Barselsoutfit ønsker

januar 11th, 2017 | Posted by Miss Betty in Graviditet | Outfit | Want - (0 Comments)

Frakke: Club Collection / Hoodie: H&M / Jeans: Topshop / Armbånd: Carré / Taske: Lala Berlin

 Strømper: Dear Denier / Brogues: Gucci

Selvom min uniform for tiden mest af alt består af joggingbukser eller pyjamasbukser, ammetop, varme cardigans og kæmpesutsko, så sparker forfængeligheden på indefra. Komfort kommer stadig først, for når man dels render rundt med et 15 cm ar på det nederste af ens mave, fortsat har ekstra polstring på sidebenene og skal kunne hive babserne frem på kommando, så er varme og blødhed key. Men derfor vil man gerne se nogenlunde anstændig ud, så thank god for at trenden lige nu dikterer oversize hoodies og flade sko, for det matcher rimelig godt mit mood.

Så jeg har købt mig to af de blødeste hoodies jeg kunne finde. I H&M af alle steder. De er super behagelige, og så snart de er blevet vasket ryger de på igen. Men hvis man bare lige kunne zazze dem op med de vildeste sko jeg længe har set samt en smuk pelsfrakke ville det sgu ikke være af vejen. Lala Berlin tasken overvejer jeg til pusletaske, da min nuværende løsning ikke helt fungerer optimalt. Det er sgu smartest med noget man kan have cross body, så der både er easy access og begge hænder fri, når man skal bakse med baby, barnevogn plus det løse.

Armbåndet er så fint, og så støtter det en god sag samtidig. Det er sgu da win win hva. Tror det måske skal være en gave til mig selv…

Men lad os sige det som det er: jeg glæder mig både til at kunne iklæde mig “rigtigt” tøj og til at jeg får lidt af min pre graviditetskrop tilbage. Så kan det godt være at jeg har produceret liv osv men kæft det er irriterende når man har en røv som en ladeport.

I really wouldn´t mind wearing something like this during my maternity leave. The hoodie´s the softest ever, and I dying over the brogues. They are too good to be true.

sale

  1. Mango tweedjakke / 2. By Malene Birger Grineeh taske / 3. Holistic Silk sovemaske / 4. Heartmade øreringe / 5. Ganni kjole / 6. Gucci Soho Disco taske / 7. Royal Copenhagen tekande / 8. Isabel Marant sneakers

 

På trods af min vrede mod at udsalget starter så tidligt, kan jeg jo ikke lade være med at tjekke diverse sites ud for gode tilbud.

Det er nu ikke fordi jeg synes jeg vælter mig i lækkerier, men det er da lykkedes at finde nogle sager, som jeg længe har haft kig på.

Tweedjakken snakkede jeg jo om i går, så den er ikke ny. Det er By Malene Birger tasken nu heller ikke, den ville faktisk være super smart til vores kommende ferie.

Sovemasken fra Holistic Silk har jeg allerede en variant af, og da jeg nærmest ikke kan sove uden, ville en backup være yderst praktisk. Heartmade øreringene har jeg også været vild med i lang tid, de er bare så smukke. Ganni kjolen vil være en god hverdagskjole, i en smuk blå farve.

Jeg ved ikke om Soho Disco tasken er so last season, jeg synes nu stadig den holder og denne smukke gulorange farve er perfekt til forår og sommer.

Tekanden i sort riflet er normalt aldrig på tilbud, men lige i øjeblikket er der 20% på hele stellet hos Imerco.

Og til slut nogle nye sneakers fra Isabel Marant, endda med sølv flammer!

Despite me being angry at the sales for starting too early, I have had a look and found some things I´ve been craving for quite a while.

Den urealistiske ønskeliste

december 12th, 2015 | Posted by Miss Betty in Want - (0 Comments)

wishlist

  1. Heartmade kjole / 2. Eames Hang it all / 3. Mc Davidian hårklip / 4. Anni Lu halskæde / 5. Isabel Marant strik / 6. Le Deun lampe / Gucci flipflops

 

Jeg har slet ikke lavet ønskeliste i år. Af den gode grund at vi dels har valgt ikke at give hinanden gaver (bryllupsrejse i næste måned you know) og dels fordi vi kun har ønsket os tilskud til turen. Så jeg har faktisk slet ikke tænkt i de baner. Men det er endelig stilnet af på job, og overskuddet er så småt ved at komme tilbage, så jeg tænkte at jeg her, lørdag aften ville lave en lille ønskeliste. Af den totalt urealistiske art.

Hvilket gør det hele lidt nemmere.

Kjolen er så pæn, så det halve kunne være nok. Generelt er alt hvad der kommer ud af Julie Fagerholts brand, afsindigt smukt, men også afsindigt dyrt. Hvilket giver mening når man ved at alt bliver lavet af bedste kvalitet og næsten håndlavet også. Thank God for udsalg og Trendsales!

Hang It All er en klassiker, men tidligere har har den helt sorte version kun være limited. Men nu ser det ud som om den er kommet i sortiment, og så kan den endda købes med rabat.

Hårklemmen/hårklippen er super over the top og super ligegyldig, hvis man kigger på det fra en fornuftig vinkel. Men den er så pæn! Forestil jer lige hvor perfekt den ville være når man sidder i solen i Singapore, og skal have håret væk fra hovedet, men stadig se pæn ud.

Helle der står bag Anni Lu, er jo kendt for de fine perlearmbånd, men hun har nu også lavet smykker i ædle metaller og med ædelstene. Halskæden her er så fin, og kæden er anderledes end hvad man normalt ser.

Åhhh Isabel Marant, you killing me. Strikken her er så fin, og så meget mig. Jeg ville svært gerne gå foråret i møde med den på.

Lamper og stole er virkelig min ting, når det kommer til indretning. Problemet er bare at få plads til alle de lamper og stole jeg gerne vil have. Nå ja, og så at min mand også skal sige ok til dem. Men den her lampe er så pæn og så anderledes at den er lige røget øverst på interiørønskelisten.

Igen en totalt over th top ting, men holdnuooop hvor er de pæne og classy. Jeg kan meget bedre lide dem end f.eks. Hermés varianten.

Nå satser på at lottokuponen i min pung giver seriøst bonus…

These are my totally unrealistic Christmas wishes. The realistic are pocket money for our honeymoon, but if my numbers come up in the lottery, these will be bought straight away.

Bordeaux og den pæneste strik ever!

oktober 15th, 2015 | Posted by Miss Betty in Outfit | Want - (2 Comments)

bordeaux

Strik: Elisabeth and James / Halskæde: Alison Lou / Jeans: H&M Trend / Taske: Chloé / Loafers: Gucci

Jeg tror jeg kan garantere at inden måneden er omme, så vil denne strik – den pæneste ever i min bog – være at finde i fashionistaers garderobe verden over.

Jeg var ved at falde bagover da jeg så den i morges på Net-a-porters instagram, og endnu en gang da jeg så prisen. Altså det er jo ikke dyrt dyrt men den er stadig pænt dyr. Den er fra Olsen tvillingernes knap så dyre mærke Elizabeth and James (opkaldt efter deres søskende, ja så ved I det), og den findes i 3 farver. Og ja, min favorit er klart den bordeaux. Den ville seriøst bare tage alt og få det til at ligne en million. Sågar ens søndagsjoggingbukser!

Halskæden er sgu da også for cute. Jeg synes ikke at have hørt eller læst om Alison Lou før, men jeg er bestemt begejstret. Emojis i diamanter og safirer. What´s not to like.

Mom jeansne fra H&M Trend tror jeg at jeg skal have tjekket ud. Jeg elsker mine cropped jeans jeg købte i sidste måned, og disse kunne være en fin tilføjelse. Apropos jeans, jeg fatter ikke hvorfor man vil give 1000 – 2000 kr for et par jeans, når man kan købe så mange fede styles med super pasform i highstreet butikkerne. H&M, Topshop, Weekday m.fl. laver jeans i god kvalitet til gode priser. Der er jo ikke en kæft der kan se forskel om de har kostet det ene eller det andet.

Åååh Georgia…du er så pæn. En eller anden dag så bliver du min.

Og til slut, funky loafers fra Gucci!

Lækkert efterårsoutfit til en milliard million (på nær jeansne)!

Hvis bare man vandt i Lotto…

I have fallen in love with a sweater. Yes, this sweater and I can guarantee that fashionistas all over the world will be wearing it before the end of the month.

Outfit #115

april 22nd, 2015 | Posted by Miss Betty in Outfit - (4 Comments)

red

Læderjakke: H&M Trend / Bluse: Ganni / Nederdel: Inwear / Sko: Gucci / Taske: Céline / Halskæde: Jane Kønig

Uuhhhh 2 outfits på en måned – hvad sker der dog?! Og helt komplet med underligt ansigtsudtryk og det hele! Som I måske kan ane så har mit hår fået en en lysegråblålilla nuance, og det er skam helt med vilje. Syntes at den var blevet kedeligt i farven, så begyndte for 14 dage siden igen at bruge John Fridas blonderingsspray og Dennis Knudsens sølv shampoo og balsam. Det er måske lidt en aquired taste, men kan godt lide det. Det giver det sådan et super platinblond look tilsat lidt pastelfarve, og det er sgu meget sjovt.

Wauw an outfit, that makes two this month! Crazy times!

Parlez vous franchaise part 3

april 20th, 2015 | Posted by Miss Betty in Outfit | Want - (0 Comments)

overalls-fransk

Solbriller: Miu Miu / T-shirt: Ganni / Overalls: H&M / Halskæde: Trine Tuxen / Loafers: Gucci

Fortsætter lige min lille, franske forestilling om outfits til min kommende Paris tur, håber at det er ok. Jeg har længe haft en lille ide om at par overalls (ja, I know) kunne være svært smarte. Aner ikke om det kan lade sig gøre i praksis eller om det kræver at man er 1.80 høj og vejer 50 kg, men nu har jeg altså proppet et par sorte i kurven hos H&M og trykket køb. Men lad os nu lege at det rent faktisk fungerer, så kunne jeg godt tænke mig at kombinere dem med striber, loafers, funky solbriller og en medaljon.

Tror ikke jeg har haft overalls på siden 8. eller 9. klasse tilbage i 93/94. De var lillabordeaux og jeg havde som regel en bodystocking under og en skovmandsskjorte med ærmerne klippet af. Formentlig med et par Dr. Martens tilsat. Jep, grunge var på sit højeste og jeg var med på bølgen. Kan huske at jeg engang fik hold i efter at have headbanget til en Rage Against The Machine koncert i Den Grå Hal. Good times good times…

I kinda fancy myself a pair of overalls even though I probably need to grow 12 cm and loose a lot of kilos. The last time I wore overalls was back in 1993 or 1994 when grunge was at it´s highest.

Outfit #113

februar 8th, 2015 | Posted by Miss Betty in Mode | Music | Outfit - (0 Comments)

striber

hop

Jakke: Heartmade / Bluse: By Malene Birger / Jeans: Topshop / Sko: Gucci

Et friskfanget outfit fra i går hvor den stod på familiefødselsdag, nemlig min fars og min egen. Vi tog den lidt på forskud, da han har fødselsdag mandag og jeg onsdag, og vi har så længe jeg husker altid holdt den sammen. Super hyggeligt. Vi valgte dog at bryde med traditioner, så vi droppede lagkager og boller, og gik tapas/antipasti stilen i stedet. Jeg havde derfor tømt (eller forsøgt på) Supermarco for italienske delikatesser, og lavet Italian meatballs, og min mor havde kokkereret foccaciabrød og en masse andre lækkerier. Kort sagt, vi kørte hvidløgsfest, og det var super hyggeligt med masser af sjove samtaler, og ej at forglemme super gode gaver. Det er så sjovt desuden når familiemedlemmer opdager bloggen, men hey det betød at jeg bl.a. fik nogle gaver jeg ikke havde regnet med. Super!

Vi sluttede af med Melodi Grand Prix, og må jeg, på vegne af den branche jeg færdes i til dagligt, undskylde, for for pokker det var et ringe lineup. Oh My Gawd! Jeg var rytstet i min grundvold. Sangene var ualmindeligt svage, vokalisterne sang falsk, produktionen var kedelig med utrolig mange svipsere og lad os slet ikke begynde på stylingen. De af jer jeg er venner med på Facebook (sorry bloggen har ingen facebook profil, så avanceret er jeg ikke), ved at jeg generelt er svært utilfreds med DRs såkaldte stylister. De må være blinde eller have manglende sans for hvad fungerer sammen, for de formår at toppe deres ringe evner gang på gang. Ikke engang Elsa Adams kreationer kunne råde bod på det, for de var sgu heller ikke for heldige, og slet ikke når man putter dem på modeller der ikke kan gå i dem.

Nonononononono det fungerede bare ikke, og slet ikke når man ser hvordan vores naboer rundt i Europa kan finde ud af at afvikle sådan en begivenhed. Det kan kun beskrives med et ord: pinligt.

Så I det? Hvad synes I? Var det den rigtige sang der vandt?

Yesterday´s outfit from a day spent with my family and celebrating mine and my dad´s upcoming birthday. A really lovely day.

Loafers baby, LOAFERS!

november 5th, 2014 | Posted by Miss Betty in New in | Shoeporn | Shopping - (0 Comments)

foto(43)

He he yes røde, tassle, bidsel loafers i ruskind.

Kan det blive meget vildere end det?! Nå ja, sagde jeg at det var Gucci!

Nu fabler jeg lige om Fridas outfit for 47tyvende gang, men det holdte, så jagten gik ind og Trendsales var det mest åbenlyse sted at starte.

30 sek og BUM! Der var de og så i min størrelse og det hele. En, skal vi kalde den forhandling, gik igang om pris og efterfølgende noget ventetid på svar, hvor jeg gik og var meget utålmodig til at jeg hentede dem i mandags. Og nu har det så været umuligt at have dem på fordi det danske efterårsvejr har besluttet kun at indfinde sig i flydende form.

STOP SÅ REGN!

Men de er fine og jeg elsker dem og det lidt som at have sutsko på og på et eller andet tidspunkt i fremtiden hvor jeg ikke er for sent på den, eller det regner og jeg ikke ligner en der lige er vågnet, så får I at dem at se på.

Og husk da lige at I kan købe dem her, hvis det er.

I just bought a pair of red, suede, tassel, horsebite loafers. From Gucci. And I love them.

frida

Solbriller: Le Specs / Sailor jakke: Heartmade Julie Fagerholt / Bluse: Commes des Garcons Play / Jeans: Topshop / Loafers: Gucci

Da jeg i forrige uge var inde og se filmen om Gucci, fablede jeg om et outfit som chefdesigner Frida G havde på. Jeg har nu forsøgt at genskabe det (rimelig enkelt men hva pokker) med et mix af meget dyre, meget billige og en midt imellem sager.

Jeg vil have det på hele tiden og altid (ish) meeeeen det kommer nok ikke lige til at ske med det samme. Og dog…

Den dårlige nyhed igår, søndag, var desuden at mine forældres lille pjuskehund, Gucci døde. Hun havde hjerteproblemer og så gik det pludselig hurtigt. Så der var trist stemning over hele linjen.

Man kan sige at siden outfittet er inspireret af en fra Gucci, er det en lille hyldest til min Gucci.

Hav det sjovt i hundehimlen!

foto(42)

A little hommage inspirered by head designer Frida G from Gucci to my parents´ late dog Gucci.

Puh travl uge! Lige som mange andre bloggere, har jeg været til pressedage rundt omkring på pr bureauerne de seneste par dage men mere om det på senere tidspunkt!

Men jeg var også til et arrangement med Elle Magazine inde i Cinemateket, hvor de viste dokumentaren The Director: An Evolution in Three Acts.

Den handlede om Gucci og Guccis chefdesigner, den italienske powerkvinde Frida Giannini, og hvordan husets arv har indflydelse på nye kollektioner, samt alle de processer der er med når man skal skabe en kollektion og et show.

Fantastisk interessant, lækkert filmet og god musik, men det bedste var Frida.

Hun var meget ligetil, udadvendt og naturlig – en ret vild modsætning til den stereotype mandlige designer, og den slags kvinde man lidt godt kunne tænke sig at være veninde med. Og så havde/har hun den fedeste stil. Luksus afslappet tror jeg at jeg vil kalde den, hvor det maskuline bliver mixet på fornemmeste vis med det kvindelige.

Prøv selv at se her:

Frida

Jeg er helt syg med guld / art deco kjolen i nederste, højre hjørne, hendes sorte smoking/pyjamas sæt med bælte og hendes boyfriend jeans møder mønsteret top og seriøs statement halskæde. I filmen er hun er i Shanghai på et tidspunkt, og her går hun rundt i stribet t-shirt, sømandsjakke/peacoat, jeans, store solbriller og røde Gucci loafers med bidsel. Jeg craver nu røde ruskindsloafers med bidsel! Det så så sindssygt cool, og lækkert ud at jeg ikke har kunne få det ud af hovedet.

Derudover havde hun de fedeste solbriller og briller på og silkeskjorter og sko og og og!!!

Jeg tror sgu Frida er mit nye modeforbillede!! Og jeg mangler nu seriøst noget Gucci i mit liv.

Faktisk er det lidt sjovt, for jeg lidt genfundet min interesse i de ældre modehuse igen. Både Gucci og Louis Vuitton har jeg især tjekket en del ud på Trendsales, og jeg tror på at der er et seriøst comeback på vej til begge. People, you heard it here first!

Nu er problemet bare lige at få skrabet penge sammen så man kan få al det Gucci og Louis V man craver.

 

I have a new styleicon; Frida Giannini, the head designer at Gucci. I saw the documentary on Wednesday about her and the house of Gucci, and i got so inspired by her impeccable style. A great mix of masculine and feminin, casual chicness. And I´ve realized I need more Gucci in my life.