#Ihavemebraced

maj 4th, 2017 | Posted by Miss Betty in Jeg anbefaler | Personal - (0 Comments)

Forleden formiddag faldt jeg over den her dokumentar, der er at finde på Netflix, og den ramte sgu.

Måske I husker billederne af australske Taryn Brumfitt der gik totalt viralt for et par år siden. Hun lagde et før og efter billede op af sig selv. Før billedet var hende som slank, bodybuilder type, efter var hende nøgen i hendes mom body. Det var hendes reaktion, på hvordan alle hendes veninder m.m. altid talte negativt om deres krop, var utilfredse med den, og det syntes hun var forkert.

Dokumentaren handler om Taryn og hendes historie, hvordan hun fandt ro i sin egen krop, og hvordan andre kvinder verden over har gjort det samme. Hvad enten de er kurvede, har handicap eller bare ser lidt anderledes ud. Hun berører vigtige emner som anoreksi, selvhad og ikke mindst mediernes forestilling af hvad en perfekt krop er lig med, og hvad alle “burde” stræbe efter at se ud, og hvordan det smitter af på små piger.

Jeg husker selv, fra en meget tidlig alder hvor opmærksom jeg var på min krop og min vægt. Altså vi taler 6-7 år her. Allerede der vidste jeg at det ikke var godt at blive kaldt tyk, og desværre vidste dem der gerne ville drille, at kalde en tyk, ramte det helt rigtige sted. Jeg blev kaldt tyk en del gange…

Jeg husker engang hvor jeg vandt en tegnekonkurrence. Præmien var chokolade, og selvom jeg burde være stolt og glad over at have vundet sådan en sej præmie, så havde jeg dårlig samvittighed hver gang jeg gik ombord i gavekurven. Det er sgu da helt skævt. Jeg kunne finde på at stå og hoppe i min seng imens jeg spiste et stykke chokolade på mit værelse, for så forbrændte jeg kalorier imens.

Det siger noget om hvor tidlig en alder piger især bliver bevidst om deres kroppe, bliver bevidst om hvad medierne har godkendt som den “rigtige” krop og hvor meget det påvirker dem. Jeg kan selv i en alder af 38 blive helt deprimeret når jeg bladrer igennem et modeblad, selvom jeg udemærket ved at de piger der bliver brugt, dels er halvdelen af min alder, dels ikke repræsenterer normen og dels er photoshoppet til døde. Men det kan stadig få mig til at tænke “hvis bare jeg liiiige tabte mig x antal kilo”. Den følelse dukker i den grad også op når man står og prøver tøj. Hold der er ikke lavet meget der fungerer hvis du har lidt hofter, bagdel, mave, barm. Jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne min pre graviditetskrop med min nuværende, men det kan sgu da ikke være rigtigt, at det eneste man kan iføre sig er oversize tingene når man sådan set bare er en gennemsnitlig kvinde. I ved, dem der er pænt mange flere af end dem i bladene.

Lige netop min nuværende krop er jeg i gang med at slutte fred med. Jeg er ikke på min pre graviditetsvægt, men omvendt så er det altså også kun 5 måneder siden at jeg satte et liv i verden. Altså, jeg har for helvede da bygget et menneske. Den slags kræver altså lidt. Til gengæld går jeg lange ture hver dag, løfter og bærer rundt på et 6,5 kgs baby og desuden har et kejsersnit der tager ca 1 år at komme sig over, og når jeg sætter det i perspektiv, så kan jeg sgu godt leve med den krop jeg har. Mit mål nu er at være sund og stærk, og hvis det betyder stor bagdel og blød mave, so be it.

Derudover er jeg blevet super bevidst om hvad jeg siger til Alice. Ja, hun er verdens smukkeste baby – det ved I jo godt – men hun skal ikke blive hængt op på det visuelle i mennesker. Nej, hun skal være stolt over at være klog, sjov, en god ven, hjælpsom osv og det er det hun skal bedømme andre på. Ikke om de er tykke, tynde, høje, lave, har en anden hudfarve eller ser lidt anderledes ud.

Desuden tænker jeg at, hvis Leonardo DiCaprio kan være et sexsymbol med sin dad-body (uden at være dad vel at mærke), så kan kvinder satme også være det med den krop de nu engang har. Og det hvad enten de har født eller ej. Fred være med det hvis man ønsker at se helt tight ud – der skal være plads til os alle – men jeg gider ikke være helt hys med min mad, jeg gider ikke træne hver evig eneste dag og jeg ved at mit liv ikke bliver bedre af at tabe 5 kg. Næ, det er sgu pænt godt som det er nu, og så er der endda plads til fransk nougat og mayonnaise (altså ikke sammen).

Men tag og se dokumentaren, og kom endelig med feedback.

I´ve just watched the documentary Embrace was deeply moved by it. It generated a lot of thoughts on how I view my body, how society dictates the wrong image for women of how a body should look like and how I want my girl, Alice, so grow up and her relationship with her body.

Watch it and please feel free to comment.

Når ens dag bliver kogt ned til at bestå af ganske få tiltag (sleep, eat, poop, repeat), så bliver TV´et virkelig ens bedste ven. Og streaming tjenesterne endnu bedre, for lad os blive enige om en ting; daytime TV er virkelig kedeligt.

Vi går all in på alle 3, så der er både HBO, Viaplay og Netflix, så jeg keder mig ikke på den front. Og derfor får man også tjekket en del serier ud. Af både god og dårlig karakter. Jeg har f.eks. et soft spot for Toddlers & Tiaras. I kid you not. Hvis jeg pludselig bliver en pageant mom, så ved I hvorfor.

Anynoodles, så fandt min mand den her helt fantastiske serie, der hedder Life in Pieces. Den er sådan lidt hen af Modern Family, måske bare lidt mere tosset,og det er virkelig sjov. Som i tårer i øjnene sjov. Den handler, lige som Modern Family, om en familie bestående af forældre og 3 voksne børn, og igen deres familier. Hvert afsnit består af 4 små historier der handler om hver af dem, og de er sygt sjove. For os, er det rigtig skægt da den ene af sønnerne i familien netop er blevet far, og man følger derfor ham og hans kones oplevelser som nye forældre. De er klart mine favoritter desuden, især hans kone Jen, der er sygt sjov.

Serien er på Netflix, og hvert afsnit varer 20 min så det er lige til at klare. Så tjek den ud, I vil ikke fortryde det.

I have a new TV show recommendation for you: the Netflix show called Life in Pieces. It´s hilarious!

Jeg tror sgu lige at vi tager endnu en runde omkring TV-serier, for herhjemme har vi fået set et par stykker den sidste tid, som jeg bestemt ikke synes at I skal snydes for. Plus Tv serier er jo så pokkers populære, og man kan vel altid bruge en ny anbefaling eller to ik.

Broadchurch:

Vi “opdagede” første sæson af denne engelske krimi sidste år ved påsketid. TV-2 begyndte at vise den, Skærtorsdag tror jeg, og vi var fanget på det samme. Faktisk så meget at vi tilmeldte os Tv-2 Play bare for at kunne se den hele, i stedet for at skulle vente. Vi har netop binge set sæson 2, og den skuffede bestemt ikke, så tjek endelig den ud.

Plottet er, uden at komme med spoilers, at en dreng findes dræbt på stranden af en lille idyllisk kystby i England. Det bliver vurderet at sagens omstændigheder er for store til at det lokale politi kan klare det alene, så en kriminalbetjent fra London hentes ind. Samtidig havner den lille by og ikke mindst den dræbte drengs familie i medierne og pludselig har alle noget de skjuler. Sæson 2 er lige så spændende og tager fat hvor sæson 1 stopper, så den kræver at du kender karakterernes historie før den giver mening. men hvorfor skulle man også se sæson 2 uden at have set sæson 1. Det er jo bare tosset…

Det der er klart seriens absolutte force, er karakterernes historie, og du bliver overrasket gang på gang i hvad der sker, for det er på ingen måde muligt at forudsige noget. Det er ikke en serie man kan tage over flere aftener, for den er svært vanedannende.

Find den på Netflix.

The Fall:

Vi fortsætter i samme genre, med endnu en britisk TV serie nemlig The Fall. Vi befinder os i Belfast i Nord Irland, hvor en seriemorder langsomt er ved at finde sin plads. Modsat mange andre krimi serier, ved vi nærmest med det samme hvem morderen er, så det kan jeg sagtens afsløre her, er Mr. Grey himself, Jamie Dornan. Han er uhyggelig usympatisk, skræmmende og meget overbevisende, stik modsat hans rolle og skuespil i 50 Shades som var borderline noget der er værre end amatørteater. ADR!

Hov, tilbage til serien, politiet er (igen) nødt til at hive ekstra hjælp ind, og her er det ingen andre end agent Scully (fra X Files), nemlig Gillian Anderson. Her hedder hun Stella Gibson og hun er awesome! Mr Grey stepper sit seriemorder trip op og hun er på jagt efter ham. Ved siden af sker der en hel masse ting også der får hele til at blive vildere og vildere. Lad os bare sige at afslutningen på sæson 2 fik mig til at lave et Alene Hjemme ansigstklask.

Find den på Netflix og vær forberedt på at kigge dig en ekstra gang over skuldren de næste par dage efter du har set den. Og så have seriøse abstinener for at sæson 3.

home alone

Castle:

Vi tager sgu lige en krimi ting mere. Denne gang dog amerikansk og betydelig lettere, da der er en del komik med. Hvert afsnit har afslutning, så det er fint, hvilket også gør at man tager den lidt lettere og et par afsnit her og der. Man må sige at Cate Beckett er the hardest working lady i NYPD, for hold fast hun får kørt nogle sager igennem. I sæson 1 får hun en lidt utraditionel sidekick, nemlig multimillionær forfatteren Rick Castle, og de to udvikler et festligt makkerskab (og måske lidt mere) der fortsætter i aller sæsonerne. Jeg ved ikke om man kan streame den nogen steder, jeg har primært set den enten på DVD (old school) eller når Zulu kører seriesøndag. Ret sjov og ret fængende.

Unbreakable Kimmy Schmidt:

Så slutter vi lige af i den helt tossede ende med Netflix serien Unbreakable Kimmy Schmidt! Skrevet af bl.a. totalt yndlings komiker Tina Fey, handler serien om en kvinde, Kimmy, der har været fanget af en apokalyptisk prædikant i en bunker under jorden i 15 år. Ikke mega festilig start, men hun og de andre såkaldte Muldvarpekvinder bliver reddet, og Kimmy, efter et besøg i New York, beslutter sig for at blive i The Big Apple på trods af ikke at kende noget til nogen eller noget som helst. Hun finder sig et job hos en tosset 5th Avenue housefrau, et sted at bo som roommate til en arbejdsløs, meget homoseksuel, wannabe skuespiller ved navn Titus, og så prøver hun ellers at finde ud af alt på trods af at hendes referenceramme er en smule forældet i forhold til nu. Den er ret skæg, ret fjollet og god underholdning med masser af nørdefilm referencer.

Som sagt, er det en Netflix Original, så du kan kun streame den.

Og ja, jeg ser også den nye sæson af Geordie Shore og naturligvis Game Of Thrones. Kan ikke vente til det bliver mandag aften!!!

So here´s a recap of the different series I´ve been bingewatching since the last time: Broadchurch, The Fall, Castle and Unbreakable Kimmy Schmidt. Go watch!

Outfit #109

november 30th, 2014 | Posted by Miss Betty in Fun stuff | Jeg anbefaler | Mode | Outfit | TV - (0 Comments)

DSC05709

DSC05716

Cashmere hue: H&M Premium / Halstørklæde: Lanvin / Frakke: Part Two (ganmel) / Strik: H&M (gammel) / Jeans: Bessie / Taske: Chanel / Handsker: H&M Premium / Sneakers: Nike

Jep, det er for real. Der er et outfit på bloggen! Næsten en måned undervejs, men sådan er det jo. Det var det med lys osv you know. Men efter juleoppyntning i går og indehygge, stod den på frokost på den nye Wagamama på Frederiksberg, et hurtigt smut i Frederiksberg centret, gåkaffe og til mere kaffe hos skønne venner i deres nye hus. For dælen det var koldt!!

Og hermed en high five til H&M´s Premium kollektion. Cashmere produkterne er tosset lækre. Min hue er skøn, og det matchende halstørklæde skal nok også rykke hjem snart. Jeg har også et par striktrøjer derfra, og de er også vildt lækre.

Hey og nye jeans! Jeg kan virkelig godt lide sorte jeans. So normcore I know!

Ellers står den bare på masser af den amerikanske version af The Office. Vi har fået amerikansk Netflix (yesssss) og det betyder uanede mængder nye serier og sæsoner som ikke er tilgængelige på den danske version. Så vi ser The Office med Steve Carrell og er pt i gang med sæson 7, og jeg tror sjældent at jeg har grint så meget. Kæft den er så tåkrummende sjov at det halve kunne være nok. Vi har desuden set så meget (2 sæsoner af 26 afsnit på en uge) at jeg er begyndt at have drømme hvor karaktererne er med. Det er helt tosset, men det er så sjovt.

Dette klip giver ingen mening for uindviede men det er mit absolutte yndlings.

Yes there´s a new outfit on the blog! Long overdue I know. And totally normcore. It´s super cold in Copenhagen right now so mostly we spend time indoor watching Netflix and The Office (the American version). It´s just too funny!

Underholding – noget om tv serier!

september 15th, 2014 | Posted by Miss Betty in Jeg anbefaler | TV - (0 Comments)

Jeg elsker TV serier!

Jep, mig og resten af DKs befolkning, I know. TV serier rule!

Jeg har egentlig ikke nogle deciderede præferancer, historien skal bare være god. Når det så er sagt, så er jeg/vi ofte lidt late bloomers. Har f.eks. først fået set Orange Is The New Black, og vi mangler stadig at se True Detective, Breaking Bad (juryen er dog fortsat ude på den) og House of Cards, men så er der så mange andre vi har set. Når det så er sagt, så har jeg også en guilty pleasure, men læs videre, så finder ud af hvilken.

Men hermed lidt anbefalinger fra mig, til de mørke efterårsaftener.

Whitechapel:

Hold nu OP det her er en fed serie! Det er BBC der har begået denne genistreg af en serie, der bl.a. kan ses på Netflix.

Den starter med en ung politikommisær, der er søn af en anerkendt politimand, og derved har vægten af familiens navn på sine skuldre. Han kommer til en politiafdeling i det østlige London, hvor tilstanden er lidt løssluppen, hvilket ikke er nemt for en tvangsneurotiker. Anyway der sker et mord, og så ruller snebolden. En Jack The Ripper copycat er på banen, og afdelingen får hjælp af en lokal historiker, der pludselig bliver en vigtig brik i deres arbejde.

Det er i MEGET korte træk hvad der sker i sæson 1, og tro mig når I kommer til sæson 4 (den sidste i serien desværre) er I ved at poope grønne grise. Den er røv spændende, uhyggelig og uforudsigelig. Skuespillernes historier er komplekse, og man tager sig selv i at sidde og råbe af tv-et.

Den er så vild! Se den men husk en pude til at gemme sig bag.

Orange Is The Black:

En Netflix Original, som jeg først har fået set over de sidste par uger, og jeg er hooked.

Kort fortalt, smuk 30 årig kvinde fra den højere middelklasse bliver konfronteret med hendes udskejelser fra hendes eksperimenterende år i starten af tyverne, ryger i kvindefængsel, og lærer verden at at kende fra en hel ny vinkel. På den ret barske måde. Min absolutte yndlingsting ved denne serie, der foreløbig kun er på to sæsoner, er karakterfortællingerne. De kommer snigende i løbet af afsnittene, og forklarer hændelser man har oplevet i løbet af serien, og derved undret sig over. En anden fed detalje er at skuespillerne ikke er spartlet ud med makeup. De har minimal makeup på, hvis nogen, og det understreger ægtheden i historien. Du tror sgu på at det her sker.

Sæson 3 er nok først klar i juni 2015, så der er god tid til at catche up og ikke mindst glæde sig.

Noget der er ret underligt at serien, bliver præsenteret som en komedie. Jo der er nogle sjove elementer i, men jeg vil klart kalde den et drama før komedie. Så ved I at I ikke kommer til at rulle rundt af grin.

S.H.I.E.L.D.:

Kan du lide Marvel Comics filmene som Captain America, Thor, Hulk og Iron Man (eller dem alle sammen samlet i Avengers, dog ikke Spiderman og Guardians of The Galaxy), så vil du helt sikkert også kunne lide S.H.I.E.L.D.

Man oplever faktisk også Shield i førnævnte film, da det er en hemmelig organisation ledet af Agent Coulson og Agent Nick Fury (Samuel L. Jackson i filmene), som holder styr på overnaturlige hændelser, der er til fare for menneskeheden. Agtigt. Den bliver kun – så vidt jeg ved – vist på Kanal 5 hver mandag, og de er i dag begyndt på sæson 2. Afsnittene er som små actionfilm, og jeg vil altid se mere når afsnittet slutter. Det er Action Miss Jackson og masser af gadgets. Mine yndlingskarakterer er Agent Coulson og de to unge genier, Leo Fitz og Jemma Simmons, der har et skønt og skævt forhold. Og så er der næsten altid en uudholdelig cliff hanger, der får mig til at finde mig i reklamepauser.

Tjek den ud, er sikker på at jeres mænd/kærester også vil kunne lide den.

Elementary:

Sherlock Holmes i New York med Lucy Liu som Watson.

Sherlock Holmes har i den grad fået en revival de sidste 8-10 år, og det er lidt som om ingen rigtig kan fucke de fantastiske historier op. Guy Ritchie brillerede med sine film med Robert Downey Jr og Jude Law i hovedrollerne, Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i den storslåede BBC produktion der har fået Twitter til at gå amok mere end en gang, og nu er der så en amerikansk version med førnævnte Lucy Liu som Watson og Johnny Lee Miller (Angelina Jolies første eks mand) som Sherlock. Han er om muligt, den mest provokerende og rå af Sherlockerne, med med masser af tatoveringer, et meget udtalt narkomisbrug, en ekstrem hjerne og et sløset udseende.

I love it!

Du kan se den på Netflix – hey jeg er ikke sponsoreret af Netflix, bare fan – og der er foreløbig lavet 3 sæsoner. Dog er sæson 3 ikke tilgængelig endnu.

Geordie Shore:

Jep, jeg har også dårlig smag. MEGET dårlig smag.

Geordie Shore er min guilty pleasure, og jeg elsker det. Har fuldstændigt opgivet at hitte hoved og hale i hvem der har knaldet med hvem, hvem der hader hvem og hvorfor, for deres opmærksomhed og hukommelser er omtrent så skarpe som en hund med ADHD, og gør det derfor ret svært at holde styr på. Til gengæld lærer man fede udtryk som buzzin´, mint, necking og mortal. Min yndlings geordie (udtryk for folk fra Newcastle) er Vicky – a geordie girl with a VIP edge – hun er pivsjov og virker lidt som om hun er den eneste der har lidt brikker at rykke med.

Men jeg ser det med lige dele afsky og glæde, fordi deres verden er så vild. Crazy! En genistreg fra MTV.

I love TV series, and these are some of my favourites right now. Lots of drama, action og guilty pleasure.