Så er der dømt billedstorm igen, bare så I er forberedt. For nu kommer 3. del af vores bryllupsrejseføljeton, denne gang fra Bintan Island, hvor vi tilbragte en uge med ren og skær afslapning, og pænt mange palmebilleder.

Vores hotel hed Bintan Lagoon Resort, og man sejler derud fra Singapore. Det tager ca en time med en katemaran, og så er man i et nyt land der er et tropisk paradis.

Hotellet var helt fantastisk. Virkelig flinkt og serviceminded personale, masser af lækre restauranter, hvor man kunne få alt lige fra indonesisk, til japansk, italiensk, burgere, sunde alternativer og kinesisk.

Værelserne var store og lækre, alle med altaner, og man kom ikke til at kede sig, for der var masser af aktiviteter man kunne lave.

DSC06206

Udsigten fra vores værelse. Det lidt slørede billede skyldes at luftfugtigheden var meget høj, så linsen på mit kamera duggede til. Og så ser det altså ud som om der er vaseline på linsen.

DSC06244

På resortet var der to 18 huls golfbaner, og det ser bl.a. sådan ud. Jeg synes det ligner en scene taget ud af Jurrasic Park. Jeg mangler bare en stor, langhalset dino der står og spiser af træerne… Desværre var der ingen dinosuarere, til gengæld så vi en komodovaran, som vel er en slags dino. Vi så også en abe. Det er ikke em slags dino.

DSC06298

Den fløj vi boede i. Det var et meget stort resort.

DSC06208

Palmer!

DSC06220

Det obligatoriske “jeg-ligger-ved-en-pool-og-her-er-mine-tæer” billede.

Dette er den ene af de to kæmpe pools, der var. Begge med virkelig gode barer, og restauranter.

DSC06225

En af dagene lejede vi en golfbil, og cruisede rundt på resortet.

Jeg har nu officielt tilføjet en golfbil til min ønskeliste. Kæft den er sej! Som sagt, så var resortet kæmpe stort, og vi nåede ikke hele vejen rundt. Udover lejligheder, var der også villaer, bueskyttebane, de 2 golfbaner, færgeterminal m.m.

Nåja, og en natklub, tennisbaner og 11 barer og restauranter.

DSC06233

En anden vinkel af hotellet.

DSC06249

Det kinesiske nytår var jo lige om hjørnet, og der var derfor pyntet op med store (falske) kirsebærtræer, med små, røde kuverter med aber på. Disse bruges til pengesedler, der gives som gave i forbindelse med festlighederne.

Og det var virkelig pænt.

DSC06254

Matcha is med rød risgele. Officielt min yndlingsdessert.

Heldigvis har jeg lokaliseret begge dele i Den Kinesiske Købmand i Torvehallerne.

DSC06320

Flere pæne palmer.

DSC06324

Masser af kinesiske lanterner!

DSC06303

Vi var jo på honeymoon. 🙂

A long overdue post about our honeymoon, this time from the resort we went to, Bintan Lagoon Resort, on the Indonesian island Bintan. It was pure paradise and so relaxing. The resort has two 18 hole golf courses, 11 restaurants, a night club, their own ferry terminal, tennis courses and two huge swimming pools. Needless to say we didn´t leave the resort for our entire stay.