Fineste brokade slippers fra Bianco

Glitter sneakers fra Custommade

Timberland støvle i smukkeste lilla

Lækkerier fra Marni.

Lyserøde herligheder fra Stine Goya.

Fineste badesandal fra Tamaris.

 

Jeg fatter seriøst ikke hvor tiden bliver af.

Den smuldrer mellem hænderne på mig på trods af at jeg står op før fanden får sko på, og forsøger at gøre al ting på den halve tid. Men med fuldtidsjob, vuggestuebarn der i øjeblikket rager samtlige vuggestuesygdomme til sig, huske at pleje sit forhold uden at det hele går op i tøjvask/ opvask/rengøring og des lige samt at huske at få sovet lidt imellem tiden, og også være lidt social, så er jeg pt i underskud af ca 11,5 timer i døgnet.

Hvordan gør de der overskuds moms det? For slet ikke at tænke på dem med flere børn. How? What? How???? Har de den der dims Hermione har i Harry Potter, så hun kan være flere steder på en gang!?

Men altså det er ikke fordi intentionen mangler mht bloggen, det er som sagt tiden. Listen med indlæg jeg gerne vil have på er lang, og jeg skal nok også få dem på, der går bare lidt tid.

Jeg vil f.eks. gerne vise jer nogle smarte sneakers, en fiks taske, en lækker jakke, fable lidt om den bedste foundation ever (Fenty…I kid you not, Rihanna har lavet verdens bedste foundation), give jer en update på livet som mor, fortælle lidt om et spændende event jeg var til omhandlede d-dråber (det er mere spændende end det lige lød), lave en juleønskeliste osv osv osv. Men som sagt, jeg er lidt bagud på tid så bær over med mig.

Som pausebillede imens får I hermed lidt shoeporn. Nogle af sagerne skal vi vente til foråret med at kunne få (de der glimmer sneaks skal jeg så meget have) og noget kan allerede fås nu som f.eks. de svine lækre Timberland støvler.

 

Jeg håber, at I vil hænge på lidt endnu og have lidt tålmodighed med mig.

Som Take That sang…have a little patience.