Hunt for The Wilderpeople

september 16th, 2017 | Posted by Miss Betty in Film | Jeg anbefaler - (0 Comments)

Hvis du skal se en rigtig feelgood film, der ikke er en eller anden stor amerikansk film, så skal du tjekke filmen Hunt for The Wilderpeople ud.

Den er skrevet og instrueret af new zealandske Taika Waititi, der også har lavet en af mine andre yndlingsfilm, nemlig mockumentaryen What We Do In The Shadows, og som desuden har lavet den nye Thor: Ragnarok film, som tilfældigvis også er en af mine yndlingssuperhelte. Så ham, Taika er en pænt stor favorit herhjemme.

Vi ville super gerne have set det i biografen, men da den gik, rendte jeg rundt og var pænt gravid, så sandsynligheden for at jeg faldt i søvn i biostolen, var pænt stor. Så da den nu endelig landede på Viaplay, betød det movienight. Og alle vores forventninger blev heldigvis indfriet.

Den er svær at beskrive uden at få den til at lyde dels kedelig men lige så meget underligt, men tro mig, den er alt andet end det. Det er en charmerende skøn og mega morsom film og en dreng, der har haft det lidt svært, godt vil være gangster og er lidt tyk i det, og en eneboer, der skal lære at begå sig omkring en dreng, ikke kan læse og ikke forstår et pløk af hvad knægten siger. Og nå ja, så er de på flugt med politiet og socialforsorgen i hælene igennem den new zealandske bush.

Udover at den som sagt er super charmerende, så er den super smuk. Og er man lidt en moviebuff, vil man grine ekstra meget over alle de film referencer der er i den.

Kort sagt: se den og gerne før din nabo!