Hvad jeg har lavet for nyligt

august 29th, 2016 | Posted by Miss Betty in Arbejde | Bolig | Event | New in - (0 Comments)

Puh, der har sgu været knald på de seneste par uger. Masser af spændende sager på job, der bl.a. bød på en seriøst roadtrip samt en længe ventet nyerhvervelse til hjemme. Se med nedenfor.

IMG_0693

Første projekt der så offentlighedens lys er Stine Bramsens smykkekollektion for firmaet Kranz & Ziegler. Der var launch på Copenhagen Jewellery & Watch show for halvanden uge siden, hvor Stine bl.a. optrådte og selv præsenterede kollektionen for Kranz & Zieglers kunder. Det gik super godt og det er blevet så velmodtaget. I kan læse lidt om det her.

Kollektionen er i butikker til november.

IMG_0704

Tror jeg bød på den her sag tilbage i marts måned engang, men den befandt sig et sted i det midtjyske, så hvis den skulle sendes kunne det hurtigt komme til at koste en arm. I stedet aftalte jeg med sælger at næste gang de var i Kbh, så skulle jeg mødes med dem. Det skete så 20. august, hvor jeg – efter en tur hele vejen rundt om Bella centret – endelig fik mine små fedtede fingre i denne fine Myre fra Fritz Hansen. Man kunne nu snilt tro at den skulle bo på Divaens værelse, men næ nej, det er mors nye natbord.

IMG_0725

Sidste uge bød på en længere roadtrip med det offentlige til Møns Klint. Ikke just det nemmeste sted at komme til når man ikke har en bil (eller har siddet bag rattet på sådan en i 16 år), men efter 3 1/2 times transport og en rundtur af hele Møn, endte jeg på Liselund Ny Slot, hvor jeg havde en overnatning. Utrolig smuk destination med absolut ingen dækning af nogen som helst art. Og et wifi der mildest talt var svingende. Nu vel, jeg skulle kun være der og sove, men det var alligevel lidt angstprovokerende ikke at kunne komme i kontakt med nogen uden at skulle stå på et helt specielt sted med mobilen højst hævet i luften.

IMG_0726

“Udsigten” fra min hylde, hvor jeg overnattede. Et styk enkeltværelse der mest af alt mindede om et stort klædeskab. Hvis jeg strakte tæerne ud, kunne jeg røre endevæggen, så det var bestemt ikke et sted for dem der er højere end 169 cm.

IMG_0730

Næste morgen fik turen til Møns Klint Geocenter hvor jeg skulle mødes med resten af holdet til photo shoot – ikke af mig. Det skulle vise sig at blive en lang og begivenhedsrig dag, hvor vi bl.a. fik sat en brandalarm i gang med en tøjdamper, hvilket betød evakuering af hele Geocentret, efterfulgt at lockdown og besøg af ikke mindre end 4 brandbiler med fuld udrykning. Da de dukkede op, kunne jeg så pege på synderen, hvortil brandmanden svarede “ja de uregerlige maskiner. Vi sender en regning” og gik igen.

Hele holdet pånær undertegnede tilbragte dagen på selve klinten, jeg personligt var kun ned og op en enkeltgang. Det tog så også 20 min ned og noget der mindede om 45 min op. Hvorefter jeg sad prustende og højrød og dampede. Da jeg havde fået vejret igen, gik jeg på opdagelse på Geocentret, og spottede dinosaurer og fosiler og andet spændende fortidslevn. Det er faktisk ret godt og underholdende, men husk at der altså er 994 trappetrin man skal ned og op af igen, og de er ikke for småbørn (eller gravide).

IMG_0735

Lidt udsigstbillede efter jeg havde fået vejret (og en is).

IMG_0746

Photo shootet var til et designsamarbejde, som Noa Noa & Sharin Foo har lavet, og jeg kan love jer for at det er pænt.

Kollektionen består af 24 dele, der er holdt i kølige nuancer i masser af lækker silke, uld og bomuld. Helt seriøst, jeg vil gerne have det alt sammen. Kollektionen blev præsenteret for pressen i fredags i de mest fantastiske lokaler hos Handvärk (I ved Emil Thorups røvlækre møbelmærke) og det meste af den danske modepresse var der + hovedpersonen selv.  Ovenstående sæt er et af Sharins personlige favoritter. Kollektionen er i butikker fra d. 7. november.

IMG_0747

Den her kimono er en af mine. Printet er faktisk udarbejdet i samarbejde mellem Sharin og Noa Noa.

IMG_0751

Der var naturligvis fotovenlig morgenmad fra Wulff og Konstali

IMG_0753

…og de smukkeste sensommer buketter.

Hvis der er nogle af jer der vil vide mere om samarbejdet mellem Stine Bramsen & Kranz & Ziegler, eller Noa Noa og Sharin Foo, så sig endelig til. Så skal jeg nok formidle kontakten videre til de respektive.

The last couple of weeks have been super business, with two of my projects going public for the first time, a roadtrip around the Southern part of Denmark, a new chair and some strange but fun experiences.

bolig

Nøj der er langt mellem snapsne for tiden her på bloggen. Men det er sgu svært når man dels ikke har fået installeret internet i lejligheden, selvom routeren er kommer, men man skal have en phd for at sætte l**tet til, og dels når man ellers bruger hver en vågen time på enten arbejde eller renovering. På nær de (mange) gange hvor man står med røven i vejret og leder i flyttekasser efter jeans/hårbørste/elkedel/dimsedut.

Yes, velkommen til det nye indsalg: livet i en flyttekasse!

Ej, spørg til side, selvom vi bevæger os i seriøs sneglefart. Men sådan er det, og sådan bliver det bare.

Vi overtog lejligheden d. 2. juni, og den 3. juni kl. bæ om morgenen tog vi på ferie til Mallora. Yes, timing er virkelig alt…. Så reelt set har vi kun haft en lille uge (wtf – hvordan kan jeg så allerede været blevet bleg igen!?) til at lave lejlighed. Mandag – onsdag har vi haft gulvmand på, da to af stuerne skulle have gulvene slæbet. Så oveni flyttekasserodet, kan I lige tilføje slibestøv overalt. Og fik jeg nævnt at vi ikke har et komfur før i slutningen af juni og at køleskabet står i soveværelset, hvor vi fortsat sover på en madras på gulvet og bruger flyttekasser som spisebord? Nå ikke…

Men nu er gulvene flotte, og om 10 min tager jeg hjem for at begynde at male køkken. For sådan kan man også tilbringe en torsdag aften.

Weekenden kommer til at så på mere maling dog med en kort sviptur til Aarhus, hvor jeg skal på Northside. Og så har min mand fået ansvar for at samle seng. Muhahahaha…

I næste uge skal vi på endnu et charmeoffensiv til banken, for at snakke nyt badeværelse. Sådan noget koster som bekendt seriøst knaster, så hvis I kender nogle gode tips, tricks og håndværkere, smid dem endelig i min retning.

Det betyder naturligvis også at ønskelisten til hjemmet er betydelig større end ønskelisten til mig, og ovenstående er hvad jeg er helt skudt i.

Selvom jeg har investeret i en Cortex lampe i sort, kunne denne her afsindig smukke og skulpturelle lampe af danske Laura Bilde også være flot. Det er Emil Thorups Handvärk der forhandler den, selvom den pt ikke er at finde på webshoppen.

For nu at blive i lampeverdenen, så synes jeg også at Bxxlights lamper eller lysskilte er mega fede, og jeg kunne da godt bruge lidt fransk indspark i form af et Bonjour skilt.

Så vil jeg stadig gerne have noget stonewashed sengetøj, for det er bare så satans blødt. Var forbi Magasin igår til lidt udsalgskiggeri, og alt deres sengetøj var sat ned – pånær det stonewashed. Typisk.

I dag var jeg til møde hos en kunde, hvor jeg spottede det her super cool stillads/stål bord. Er der nogle der ved hvordan man laver sådan et? Vi mangler nemlig noget til at placere TV osv på. Den skænk vi havde røg nemlig ud i flytningen forstår i, så nu skal der findes et alternativ, der har personlighed og ikke koster en milliard. Og det her er satme et fint bud.

For enden af vores sofa kan jeg godt se af Hays Tray tables står. Vi skal jo også have andet end bare lamper, og det ville være ret perfekt.

Men nu skal jeg lette min bagdel af stolen og fræse mod Frederiksberg (love it).

So our current living situation is basically like living in a moving box. Everything is where it isn´t supposed to be, and I spent most af my waking hours cleaning or painting or renovating something. And the wishlist for the apartment grows by the minut. Add to that we have no internet at the moment, males blogging quite difficult.