Flyverdragt: Outdoor Racoon / Jakke: H&M / Jeans: H&M / Termodragt: Wheat / Leggings: Petit by Sofie Schnoor /

Body: Petit by Sofie Schnoor / Kjole: Zara

Der er ingen tvivl om, at det er Alices garderobe der bliver opgraderet mest for tiden. De vokser jo som sindssyge de der babyer, og om ganske få måneder skifter sæsonen, hun skal (forhåbentlig) starte i dagpleje eller vuggestue og det betyder mere tid udenfor og en masse kravleri. Og det koster jo spidsen af en jetjager alt det der udendørs gear, plus hverdagstingene skal kunne stå model til en hel del, så det er med at slå til når man spotter de gode tilbud.

Så jeg har det sidste stykke tid trawlet slutspurt udsalg, for at finde nogle dele der også kan bruges til koldere vejr. Og jeg tror (!!!) at jeg har været heldig. Så vidt jeg kan forstå på diverse mødrefora, så skal man ikke spare på flyverdragten især, så da jeg fandt den her top seje sag fra Outdoor Racoon til halv pris, slog jeg til. Så må jeg se om den fungerer sådan rent praktisk når den lander.

Hun havde faktisk en termodragt fra Wheat i foråret, og den var super, men vi fik ikke brugt den nok (den er til salg på Reshopper hvis det er), så nu giver jeg den et forsøg igen. Tænker at den er fin som køredragt osv med et par termofutter og nogle luffer.

Lidt sej skal hun jo også være, så den lille pilotjakke og jeansne med stjerner skulle med hjem. Og så skal der jo lidt leopard og striber med også. Det er jo moderens favoritter… by the way, jeg har stadig ikke fået fingre i Ganni nederdelen – øv!).

Til slut slog jeg til på en kjole. Alice har ikke haft kjole på endnu, jeg synes sgu det er lidt dumt at klæde små babyer ud i kjoler, for de kan ikke rigtig bevæge sig frit, men nu skal det sgu være. Tænker at der nok kommer en festlig lejlighed eller to, hvor hun kan have den på i ca 10 minutter…

Derudover har jeg shoppet basis bodyer og regntøj på tilbud i Føtex, og nattøj i Lidl. Yes yes, supermarkedstøj for the win. Men jeg har nævnt det før og jeg gør det gerne igen; i supermarkederne får man kvalitet for pengene. Bomulden er økologisk, de er som GOTS certificerede og så er priserne a-okey! Og med de “uheld” der kan ske med sådan en lille fidus, så græder man ikke snot når bodyen har kostet 20 kr.

The little lady´s wardrobeis getting a massive upgrade at the moment. She grows so fast at the moment, and in a few months time she´ll start going to daycare. Oh yeah and winter´s coming. So I´m scouting the final sales all over the place to get the good deals. And I think I´ve been lucky lately. The above have now been purchased.

Klassikerne…

juni 20th, 2017 | Posted by Miss Betty in Mode | New in - (0 Comments)

Blazer: By Malene Birger / Skjorte: By Malene Birger / Nederdel: By Malene Birger / Bukser: Ganni

Egentlig var budgettet ikke heeelt til den store shoppetur, men omvendt så trængte min garderobe til en overhaling, og når nu man kan finde klassikere med 40-50% så slår man til ik. Jaja, argumenterne fejler ikke noget…

Men altså jeg har manglet de der klassiske items i et godt stykke tid, sågar før min graviditet, og nu her efter, hvor kroppen har ændret sig, så er behovet for gode, klassiske items endnu større.

Men altså når By Malene Birger starter udsalg, skal man altid være hurtig for der ryger de gode ting som dug for solen. Og ganske rigtigt, de sager jeg havde udset mig på webshoppen var væk lynhurtigt i min størrelse. I søndags fik jeg udgangstilladelse i et par timer, og jeg susede derfor først Magasin, og efterfølgende i Illum. I Illum fandt jeg blazer, skjorte og nederdel, der alle passede som en drøm, så 1, 2…torden så var kortet kørt igennem. Mange penge yes, men klassiske sager der holder.

Bukserne fra Ganni fandt jeg i Suite i Frederiksberg centret, og de er virkelig behagelige at have på, så endnu mere win win.

Så må Alice, min mand og jeg bare leve af grød…oh wait, det gør den ene af os allerede!

I was lucky to find 4 classic items at the sales. I broke the bank but these are worth every penny.

Anniversary ring fra Carré

Jeg tror at jeg har den bedste mand. Nej, rettelse. Jeg VED det.

Igår fik jeg nemlig denne fine og smukke ring som en slags forsinket push present. Det er fra Carrés Aniversary serie, og den er i 10 karats rosa guld med pink safirer. Yassir!

Den matcher perfekt min forlovelsesring, der også er en Carré Anniversary ring i guld med hvide diamanter.

Så udover at han finder sig i alt mit ævl, pludselige ideer, hysteriske flip og generalle mystiske adfærd, så har han sgu også styr på det med gaver. Ok, ret skal være ret, jeg havde sendt ham et link, but still… Det tæller fortsat i min bog.

Så nu har jeg en ring, der repræsenterer os og en der repræsenterer Alice. Sagde jeg at den er pink!?

Oh so pretty, og jeg elsker den, jeg elsker ham og jeg elsker hende den lille.

Baaaaahh nu blev det helt sentimentalt!

My husband gave me the prettiest push present to represent our little girl. Pink gold and pink sapphires – what´s not to like. Pure love!

En upgrade på det ydre

april 13th, 2017 | Posted by Miss Betty in New in | Shopping - (0 Comments)

Jakke: Monki / Foundation: Sisley / Slipins: Billi Bi / Solbriller: Ganni

Sorry, mega radiostilhed men der er knald på med den unge dame, der i dag fylder 4 måneder. For pokker det gik stærkt. Lige nu ligger hun ved siden af mig. Klokken er ca 22.39 og jeg har forsøgt at få hende til at sove siden kl 20. Det er også lykkedes flere gange faktisk. Problemet er bare at det er når hun ligger på mig, og så snart jeg ligger hende over i sin egen seng, vågner hun. Lige nu prøver jeg  bare at køre hende lidt træt. Så længe hun ikke græder altså… Men det er nok mere et spørgsmål om tid.

Nå men mht tøj, så er det stadig rimelig begrænset hvad jeg køber, men jeg har da fundet lidt.

Jeg manglede en overgangsjakke, og sådan en fandt jeg i Monki. Den er skide behagelig, så anbefaling herfra.

For et par fredage siden hvor jeg var på udgangstilladelse fra min mini boss, var jeg i Matas. Og her forbarmede en af de ansatte sig over mig, gav mig en fuld make over med Sisley produkter. Holdop hvor var det rart at se sig selv dullet lidt op. At håret var fedtet og tøjet alt andet end spændende var ligegyldigt når huden spillede. Og det gjorde den. Så meget at jeg købte den dyreste foundation nogensinde, men det er sgu det hele værd. For man kan altså se forskel. Hun havde også et eller andet vidunder produkt, hun smurte på min hud inden, som nærmest lavede et ansigtsløft, men med et prisskilt på 1300, så venter jeg lige lidt…

Nye, hvide sneaks er et forårs must.

Og det samme er solbriller. Og når nu Ganni har lavet nogle der er mega pæne, og endda har en model der hedder Alice, som desuden klædte mig, så kan man jo ikke lade være.

Nå, jeg mp tilbage til projekt søvn. Sov godt!

These are my latest purchases. Gotta get back to my mini boss.

Love tags

marts 10th, 2017 | Posted by Miss Betty in New in | Smykker - (0 Comments)

I anledning af Alice har jeg tilføjet lidt ekstra til min Jane Kønig Love Tag halskæde. B´et og T´et havde jeg i forvejen, A´et fik jeg i julegave, og nu er der flyttet et hjerte, en firkløver og en lille diamant ind. For kærlighed og held for evigt, you know.

Kæft jeg er blevet blødsøden efter at jeg er blevet mor. Men ved I hvad, jeg er sgu ligeglad. 🙂

I´ve added a few extra pendants to my Love Tag necklace. A heart, a fourleaf clover and a little diamond. You know, for love and luck forever.

Fiora

marts 7th, 2017 | Posted by Miss Betty in Bolig | New in - (0 Comments)

Endelig er den min! Den smukke vase fra serien Fiora, som Stine Goya har lavet sammen med Kähler.

Kæft den er pæn. Den er bare definitionen på forår, og selvom den stikker imod vores ellers ret monokrone og enkle stil, så passer den også samtidig perfekt.

Den får 5 points fra mig!

Find den lige her, sammen med de andre lækre proukter fra serien.

The definition of Spring. Made by Danish designer Stine Goya for Kähler.

 

Just hanging

januar 26th, 2017 | Posted by Miss Betty in New in | Smykker - (0 Comments)

Stick ball øreringe fra Plissé

Det er altså ikke fordi jeg bare render rundt og shopper for fuld hammer, bare fordi jeg ikke er på arbejde, men på vores daglige rulletur kom vi til (ahem) at gå ind i Storm & Marie butikken på Gl. Kongevej.  På disken spottede jeg en ordentlig masse virkelig fine smykker fra det danske mærke Plissé, og da der var 40% på det hele, og at smykker som bekendt ikke handler om størrelsen på ens røv, faldt jeg for disse Céline lign øreringe. De er i guld med mosgrøn marmor lign kugle og virkelig pæne.

De er formentlig på ingen måde baby venlige, kan snildt forestille mig at de vil være spændende at hive fat i, men så må det blive special occasion only.

I adore these Céline inspired earrings from Danish brand Plissé, which I found at the sales.

Ingen kolde fødder her!

januar 23rd, 2017 | Posted by Miss Betty in New in - (0 Comments)

Billi Bi Sport

Typisk mig at købe vinterstøvler når det igen bliver plusgrader, men det var altså der at jeg fandt ovenstående på udsalg med 40%. Jeg har haft kig på dem siden denne dame flashede dem, men tænkte at de nok røg på udsalg. Og ganske rigtigt fandt jeg dem i Billi Bi butikken i sidste uge. De er godt nok en str 40, hvor jeg normalt bruger 39, men det passer fint og ellers er der plads til en sål. De har allerede været ude og trave en hel del, og der var ingen kolde fødder plus de har lidt højde i sålen (tænk Buffalo sko på en pæn måde), så man vokser lige 2-3 cm.

Så anbefaling hermed videregivet!

I bought new winterboots. And of course I did it when the frost cleared. But there you go.

Outfit #150

november 23rd, 2016 | Posted by Miss Betty in Graviditet | New in | Outfit - (0 Comments)

20161123_103240

20161123_103252

Hue: Zara / Blazer: H&M / Broche: Noa Noa / T-shirt: Moss Copenhagen / Jeans: H&M Maternity / Sneakers: Nike

Frisk fra pressen, et styk outfit inkl. ny hue og blazer.

Huen var lidt overkill i morges, da jeg vraltede af sted, men fin den er den sgu. Blazeren er størrelse kæmpe, men hul i det, for den er rar, kostede ikke særlig meget og er en dejlig afveksling. Og så har jeg fået klippet mit hår, så det rent faktisk ser normalt ud modsat den løvemanke jeg rendte rundt med inden.

Status på graviditeten er pt render jeg til tjekops hver hveranden dag. Mit blodtryk har været i den høje ende i halvanden uge nu, og den slags kan betyde svangerskabsforgiftning, så det skal naturligvis tjekkes. Brugte f.eks. en del timer sidste fredag på at hænge ude på Riget til ekstra tjek. I morges da jeg besøgte lægen var det så ustabilt at jeg nu har fået min egen blodtryksmåler med hjem. Det skal nok blive sjovt…

Ellers så hænger det mig sgu lidt ud af halsen efterhånden det her gravditetsshow. Glæder mig til næste fredag hvor jeg går fra. Mest af alt det med at tiden mere bliver min egen. Jeg vil nemlig fortsat gerne arbejde, det er bare det der med at komme ud af døren der er en kælling.

Men nu må vi se hvad der sker. Med kun lidt over 5 uger til er det hele pludseligt meget snart, og det er satme crazy.

So this is me today. Got some new accessories to spice things up + a blazer size huge. But who cares.

The pregnancy is so and so. My blood pressure is too high so I´m visiting my doctor on a daily basis. I really can´t wait for this to be over.

Guld & frills

november 15th, 2016 | Posted by Miss Betty in New in | Want - (1 Comments)

guld

Øreringe: Pico / Frakke: Cos / Hue: Zara

Disse 3 ting står på min ønskeliste for tiden. Picos Africa øreringe, Cos´ fine frakke med frills og en guldhue fra Zara bare fordi.

Faktisk er både øreringe og hue bestilt. Jeg fandt en rabatkode til øreringene på denne blog, og huen koster 79,- så det synes jeg sgu godt at jeg kunne tillade mig. Et styk goldrush formedest 350,-

Frakken så jeg på den fineste Ditte i lørdags, og den var bare så fin. Tænker at fordi den er A-line, så burde jeg godt kunne proppe mit korpus ned i den. Og så er der plads til både en hoodie eller en stor striktrøje når vi er på den anden side.

Kan mærke at jeg godt vil have lidt standout pieces for tiden, nok mest fordi jeg stort set går i de samme 10 stykker tøj, så hvis et par øreringe eller en sjov hue kan gøre lidt ved looket, er det super. Hellere det end at stå og blive skuffet i et prøverum, fordi intet passer.

I like gooold. And frills and these 3 items are on my musthave list at the moment. Earrings and beanie have already been ordered actually…