Der var dækket fint op med Sebra rangler (virkelig gode til bebs), lys og bolcher.

Camera eats first, som man siger…

For en måneds tid siden, var jeg inviteret til en event med Duolac. Dem, der ofte besøger et apotek eller to (det har de sidste 11 måneder været mit foretrukne shoppingsted…) har man helt sikkert stødt på mærket, der tilbyder kosttilskud i form af mælkesyrebakterier. Egentlig ikke noget jeg vidste synderligt meget om, udover de der drikkeyoghurter man kan købe, men da jeg så blev gravid, kom der andre boller på suppen.

Først lærte jeg kefir at kende (firstmover…), og så hørte jeg om mælkesyrebakterierne. Først var det til mig selv, for som gravid så bliver der jo virkelig tærret på systemet. Alt der kan booste ens immunforsvar er derfor en gave, så kroppen til at klare fødsel og giver gode sager til baby.

Nå, men så kommer den unge dame ud, og vi får besøg af sundhedsplejersken, der snakker D-dråber. Det skal babyer have fra de er 2 uger og som minimum til de er 2 år, da de ikke bliver udsat for solens stråler som vi gør, så deres immunforsvar skal have en lidt hjælp. Vi valgte med det samme dem med mælkesyrebakterier, for det sagde hun var bedst (bum). Og mælkesyrebakterier er key her. Jeg anede ikke hvor vigtige før den her event, og jeg vidste f.eks. ikke at fordi Alice er født ved kejsersnit kom hun til at mangle nogle af disse bakterier fra starten af. Så når baby ikke er kommet ud den “almindelige” vej (kejsersnit er super almindeligt men you know), så mangler de nogle af de her vitale bakterier, og er derfor mere udsatte for f.eks. eksem og astma. Det vidste jeg ikke. Vores sundhedsplejerske havde nemlig ikke nævnt dette, blot at de var bedst.

Til eventen var der bl.a. en virkelig dygtig og inspirerende sundshedsplejerske til stede, der fortalte om vigtigheden ved disse bakterier. For jo, babyer skal have bakterier. Jo mere sterilt man lever, jo mere udsatte er de for at blive syge, da bakterierne er med til at opbygge deres immunforsvar og gøre dem modstandsdygtige.

Anyway, Anette (sundhedsplejersken) fortalte om hvor stor en indflydelse mavesyrebakterierne især har på børns velvære, og hvordan de forskellige arter virker. Jeg må indrømme, at da det blev teknisk, så røg jeg lidt i svinget. Kan sgu ikke huske alt det hun nævnte, men man kan læse mere om Duolacs produkter her. Men i alle tilfælde, så er her millioner og milliarder bakterier vi har i kroppen, afgørende for om vi har ondt i maven, har hovedpine, er trætte, vores hud sågar vores humør. Rimelig vildt.

Siden eventen er jeg selv begyndt at tage mælkesyrebakterier. Mit immunforsvar er i den grad nede pga manglende søvn og stress, hvilket betyder at hver gang Alice tager noget vuggestuesyge med hjem, så bliver jeg også ramt. Fedt. Så nu er jeg spændt på at se om jeg kan mærke forskel over de næste par uger. Fingers crossed.

En lille sidebemærkning omkring Duolac er at dråberne kommer lynhurtigt ud af flasken. Det lyder vildt banalt når man skriver det, men nogle af de andre mærker (ingen nævnt, ingen glemt) kan det tage flere minutter inden at man har de 6 dråber ude. At man så skal lege rysteleg for at få det hele løsnet inden, er en anden side af sagen, men det kan man leve med.

Så…husk d-dråber og husk mælkesyrebakterier. De er ikke så grimme som de lyder.

 

Sponsoreret gave.