Beauty

 1. Diptyque Philosykos parfume 2. Balmain Ambre Gris parfume 3. Sisley Black Rose Cream Maske 4. Marvis Whitening tandpasta 5. Tromborg Aroma Therapy Body Lotion 6. Tromborg Mineral Foundation 7. Et besøg hos Amazing Space

Jeg fortsætter lige med lidt flere juleønsker, denne gang er det beauty delen der står for skud. Dem af jer der har fulgt med længe, ved at jeg er ret religiøs omkring min beauty regime. Jeg vil helst undgå parabener og parfume når det kommer til ansigstpleje, hvis jeg finder noget der fungerer, er jeg trofast køber og når det kommer til parfume, skal det helst være en duft der skiller sig ud.

Og første punkt på ønskelisten er en af de trofaste, nemlig Philosykos parfumen fra franske Diptyque. Det er min absolutte yndlingsduft, der med sin base i figen, er meget anderledes end alt andet og en tilpas blanding af maskulin og feminin. Og det er den første parfume som jeg gentagne gange har tømt. Balmains Gris Ambre er en ny duft, der er meget mere krydret end jeg normalt ville vælge, men det er noget ved duften der tiltaler mig. Måske er det de mørke måneder der tillader en tungere duft. Og så er den jo helt vild pæn at kigge på. Masken fra Sisley har jeg set Sara skrive om mange gange, og da jeg ikke ligefrem bliver yngre, tænker jeg at den ville være perfekt. Den har til gengæld et rimelig heftigt prisskilt, så det er måske noget jeg skal se om jeg kan få billigere i Basel, hvor vi skal ned om en måneds tid. Tandpastaen fra Marvis er min daglige luksus. Det er en super tandpasta, den skummer ikke for meget, man har frisk mund og tænderne føles rene. Jeg kan kun anbefale den. Tromborg er et af mine yndlingsmærker og har været det i mange år. Jeg har en gang købt deres Aroma Therapy body lotion, og det var fantastisk. Lidt som at smøre en citrus flødeskum ud over hele kroppen. Amazing! Tromborgs mineral foundation er på listen, fordi jeg tror den er god for min hud. Jeg har tidligere brugt en fra Mac, men bruger nu mest BB cream fra Kiehls, så denne ville være god, hvis jeg lige skal mattere huden eller hvis jeg ikke tager BB cremen på. Til sidst ville jeg elske at få et gavekort til Amazing Space i julegave. Det er bare luksus på alle planer man kunne forestille sig.

Håber at I kunne bruge disse ønsker til noget. Næste gang må det være noget til hjernen…

I´m very religious about my beauty regime. I like thinks clean and parabenefree and if I find something I like, I´m sticking with it.