Bare et lille bitte projekt…

august 5th, 2017 | Posted by Miss Betty in Bolig | Inspiration | Want - (0 Comments)

 

Altså først og fremmest afhænger vores lille bitte projekt af banken, men vi er altså gået i gang med at indhente tilbud på at få fikset badeværelse plus køkken. Så jae…bare lille bitte…NOT!

Vi har to mikro toiletter/badeværelse som skal slås sammen. Det ene ligner et levn fra 70´erne komplet med brune klinker med blomster og sænket loft. Det andet ligner noget fra et gammelt sommerhus med trævægge og fliser med skyer på. Lyder flot ik. Hvis man så lige tilføjer at de begge er knap 1 meter brede og 2,5 meter dybe så kan I godt fornemme hvor vi er henne ik. Nå, men de ligger side om side, så der skal væltes en væg, blændes en dør, laves brusekabine, lægges varme i gulvet, væghængt toilet osv. Og det skal være helt enkelt. Nogle vil måske mene kedeligt, men rummet er så lille at vi ikke kan (eller vil) spasse ud med alt muligt. Det skal bare være enkelt og så kan jeg smide alverdens accessories ind i det.

Det samme gælder vores køkken. Enkelt og hvidt og pænt. Vores lejlighed er jo sammenlagt, så på den ene side har vi et grovkøkken om man vil, lavet tilbage i 80´erne eller 90´erne. På den anden side, har vi det oprindelige køkken fra 1700 grønlangkål. Tussegammelt. Gulvene er sågar også forskellige, på den ene side er der fliser og den andet et totalt smadret skakternet gulv. Så hvis vi skal i gang med bad, så tager vi også køkkenet med, da vi alligevel skal flytte ud af lejligheden. Oh joy. Til gengæld får vi den fedeste lejlighed EVER bagefter.

Så mangler vi “bare” en Fritz Hansen Fri stol, en Auping seng, en Handvärk lampe og og og…