img_1111

 Igår, da det hele sgu var lidt dumt og man gjorde sig store tanker om hvordan det skulle ende, og desuden havde en plukve eller to, blev der ringet på døren. Udenfor stod der et postbud/en af julemandens hjælpere, for med sig havde han en overraskelse af de gode.

De gode mennesker hos Lakrids by Johan Bülow havde sendt mig min helt egen lakridschokoladejulekalender. Med navn på og det hele!

I kassen lå der også smagsprøver på deres 2016 varianter – salted caramel OMG – og deres fine dåser med hver smag.

Under normale omstændigheder (læs: ikke gravide omstændigheder) ville en pakke som den her kunne rationeres. Eller sådan nogenlunde i hvert fald. Men som tiderne er nu, er det meget svært for en preggo hval at styre sig selv. Så alle smagsprøverne forsvandt som dug for solen under aftenens Den Store Bagedyst finale.

Hov!

Jeg har derfor forsøgt at gemme dåserne væk, i håb om at jeg måske (!!!) glemmer hvor jeg har sat dem, men lad os være realistiske: hvis de holder til længere end weekenden, så er det en lige så stor overraskelse som at Trump nu er præsident. De smager simpelthen for godt!

Til gengæld SKAL min julekalender holde. Den bliver jo også en slags babycountdown, og jeg tror det vil hjælpe på utålmodigheden at have en lille, lækker snack at se frem til hver dag, imens man vokser fra hvalstørrelse til dinosaurstørrelse.

Apropos julekalendre så er der godt nok sket meget siden vekao kalenderen og U-landskalenderen jeg fik da jeg var barn. Udover diverse udgaver til børn så er der kommet flere og flere luksusvarianter til voksne. Personligt gad jeg godt have den her fra Jo Malone

jo-malone-advent-calendar

Eller den her fra Kiehl´s

kiehls-advent-calendar

Og så er der jo altid den ultimative luksusvariant fra ingen ringere end D´Angleterre, der har en forrygende julekalender til den nette sum af 50.000 kr.

Og det var 50.000 kr. Jeg lader lige den stå lidt…

92db1237d762400f9fc06139f7359572

Advent calendars are the bomb this Christmas season and anybody who´s anybody are doing some. I got my first yesterday, filled with delicious liqourice covered in chocolate from Lakrids from Johan Bülow, and I really wouldn´t mind the one from Jo Malone or Kiehl´s. Or perhaps this one from luxury hotel D´Angleterre which has an insane pricetag…