Børneværelsesinspiration

november 2nd, 2016 | Posted by Miss Betty in Bolig | Graviditet | Inspiration - (0 Comments)

babyroom

Pt er det der skal blive børneværelset i vores lejlighed et stort rod. Vi har fortsat ikke fået køt klædeskabe, så al vores tøj hænger på stativer inkl. overtøj og sko. Derudover står der en milliard sække med al det tøj i som jeg ikke kan passe eller bruger. Det skal desuden med på Tøjmarked den 12. november i Remisen, så kig forbi. Jeg lover at der er seriøst meget og jeg sælger det hele for en slik.

Anynoodle det var noget med et børneværelse vi kom fra. Vi kører hvide vægge og sort gulv, og så ellers masser af grå nuancer. Teamet (tænk at man skulle skrive sådan noget om et børneværelse) er noget med skyer og luftballoner tilsat en stor isbjørn med lys i, og en vintage lampe med en ugle. Giver det mening? Næ heller ikke for mig, men det er hvad jeg forestiller mig pt.

Vi har fået et skidesmart puslebord med skabe under af nogle venner, og så skal vi have den famøse Gulliver seng fra IKEA. Seriøst hvorfor bruge flere tusinde kroner på en seng (altså ramme, ikke madras, der skal man ofre) når det bare er til et lille pjevs. En helt enkel tremmeseng er da at foretrække, og så kan man altid upgrade når hun bliver ældre.

Derudover kommer der til at stå to kommoder derinde, en med hendes sager i, og en med hendes fars. Ja, det må hun sgu bare lære at leve med.

Så fandt jeg en gyngestol på DBA som skal derind. Den er sgu også fra IKEA, men jeg elsker at den er helt enkelt og ikke for old school med krummelurer. Så kan man jo sidde der og vippe hvis det er. Jeg kan desværre ikke finde et link til den længere, tror den er udgået.

ikea

Der skal nok nogle smarte opbevaringsposer af en art derind også, men ellers er det sådan ca det.

Der kommer dæmper på loftslyset, og et mørklægningsgardin op, i den optimistiske tro at det kan påvirke hendes søvnvaner.

Og så skal værelset ellers fyldes med Done by Deer kæmpe bamser og rocke rhino!

So this is the current inspiration for the baby´s room. Right now it´s one big mess, but hopefully soon it´ll look more like the above pictures.

Pimp min spisestue + diverse

august 10th, 2016 | Posted by Miss Betty in Bolig | Want - (2 Comments)

Bolig

Lampe: Kaiser Dell / Potteplanteskjuler: Stine Goya for Kähler / Store potteplanteskjulere: Madam Stoltz / Stole: Fritz Hansen /

Isbjørnelampe: Mr. Maria / Skænk: IKEA

Min boligønskeliste ændrer sig konstant. F.eks. havde vi derhjemme en ongoing diskussion om hvorvidt et vitrineskab (I ved, der der lidt antikke agtige) var en nødvendighed eller om det ren og skær var blær – I kan nok gætte hvilket hold jeg var på – og jeg var egentlig fast besluttet på at jeg nok skulle få mit ønske trumfet igennem, men så kom en skænk pludselig ind i billedet. Jeg fortsatte ufortrødent med mit antikke look, og har bombarderet min bedre halvdel med links til diverse butikker, indtil han sendte et link tilbage. Linket var til den der klassiske IKEA lockerroom lookalike ting, og pludselig gik der et lys op for mig. Den ville faktisk fungere ret fint. Så nu står den øverst på ønskelisten til vores spisestue. Man har et standpunkt til man tager et nyt, som man siger…

Den vil også passe ret fint ind faktisk. Selvom vores lejlighed er fra 1800 grønlangkål, og derved nærmest ligger op til noget blødt og romantisk, foretrækker vi at mixe det op med et lidt mere råt og industrielt look. Jovist, der skal stadig være masser af blødhed, men det mest basale er holdt i sort/hvidt/gråt og med meget rene linjer. Og hey så kan den låses så små mennesker ikke kan hive mors Royal Copenhagen ud på gulvet…

Lampen fra Christian Dell vil også passe smukt ind, da den også har det der rene og industrielle look. Elsker simpelthen de lamper, men hvorfor faen skal de være så dyre…!?

For at det hele ikke bliver for maskulint, kunne denne afsindigt smukke urtepotteskjuler som Stine Goya har lavet sammen med Kähler være perfekt. Den er absolut hverken industriel, rå eller i førnævnte farver, men stik modsat og derfor ret perfekt. Hun har bare et suverænt godt øje for farver.

Jeg vil også have en stor gulvplante, og der vil gulvpotteplanteskjulere (langt ord) være ret fede. Udfordringen er så at finde en plante der ikke vokser sig gigantisk 3 måneder efter man har købt den. Nogle gode bud?

Det tossede er at i vores soveværelse vil jeg gerne have lidt farver, og der vil en lyserød Myren fra Fritz Hansen være perfekt. Vi har i forvejen en mintgrøn Syver stående derinde, så den lyserøde Myren vil være et godt match, plus så har man både to meget fine natborde og ekstra stole når der kommer gæster. Win win!

Og så skal der jo til sidst også til at indrettes børneværelse. Jeg har dog fra starten vidst at en af de fine lamper fra Mr. Maria skulle erhverves. Da vi ikke ved om det bliver en Prut eller en Fis endnu (det sker i næste uge), synes jeg at isbjørnen er klart den sødeste og den vil fungere til begge køn. Jeg mener, hvem kan ikke lide en isbjørn?! Dyret altså…ikke drinken. Selvom jeg vil godt ret langt lige nu for lidt alkohol og en god cocktail…

Det var en sidebemærkning…

The wishlist for our new home is constantly changing and debates about different types of furniture happens on a daily basis. Right now these are some of my top items. Most are for our dining room, one´s for our bedroom and one´s for the future lord or lady of the house´s room.

IMG_8485

Vi havde fredagsbar på jobbet for halvanden uge siden, og ham her stod for maden. Jo, det er René Dif, og han stod selv og flippede burgere i foodtrucken. Burgerne var ganske gode, især når man har fået et glas indenbords.

IMG_8493

Mandag betød en tur til det jyske, først et visit i Kolding hos ovenstående, og efterfølgende en tur til Vejle.

I den kommende uge skal jeg også en tur derover, denne gang Brande, hvor jeg har flere møder hos Bestseller. Jo jo DSB har en god kunde i mig. Og det samme har 7/11.

IMG_8494

For den her salat er min foretrukne når jeg er på tur. Den smager tosset godt!

IMG_8495

Til mit møde i Vejle, var jeg i minion himlen. Jeg havde godt nok lidt svært ved at forholde mig helt professionelt, da jeg blev vist ind i deres mødelokale. They are everywhere!!!

IMG_8506

Og så kom dagen endelig! I fredags kom den nye single fra Justin Bieber. De af jer der har læst med længe, ved at jeg er lidt af en Belieber, og jeg kan med stolthed sige, at det er jeg fortsat. Vi blev præsenteret for den for halvanden uge siden, hvor en fra vores amerikanske hovedkontor føj ind for at spille den for os.

Kæft den er god!

Har lyttet non stop til den siden den blev offentliggjort kl. 13 fredag, og glæder mig pænt meget til at se hans performance til VMA´s i nat.

IMG_8514

Lørdag betod som nævnt, en tur i IKEA, og ingen IKEA tur uden kanelbulla (og köttbullar, dem fik vi også). De her kom direkte fra ovnen og var brandvarme. Det der snask inden som smager herregodt ik, det opnår lava lign. temperaturer når de er “friskbagte”. Så er I advaret!

IMG_8517

Der er nok ingen der ikke har opdaget, at der i øjeblikket sker ting i vores verden, der er beyond forfærdelige. Og på trods af der konstant er menneskelige katastrofer over hele verden, så synes jeg at det der sker i Middelhavslandene gør ondt helt ind i hjertet, og det hænger sgu ved. Så da jeg på Facebook så at der var stablet en privat indsamling ind til flygtningene på Lesbos, tog det ikke særlig lang tid, før jeg var i gang med at finde ting frem de mangler. Helt basale ting, som en tæppe og en taske til at bære deres få ting i. Og legetøj til børnene.

Nu er det ikke fordi vi vælter i legetøj herhjemme, men vi havde da 4 bamser, og der røg 3 jakker, nogle striktrøjer, strømpebukser og varme sokker af sted, foruden en masse tasker, poser og net, samt tæppe og nogle sengesæt.

De startede indsamlingen igår, og i dag åbnede de op for modtagelse kl. 10. Jeg var der lidt over 10 og se lige hvor meget der var kommet allerede! Jeg så i nyhederne tidligere at de har fået 50 tons tøj og næsten en halv million kroner i donation.

Sådan noget gør mig stolt.

This is what´s been happening over the last week or so. Office party with a celebrity caterer, a trip to Jutland with minions galore, a new Justin Bieber track (finally), a trip to IKEA and a donation for the poor souls going through a nightmare beyond belief in the Mediterranean.

wish

Ellos gulvtæppe / Céline New Audrey solbriller / Commes des Garcons bluse / Shepherd of Sweden slippers / Wilfa slowjuicer /

Hvisk Moonlight halskæde / Royal Copenhagen Sort riflet krus / Hermés bandana / Catstudio London pude / IKEA Malm kommode

11. februar har jeg fødselsdag. Igen. Syntes lige at jeg var blevet 30, og var så småt begyndt at føle mig lidt voksen, og nu om en lille måned er der pludselig 36 lys i lagkagen. Hvordan pokker skete det lige!?

Det eneste rigtig fede ved fødselsdag udover kage og at ens facebook profil eksploderer i hilsner, så er det i min optik gaverne. Jul har jeg det altid lidt underligt med at få gaver, jeg mener iflg en ældgammel bog, så er det jo en anden persons fødselsdag, så hvorfor skal jeg have gaver, men fødselsdag, det er til at forstå. Da min mor spurgte mig sidst hvad jeg ønskede mig var det mest af alt ting til hjemmet. Gulvtæppet som er blevet nævnt en del gange før, kommoden som vi virkelig mangler, men IKEA er ikke lige det sted man dropper forbi medmindre man har en bil, slowjuicer fordi jeg skal eddermame til at lave juice nu (det der med at være sund you know), nye kopper og så en af de pæne puder. Rimelig gode ting, synes jeg, men ikke godt nok til min mama. Hun spurgte også om ikke der var noget til mig selv, og efter lang tids selvransagelse kom jeg frem til New Audrey i tortoise, den stribede bluse der også har været vist en enkelt gang eller ti, de vildeste fluffy pelsslippers som jeg så under pressedagene i efteråret, det pokkers bandana igen og så en rigtig fin halskæde fra et nyt dansk smykkebrand.

Så ja, fødselsdagsgaveønsker anno 2015. Vær så artig!

So these are my bithday wishes this year. Mostly for our home but also a little something for me.

Want now, please…

april 4th, 2014 | Posted by Miss Betty in Bolig | Shopping | Want - (2 Comments)

bolig1

Eames DSW / Ananas skål / Gubi Adnet spejl

Eftermiddagen er i dag blevet tilbragt i IKEA sammen med en veninde. Lidt over 3 timer blev det til derude, 2 fyldte indkøbsvogne og en af de ladvogne. Dog ingen softice eller fransk hotdog til 5 kr. Det nåede vi ikke. Til gengæld tror jeg vi måske har kigget på 95% af alt inventar i IKEA Gentofte. Og så er det jo bare ekstra fedt at man kun lige når at sætte sig ind i bilen, før man allerede fortryder nogle ting man valgte ikke at tage med. Rookie mistake I know, men så er der jo en ny grund til at tage derud. Til stor fortrydelse for min kæreste. Men jeg huskede heldigvis at komme hjem med de obligatoriske 100 servietter til 16 kr, og opvaskebørster til 3 kr. Den slags skal man aldrig gå ned på! Derudover ender vi nok med at få disco lys i køkkenet, da jeg har købt en LED lysstribe, med sådan en farveskifterdims, som IKEA pigen insisterede på ikke kunne fjernes. Nu må vi se, men ellers bliver hver dag da bare en fest. Så kan man jo bare kalde det en røgmaskine, hvis maden brænder lidt på.

Er totalt inde i en periode, hvor der skal ske noget nyt herhjemme, da vi fortsat (indsæt selv dybt suk) ikke har fundet noge større at bo i der passer til budget og ønsker. Så nu er påsken sat af til maling, istandsættelse og generelt forsøg på forskønnelse af lejligheden. Kender I den fornemmelse? Med at man næsten får økuller af hvordan tingene ser ud, og at der bare skal ske et eller andet nyt og spændende.

Anyway, ovenstående 3 ting vil jeg også MEGET gerne proppe ind på vores 65 kvm, men det er lidt som om at de ikke er helt på IKEAs prisniveau. Så det må desværre nok blive ved tanken lidt endnu.

I´m going through a phase of wanting to redecorate our entire flat. Or live somewhere else. But the latter is not as easy as it sounds so instead it´s going to be the paintbrush and IKEA supplies. I´ve just spent 3 hours there today which meant 3 packed to the rim shopping carts. And I still managed to regret not buying some stuff. Rookie mistake, but then again I guess I´ll just have to go back soon.

bolig-ønsker

1. Royal Copenhagen Sort Musel Riflet Saucebåd 2. IKEA Valby Ruta tæppe 3. Normann Copenhagen Brick pude i grå

4. Normann Copenhagen Block bord dark grey 5. Tom Dixon Etch lysestage 6. Missoni Erode plaid 7. Diptyque Pomander duftlys

Så kan man vist godt så småt begynde at samle julegaveønsker sammen, det er trods alt d. 6. november. Jeg deler mine ønsker lidt op i kategorier: bolig, ting til hjernen, tøj, beauty…you know the drill. Der er i hvert fald rigeligt med ønsker at tage af. Det er der altid. Af en eller anden grund, mer vil have mere og alt det der.

Men ja, en saucebåd. Det havde jeg ikke lige troet at jeg gik og manglende, men den er såååå pæn, og jeg elsker sort musel. Det er så meget mig, klassisk med kant. Og så er der det gulvtæppe som jeg stadig sukker efter. Der begynder at være en smule fodkoldt i vores lejlighed (tak til underbo der åbenbart kan bo i 10 graders varme), og så vil det bare klæde vores røde spisebord. Sofaen trænger til nye puder, og Brick fra Normann vil være perfekt. Det samme er rullebordet også fra Normann. Det skulle agere bar bord, hvis du spørger mig. Komplet med karafler og isspand og det hele. Ja, jeg er også hoppet på Tom Dixon trenden, og hans fyrfadslysestager i forskellige metaller er bare pænt. Åh Missoni….fik for mange år siden en Erode plaid i julegave fra det italienske modehus, og jeg elsker den. Farverne på denne er anderledes end den vi har, men to varianter kan man da også sagtens have. Diptyque laver bare de bedste duftlys og Pomander har den mest hyggelige og juleagtige duft, man kan tænke sig. Totalt yndlings.

Så det er nogle af de sager jeg godt vil have hjem, er der noget af det I kunne tænke jer?

So Christmas is just around the corner(ish) so why not start putting together a wishlist. I´m going to divide my wishes into categories and I´m kicking off with wishes for my home.

Boligønsker!

september 30th, 2013 | Posted by Miss Betty in Bolig | Personal | Shopping - (0 Comments)

bolig

Box Brownie pude / Playtype Faux poster / Vitra Eames DSW special editiion / IKEA Kivik sofa / Ægte tæppe / Diptyque Figuier lys

Udover at jeg godt gad at finde den perfekte lejlighed til kæresten og mig på Frederikberg (min. 3 værelser, forholdsvis nyistandsat med en vaskesøjle på 2. sal og op, anybody!?), så ville jeg rigtig gerne have ovenstående ønsker opfyldt. Oveni det fyldte klædeskab med alt det rigtige ik!

Puden har jeg kigget på i flere år, tror jeg så den første gang i Liberty i London, men med et prisskilt på £95, så er det nok ikke det første jeg køber.

Vi har allerede en af Faux posterene, den med et U som I måske har set på nogle af outfit billederne, og jeg synes det kunne være meget cool med et F og et U. You know…F…U! He he…

Eames stolene er nok det møbelønske jeg har haft længst, og da jeg for ikke så længe siden så denne special edition i mat og med et sort stel, var jeg forelsket. Men da det er en special edition, så er de dels dyrere og ikke til at få nogle steder. Men flotte, det er de.

En ny sofa, vil jeg også gerne have, og jeg har den indstilling til sofaer at de skal ikke være så dyre, så man ikke tør spise mad i dem eller drikke rødvin i dem. Og den her fra IKEA er faktisk smaddergod at sidde, har et prisskilt der er helt fjong og tillader at man bruger resten af pengene på sko… Og den er sgu da pæn på sådan en sofaagtig måde.

Så kunne man jo passende tilsætte et (u)ægte tæppe som en fed kontrast. Det ville jeg gøre.

Til slut et rigtig luksus item, nemlig duftlysene fra Diptyque. De er jo så lækre. Min totalt yndlingsduft er Figuier, som er figen (på dansk) er en lækker varm og samtidig grøn duft. Lidt maskulin og så alligevel ikke. Det er samme duft som min yndlingsparfume Philosykos (også fra Diptyque). Uhm den er go´!

Men første punkt på dagsordenen må sgu være den lejlighed…

Apart from still searching for the perfect apartment for the man and me, I really like these things for our current (and hopefully new) place. A beautiful pillow with a huge pricetag, a really cool poster, a special edition of the Eames DSW chair, a new couch, a Persian rug and my favourite scented candle from Diptyque.