Ternede bukser og barok øreringe

januar 23rd, 2018 | Posted by Miss Betty in Outfit | Trend | Want - (0 Comments)

Strik: H&M / Øreringe: Ebay / Briller: Rayban / Bukser: Ganni / Støvler: Sofie Schnoor

Jeg har haft kg på de her ternede bukser fra Ganni (surprise surprise) siden efterårskollektionen kom i butikker. Jeg synes de er pænt fantastiske. Men det var jeg ikke ene om, eller også var der kun meget få produceret, for de forsvandt som dug for solen. Så da jeg spottede dem i dag på en webshop, blev de klikket hjem med det samme. Om de så kommer til at klæde mig, eller om jeg overhovedet kan få min røv i dem, det vil tiden vise.

Men altså hvis de nu er et hit, så er det nok nogenlunde sådan her jeg vil “style” dem (hader det ord).

Som jeg skrev her, så er jeg helt vild med Anni Lu´s baroque pere øreringe, men de har også et pænt prisskilt. Så nød lærer nøgen kvinde som man siger, og Ebay er i sådan en situation din ven. Jeg har fundet 3 virkelig flotte øreringe i samme stil. Find dem her, her og her.

Rulamspels: Club Collection / Perleøreringe: Anni Lu / Støvletter: Sofie Schnoor / København Zoo årskort / Wham t-shirt: Topshop / Taske: Ganni

Om lidt mere end en måned, fylder jeg 39. Yes, I know I know, det er ikke til at se hvis man ikke lige ved det (indsæt storgrinende emoji). Men jo, den er god nok. 1 år tilbage inden man går seriøst ind i de voksnes rækker.

Det jeg ønsker mig allermest er naturligvis et godt job – kryds lige fingre derude – men der er naturligvis også nogle materielle ønsker imellem. Yoga og ansigtscreme fra Aesop står fortsat på listen, men disse er nu også tilføjet.

Jeg har haft en pels fra Club Collection før, og de er skønne! Denne helt enkle model i rulam, er super wearable og pæn. Så kan man altid spasse ud i accessories.

Åh de her øreringe…hende Helle kan altså et eller andet. Nuvel, det er tydeligt at inspirationen er kommet fra Célines meget dyre øreringe for et par sæsoner siden, men sådan er det jo. Disse er også i den pristunge ende, 2klik for et par, men smukke det er de.

Jeg elsker Sofie Schnoors sko. Som i elsker elsker elsker, og disse frill støvletter må meget godt være mine. Igen, tydelig inspiration fra JW Anderson,  men til en lidt anden pris.

En ting jeg dog er 99% sikker på at få, er årskort til Kbh Zoo. Vi er jo nærmest naboer til stedet, og et er så hyggeligt at gå tur deroppe. Nu er den unge dame jo ved at være mere bevidst om dyrerne, så nu bliver det bare sjovere. Og så hjælper det til at beskytte og bevare dyrene.

Det kan være jeg køber den her selv. En Wham t-shirt. Jeg elsker Wham, og den her er jo helt fantastisk.

Ganni kan altså noget med tasker, og Gallery modellen elsker jeg. Denne version i babylyserød og python, er så smuk, og ville være fantastisk her til foråret. Og til det der nye job, når det kommer…

 

Everything is yellow… bare ikke sneen

november 29th, 2017 | Posted by Miss Betty in Mode - (0 Comments)

Kjole: Gestuz / Pels: Zara / Cardigan: H&M Kids / Taske: Ganni / Sweatshirt: Ganni / Kjole: H&M Kids /

Støvler: Timberland / Nederdel: Sofie Schnoor

Det er sjovt som farvertendenser kommer i klynger. Altså ved jo godt at der sidder fremtidseksperter rundt omkring og forudser at i 2020 vil vi alle gå i røde bukser og høj hat, men jeg synes nu alligevel at det er fascinerende sådan som alle pludselig vælger en bestemt farve på samme tidspunkt. I ved som den der lyselilla/lavendel farve der også totalt boomer, så gør gul det også. Ganni har lavet en hules masse, Gestuz, Sofie Schnoor, Zara…alle er hoppet om bord på samme vogn og drikker af den samme vandhane. Og jeg må indrømme at den gule farve er ved at fange mig. Især Ganni tasken, som jeg hver dag når jeg skal på job, kigger langt efter, da den er i et butiksvindue, den synes jeg virkelig er pæn. Men det er Gestuz kjolen i den grad også. Og Sofie Schnoor nederdelen. Disse to plus Timberland støvlerne bevæger sig måske lidt mere i den okkergule, men pæne det er de.

Man kan jo også vælge at gå fuld Big Bird med Zara pelsen, som sguda er lidt festlig til en julefrokost eller måske påske…

Farven er også at finde til de små, og Alice ville være noget så fin i kjolen med en hvid langærmet body under og strømpebukser. Eller cardiganen og et par sorte leggings. Mega cute.

Hvad siger I til den gule farve? Er I på?

Julegaveønsker 2017

november 24th, 2017 | Posted by Miss Betty in Want - (0 Comments)

Y*A*S Kjole / Frederiksberg Yoga / Noa Noa Frakke / Ganni Sweatshirt / AnniLu Øreringe

/Aesop Ansigtscreme / Sofie Schnoor loafers

Hermed årets julegaveønsker. Ikke nogle vilde af slagsen…jo jo jeg kan da sagtens ønske mig Céline tasker eller Gucci loafers, men jeg ved at det kommer ikke til at ske. Næ, der er for meget andet man skal bruge sine hårdt tjente penge på, så derfor kører vi Gucci style på et H&M budget. Men gode ting, som jeg virkelig ønsker mig.Here goes:

Kjolen er lidt vild, orange er sådan lidt en crazy farve og printet er stort, men jeg er ret vild med den. Tænker at den måde kan bruges til pænt brug og hverdag.

Noget jeg virkelig har behov for, er at begynde til yoga igen. Min krop mangler styrke og den mangler at blive strukket godt og grundigt ud. Udfordringen er som altid at finde tiden til det, men igår da jeg skulle ind og rulle i Frederiksberg have, opdagede jeg at der i en af bygningerne er et lille yoga center. Altså ca 300 meter fra hvor vi bor. Så et gavekort til at starte på yoga der, vil være den perfekte gave.

Frakken fra Noa Noa er klassisk, og vil fungere hele året rundt.

Sweatshirtsne fra Ganni har jeg efterhånden et par stykker af, og jeg elsker dem. Kvaliteten er god, og deres prints er altid quirky på den fede måde. Og bananer kan alle jo lide.

Øreringene fra AnniLu er så fine så fine, så to sæt af dem, tak.

Jeg har haft testet denne creme fra Aesop, og den er virkelig god. Min hud er tør til kombineret, og det kolde vejr og varmen indenfor er med til at tørre den yderligere ud, så den skal have lidt hjælp.

Og så til sidst loafersne. Totalt Gucci style, men til en mere menneskelig pris. Jeg er vild med tigeren og farven og det hele, og synes de er svært festlige. Jeg er virkelig stor fan af Sofie Schnoors univers, både til mig selv og til den unge dame, så disse må meget gerne ligge under juletræet.

Instastorysnaps…

august 19th, 2017 | Posted by Miss Betty in Inspiration | Mode | Want - (0 Comments)

Jeg er blevet mega fan af Instastory. Bruger stort set ikke Snapchat længere, Instagram er meget mere mit medie. Så under modeugen – der blev afholdt hjemme på matriklen med et tigerspringsbarn – sad jeg og fulgte med og tog billeder af alle de lækre sager der kommer til næste forår.

Så pæn kjole fra Ganni. Elsker smock detaljen over brystet, samt at armerne starter stramme og så bliver posede. Måske en smule Little house on the prairie, men jeg kan lide den. Kommer dog ikke til at rocke den med leopard bukser under som her.

Lidt mere Ganni. Så fin stribet strik.

Billi Bi har tydeligvis kigget lidt (ok meget) til Manolo Blahnik, men fine er de sgu de her ballerinaer. Og så i russkind.

Endnu en fin pastelstribet strik, denne gang fra Sand.

Pæneste nederdel fra By Malene Birger.

Hoodie i cashmerestrik fra People´s Republic of Cashmere. Så bliver afslapning ikke meget mere luksuriøs.

Smukkeste stiletter fra Notabene. Disse er vist allerede i butikken og online, men de skal med alligevel.

Ferm Living Kids har lavet de her super fine strikpuder af grøntsager og frugter. Så sjove og festlige.

 

Pæne pæne pæne. Totalt upraktiske men sååååå pæne. Ja, det er Ganni igen igen. Sorry.

Læderjakke: Club Collection / Cardigan: Club Collection / Strik: Second Female / Støvler: Acne / Jeans: Topshop

Jo jo, jeg arbejder stadig udfra basisgarderoben (eller for det meste i hvert fald) skal opgraderes, og derfor må det meste af andet vente. På når den der Ganni nederdel altså.

En sort læderjakke, en sort cashmere cardigan, en stribet strik, mørkeblå jeans og en klassisk støvle, så er man sgu altid velklædt. Støvlerne især står højt på ønskelisten, men det er som om at tiden ikke helt er til støvler til 3000 kr. Desværre. Resten er heldigvis til at komme i nærheden af, og det første der skal klikkes hjem er cardiganen. Men allerhelst nederdelen.

 

Wardrobe classics are still the way to go. Well, apart from that skirt which I really want.

 

Ganni Peirce Leopard Mesh Wrap Skirt

Endnu engang bider det mig i halen at jeg er for langsom til at slå til når material lykke dukker op. I husker måske da jeg var på jagt efter den grønne version af ovenstående nederdel. Der var jeg jo heldig at finde den på Trendsales, men noget siger mig at leopard versionen bliver sværere at finde. Det er en Ganni exclusive, så den er kun solgt i Ganni butikkerne, på Browns Fashion og på deres webshop, og den røg på nul komma fem. Men jeg er nu kommet frem til at jeg ikke kan leve uden, og jeg søger derfor med lys og lygte efter den. Skulle nogle have den liggende eller kender en der måske kunne være frisk på en handel, så sig endelig til. Jeg er ude efter enten 40 eller 42.

 

Please help, I´m looking for this leopard wrapskirt from Ganni, but it´s sold out everywhere.

Klassikerne…

juni 20th, 2017 | Posted by Miss Betty in Mode | New in - (0 Comments)

Blazer: By Malene Birger / Skjorte: By Malene Birger / Nederdel: By Malene Birger / Bukser: Ganni

Egentlig var budgettet ikke heeelt til den store shoppetur, men omvendt så trængte min garderobe til en overhaling, og når nu man kan finde klassikere med 40-50% så slår man til ik. Jaja, argumenterne fejler ikke noget…

Men altså jeg har manglet de der klassiske items i et godt stykke tid, sågar før min graviditet, og nu her efter, hvor kroppen har ændret sig, så er behovet for gode, klassiske items endnu større.

Men altså når By Malene Birger starter udsalg, skal man altid være hurtig for der ryger de gode ting som dug for solen. Og ganske rigtigt, de sager jeg havde udset mig på webshoppen var væk lynhurtigt i min størrelse. I søndags fik jeg udgangstilladelse i et par timer, og jeg susede derfor først Magasin, og efterfølgende i Illum. I Illum fandt jeg blazer, skjorte og nederdel, der alle passede som en drøm, så 1, 2…torden så var kortet kørt igennem. Mange penge yes, men klassiske sager der holder.

Bukserne fra Ganni fandt jeg i Suite i Frederiksberg centret, og de er virkelig behagelige at have på, så endnu mere win win.

Så må Alice, min mand og jeg bare leve af grød…oh wait, det gør den ene af os allerede!

I was lucky to find 4 classic items at the sales. I broke the bank but these are worth every penny.

Mig: Solbriller: Ganni / Kimono: Ganni / T-shirt: Sofie Schnoor / Jeans: Topshop / Slingbacks: Cos / Taske: Adax

Alice: Cap: H&M / Star Wars body: H&M / Bukser: MarMar / Strømper: MP Danmark

Hallo, 2 outfits indenfor meget kort tid. Hvad siger I til det!? Og igen, med min lille sidekick, der pt ligger og sover ved siden af mig. Tænder på vej, tigerspring igang og man nu er begyndt at forstå afstande og at man ikke selv kan komme hen til ting, gør den unge dame udmattet. Og meget humørsvingende, hvilket er hårdt for forældrene.

Nå, men det var tøjet det skulle handle om. Jeg solgte en af mine gamle Ganni kimonoer på Trendsales, og når en forsvinder må der jo komme en ny til. Efter en hel del intensiv søgning på nettet midt om natten på telefonen, fandt jeg endelig den her. For dælen, det print har været populært. Jeg har også fået fingre i wrap nederdelen, og det er jeg satme glad for.

T-shirten er en stribet sag (what else) fra Sofie Schnoor, som jeg er blevet ret begejsret for. Først var det mest til den unge dame, men nu er jeg hooked selv. Har kig på både et par støvler og en jakke derfra pt.

Skoene er også nye, og de er så skønne. Eneste ulempe: jeg skulle op i str 40 for at kunne passe dem. Men who cares når de er pæne og samtidig behagelige.

Næste gang jeg har makeup og pænt tøj på, skal jeg nok se om ikke jeg kan få taget et nyt billede eller to.

Wehey yet another outfit. Again, featuring my little sidekick. Wearing some new stuff. Loads from Ganni.

Silkewrap kjole / Skjorte / Prikket kjole / Blomstret kjole / Bukser / Sandaler / Strømper

Åh hvis man dog bare havde et pengetræ. I dag droppede Ganni deres pre fall kollektion, og en, to torden, så havde jeg smidt tøj i indkøbskurven for små 14.000. At jeg slettede alt bagefter er bare trist, for nøj jeg gad godt at have det hele.

Elsker desuden at inspirationen er Blur´s Parklife album, der er et af mine yndlings.

Især den orange og sorte silke wrap kjole. Og den prikkede kjole. Og sandalerne…. For fanden det er pænt. Jeg er forelsket!

Danish brand Ganni dropped their pre fall collection today, and I´m in love. Gawddamnit it´s pretty!