Den urealistiske ønskeliste

december 12th, 2015 | Posted by Miss Betty in Want - (0 Comments)

wishlist

  1. Heartmade kjole / 2. Eames Hang it all / 3. Mc Davidian hårklip / 4. Anni Lu halskæde / 5. Isabel Marant strik / 6. Le Deun lampe / Gucci flipflops

 

Jeg har slet ikke lavet ønskeliste i år. Af den gode grund at vi dels har valgt ikke at give hinanden gaver (bryllupsrejse i næste måned you know) og dels fordi vi kun har ønsket os tilskud til turen. Så jeg har faktisk slet ikke tænkt i de baner. Men det er endelig stilnet af på job, og overskuddet er så småt ved at komme tilbage, så jeg tænkte at jeg her, lørdag aften ville lave en lille ønskeliste. Af den totalt urealistiske art.

Hvilket gør det hele lidt nemmere.

Kjolen er så pæn, så det halve kunne være nok. Generelt er alt hvad der kommer ud af Julie Fagerholts brand, afsindigt smukt, men også afsindigt dyrt. Hvilket giver mening når man ved at alt bliver lavet af bedste kvalitet og næsten håndlavet også. Thank God for udsalg og Trendsales!

Hang It All er en klassiker, men tidligere har har den helt sorte version kun være limited. Men nu ser det ud som om den er kommet i sortiment, og så kan den endda købes med rabat.

Hårklemmen/hårklippen er super over the top og super ligegyldig, hvis man kigger på det fra en fornuftig vinkel. Men den er så pæn! Forestil jer lige hvor perfekt den ville være når man sidder i solen i Singapore, og skal have håret væk fra hovedet, men stadig se pæn ud.

Helle der står bag Anni Lu, er jo kendt for de fine perlearmbånd, men hun har nu også lavet smykker i ædle metaller og med ædelstene. Halskæden her er så fin, og kæden er anderledes end hvad man normalt ser.

Åhhh Isabel Marant, you killing me. Strikken her er så fin, og så meget mig. Jeg ville svært gerne gå foråret i møde med den på.

Lamper og stole er virkelig min ting, når det kommer til indretning. Problemet er bare at få plads til alle de lamper og stole jeg gerne vil have. Nå ja, og så at min mand også skal sige ok til dem. Men den her lampe er så pæn og så anderledes at den er lige røget øverst på interiørønskelisten.

Igen en totalt over th top ting, men holdnuooop hvor er de pæne og classy. Jeg kan meget bedre lide dem end f.eks. Hermés varianten.

Nå satser på at lottokuponen i min pung giver seriøst bonus…

These are my totally unrealistic Christmas wishes. The realistic are pocket money for our honeymoon, but if my numbers come up in the lottery, these will be bought straight away.