Efterårsønsker

juli 20th, 2015 | Posted by Miss Betty in Mode | Trend | Want - (2 Comments)

aw15

Frakke: Selected Femme / Rullekrave: Designers Remix / Strik: Isabel Marant Etoilé / Nederdel: Baum und Pferdgarten /

Bukser: By Malene Birger / Blondekjole: Second Female / Pels strikvest: Club Collection / Kimono: Ganni / Støvlet: Isabel Marant

Så er det er nu den 20. juli, og jeg sidder indenfor, i jeans og ser Keeping Up With The Kardashians. Indtil videre har jeg ligget i solen 3 gange, og været i vandet en gang. Resten af ugen ser det ikke ud som om vi når over 20 grader, og næste mandag er det tilbage til job.

Hvor pokker har sommeren været henne?!

I butikkerne kommer der flere og flere AW varer, så nu er jeg mentalt begyndt at planlægge min efterårsgarderobe. Det kan man jo lige så godt, når vejret ikke rigtig indbyder til andet.

Jeg har siddet og læst lidt op på tendenser, som tilsyneladende prædiker 70´er, army, karamel, krøllet pels, 80´er glitz, geekyness og ladylike. Så stort set det samme som hvert år, bare med et twist.

70´er delen har jeg jo tidligere vist stor begejstring for, og det fortsætter. Jeg elsker farverne, snittet og det er feminint uden at blive tøset. Jeg er især inspireret af Meryl Streeps og Diane Keatons stil i 70´erne. Kæft de damer forstod at klæde sig pænt på. Tjek bare Meryl i f.eks. Kramer vs. Kramer eller Diane Keaton in The Godfather II. Så cool.

streep style-icon-diane-keaton-godfather

Anyway jeg vil gerne have de her ting, og formentlig en milliard andre sager. You know how it is!

Hvad har I i kikkerten?

So the summer so far has been pretty much non existent. I can specifically name the days where the sun and temperature went above 25 degrees. So I´ve started looking at the AW pieces arriving in stores right now and so far, I´m down with the above and especially the 70´s style which continues into fall and winter. My inspiration is especially Mery Streep and Diane Keaton in the 70´s.

Their style was amazing.

pressdays

Ivy Lee / Superga / Pretty Loafers / Ellos

De sidste par uger har stået i pressedagenes tegn, hvilket man i den grad har kunne følge med i på Instagram. På nær de gange hvor folk har været forbi Bispebjerg kirkegård for at få taget billeder… Seriøst, jeg får nærmest kvalme når jeg ser et japansk kirsebærtræ nu.

Too much of a good thing, people!

Men det var pressedagene jeg ville snakke om.

Jeg er yderst taknemmelig for at blive inviteret hver gang, der er arrangementer som pressedagene, men det er satme svært at kombinere med et fuldtidsarbejde, så oftest må jeg melde fra. En gang imellem har jeg taget en fridag, men denne gang var det udelukket. Jeg fik dog mast et par hurtige besøg ind om eftermiddagene, hvilket var super hyggeligt, for folk er jo brandflinke og byder på bobler, burger og bagværk i stride strømme. Jeg sagde dog pænt nej tak til alt. På nær bobler. Man siger ikke nej til bobler.

Anywhooddle, udover at sladre og catche up, så fik jeg også kigget på fine sager der kommer i butikkerne over sommeren og efteråret, og der er masser at glæde sig til. Det er dog lidt underligt at stå og savle over en cashmerefrakke til 8000 når man samtidig bare gerne vil have brune ben. En meget kompleks følelse… Men flot den var den. Og blød. Så blød. Den var fra Villao, der laver svinelækre sager. Med et prisskilt der matcher.

Men det fede ved de her dage – tilbage på sporet – er at man også får øjnene op for nye brands, som f.eks. Birgitte Herskind, som jeg bl.a. savlede over. Super lækre sager, rimelig klassiske men med et twist, og til ret så gode priser. Skal så meget have tjekket butikken ud snart, for der var svært mange pæne ting imellem.

Men det der var mest af, som jeg havde lyst til at mase ned i tasken, og stikke af med, var sko. Hold nu op hvor var der mange lækre sko. Og støvler. Og loafers. Og desert boots. Og sneakers. Og sandaler (ja, sandaler til efteråret). Ovenstående er bare et par af dem jeg fik knipset billeder af, for der var så mange. Jeg skal 100% have de der flade støvletter fra Ivy Lee i grøn leopard (hallo love love love), og så kommer der nok også til at flytte nogle flere Superga ind. Jeg købte et par sidste år, og jeg boede i dem. Også selvom at de måske kom til at lugte en lille smule, fordi jeg gik med bare tæer i dem, men sådan er det jo. Det er risikoen!

Så glæd jer, det bliver et lækkert efterår og fyi 70´erne fortsætter for fuld hammer! Så er I advaret.

The bi-annual pressdays have been going on this and last week and I went for a visit a few places. There were loads of amazing things espcially the shoes. These are some of my favorites.