lejligheden med nye, lækre sager, men med det her boligmarked, skal man jo vinde i Lotto for at finde noget anstændigt i København, der samtidig er større end en to værelses.

Jeg vil have nyt sengetøj, og jeg er ret hooked på det der vaskede hør som Ellos har. Det giver sådan en lidt hyggeligt sommerhusagtigt look. Magasin har også noget som er stonewashed, der er vildt lækkert og blødt. Lækkert sengetøj er bare luksus.

Jeg drømmer om en ny lampe over vores spisebord. Den vi har, har hængt over bordet siden jeg flyttede ind for snart 9 år siden, så den trænger seriøst til en udskiftning. Det betyder så bare at hvis den skal skiftes ud, skal loftet også males. Suk…

Jeg vil også gerne have nyt på væggene, og Herb Ritts´ sort hvide motiver er fantastiske. Ikke mindst når det er Madonna der er motivet. Elsker virkelig det her billede af hende. Tror det må være taget omkring hendes True Blue periode i slutningen af 80´erne.

Jeg havde engang sådan en flot, rund vase, men en dag da jeg havde gang i en seriøs omgang støvsugning, fik jeg skubbet til et bord, og bum, så havde jeg ikke nogen rund vase mere. Men mere at støvsuge op. Den her er en replika fra den populære og meget dyre fra Svensk Tern, men who cares. Den er flot og findes i flere farver.

Ny flyttede de smukkeste stole jo ind i efteråret (Fritz Hansens Grand Prix stole, hvis nogle skulle være i tvivl), men jeg kunne nu også godt tænke mig en enkelt (eller to) af Dråben, som ekstra stole. Flamboyant I know, men den er satme fin.

Normann Copenhagens Circus puf er allerede flyttet ind hos flere bloggere, og det forstår jeg satme godt. Den er VIRKELIG pæn. Jeg er mest vild med den lille model, men den store er nu også fin.

Da jeg boede i min gamle lejlighed for ca 100 år siden, var mit kæreste eje mit gaskomfur fra Smeg. Det er simpelthen et af mine bedste køb nogensinde. Derfor var det også trist da jeg et par år efter måtte sige farvel til det, da jeg flyttede til den nye lejlighed. Der var eftersigende ikke klart til gaskomfur. Det har jeg så sidenhen fundet ud af at det kunne man godt, hvilket virkelig er irriterende. Anyway for 2 år siden fik jeg et induktionskomfur, og det har været et horn i min side. Jeg kan bare ikke blive gode venner med det! Så hellere old school med gas til hver en tid.

I really really REALLY want to move to a bigger apartment, and these are some of the items which are currently placed high on my wishlist.

Boligønsker!

september 8th, 2015 | Posted by Miss Betty in Bolig - (0 Comments)

blå

Kaare Klint Safari stol / Mathias Juel Christensen foto / Reflections by Hugau “Super star” / Gubi Gräshoppa

Georg Jensen Damask Liquid Strip / Normann Copenhagen Circus Pouf

I takt med at det er ved at blive efterår, har mit humør rent indretningsmæssigt, også bevæget sig over i nogle køligere nuancer. De mørkeblå nuancer fanger mig især for tiden, og jeg gad saftsusemig godt at have ovenstående sager. Ikke mindst Safari stolen fra Kaare Klint. Troede at jeg havde fundet en på Instagram forleden, men den røg for næsen af mig. Bummer! Hvis nogle spotter en et eller andet sted, så råb lige op.

Fotoet er af en dansk fotograf, Mathias Juel Christensen, der tager nogle ualmindelig flotte fotos. Jeg fandt ovenstående hos Stilleben, men prøv at tjekke hans hjemmeside. Virkelig fascinerende og smukke.

Spejlene fra Reflections har jeg jo fablet om tidligere, og de er bare fandens smukke. Someday people, someday!

En gulvlampe er altid en god ide, og Gubis er enkle og lette i udtrykket.

Noget af det jeg elsker allermest ved at rejse, er sengetøjet. Det er altid tætvævet, tungt og dejligt blødt. Og lad os bare indse det, det er sengesæt til 200 kr pr sæt bare ikke. Så når vi vinder i lotto engang, så skal der nyt sengetøj hjem, og det skal være luksusvarianten!

Tjek nu lige den her farve. Holdnufast den er smuk! Jeg vil have den og jeg vil kramme den, og den skal se smuk ud.

Gaaaarrrhhhh hvorfor kan man ikke bare få det alt sammen plus en større lejlighed!?!

These are some of my ultimate wishes for our home right now. I´m really into deeper and richer colours and very much in the blue end of the colour scale.

Grå torsdag

maj 28th, 2015 | Posted by Miss Betty in Bolig | Want - (0 Comments)

grey

Print: Desenio / Kop: Royal Copenhagen Sort Riflet / Puf: Normann Copenhagen Circus /

Stol: Fritz Hansen & Arne Jacobsen Grand Prix / Vaser: Lyngby Vaser / Plante: Eukalyptus

Baah er det bare mig eller har denne uge været rimelig grå i grå!?

Og når man samtidig ligger vandret på jobbet, så bliver det hele bare…ja gråt. Til alt held har jeg i dag tilbragt nogle timer i selskab med verdens bedste 8 årige tvillinger. Det er sgu svært at være grå efter halvanden time gemmeleg i både hus og have.

Til gengæld er det helt ok at være grå når det kommer til interiør. Og nogle gange sågar også lidt sort!

Jeg vil have alt hvad der er på denne collage. I særdeleshed Grand Prix stolene fra Arne Jacobsen. Det er uden tvivl den pæneste stol ever. Og så er Normann Circus puffen i velour. Velour….I love it! Dejligt dekadent.

I´m having a grey week but when it comes to interior grey is a-okey.

Boligønsker!

juli 23rd, 2014 | Posted by Miss Betty in Bolig | Want - (2 Comments)

boligønsker

Pude fra Catstudio (fås hos Casashop) / Hermés tray / Normann Cph Knot stol / Spejl fra Ellos / Kurv fra Ellos / Velour ottoman / Hermés Avalon plaid

Vi har sat boligjagten på hold indtil vi er blevet gift engang til næste år, så i stedet forsøger jeg at pimpe vores lejlighed efter bedste evne. Så hvis nu at midlerne var uanede, ville jeg gerne proppe ovenstående ind. Rimelig usandsynligt at det sker især med de forbandede lækre Hermés ting. Samlet pris på plaid og tray: lige omkring 12 klik. WTF!?

Ellos sagerne er allerede blevet flashet på utallige andre blogs, og de passer noget bedre i budgettet.

Puden skal jeg have på et eller andet tidspunkt!

Ottomanen kommer ikke til at ske, den er fra en amerikansk website og vil med fragt koste spidsen af en jetjager. Hvad sådan en end koster…

Og stolen har jeg fået et godt øje til efter en snak med manden om de populære Eames stole, som han ikke er helt vild med. Så må man jo tænke i alternativer, og denne model kunne være en konkurrent. Har I nogle gode bud på pæne spisebordsstole?

The apartmenthunt is put on hold because of the wedding so instead I want to pimp our apartment with these items.

bolig-ønsker

1. Royal Copenhagen Sort Musel Riflet Saucebåd 2. IKEA Valby Ruta tæppe 3. Normann Copenhagen Brick pude i grå

4. Normann Copenhagen Block bord dark grey 5. Tom Dixon Etch lysestage 6. Missoni Erode plaid 7. Diptyque Pomander duftlys

Så kan man vist godt så småt begynde at samle julegaveønsker sammen, det er trods alt d. 6. november. Jeg deler mine ønsker lidt op i kategorier: bolig, ting til hjernen, tøj, beauty…you know the drill. Der er i hvert fald rigeligt med ønsker at tage af. Det er der altid. Af en eller anden grund, mer vil have mere og alt det der.

Men ja, en saucebåd. Det havde jeg ikke lige troet at jeg gik og manglende, men den er såååå pæn, og jeg elsker sort musel. Det er så meget mig, klassisk med kant. Og så er der det gulvtæppe som jeg stadig sukker efter. Der begynder at være en smule fodkoldt i vores lejlighed (tak til underbo der åbenbart kan bo i 10 graders varme), og så vil det bare klæde vores røde spisebord. Sofaen trænger til nye puder, og Brick fra Normann vil være perfekt. Det samme er rullebordet også fra Normann. Det skulle agere bar bord, hvis du spørger mig. Komplet med karafler og isspand og det hele. Ja, jeg er også hoppet på Tom Dixon trenden, og hans fyrfadslysestager i forskellige metaller er bare pænt. Åh Missoni….fik for mange år siden en Erode plaid i julegave fra det italienske modehus, og jeg elsker den. Farverne på denne er anderledes end den vi har, men to varianter kan man da også sagtens have. Diptyque laver bare de bedste duftlys og Pomander har den mest hyggelige og juleagtige duft, man kan tænke sig. Totalt yndlings.

Så det er nogle af de sager jeg godt vil have hjem, er der noget af det I kunne tænke jer?

So Christmas is just around the corner(ish) so why not start putting together a wishlist. I´m going to divide my wishes into categories and I´m kicking off with wishes for my home.