Hårbånd: Pico / Sweatshirt: H&M / Jeans: Topshop / Loafers: Sofie Schnoor

Så blev det årets sidste dag. Vildt hvor hurtigt 365 dage kan forsvinde mellem hænderne på en, uden at man næsten lægger mærke til det.

2017 har været en emotionel rutschebane, det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Vi startede med nogle ar på sjælen, men samtidig i den vildeste kærlighedsros over Alices ankomst. Arrene kom fra den måde hun kom til verden, der var intet der kunne have forberedt os på dette, det var var satme hårdt. Følelserne sad derfor alleryderst, og der var ikke meget der skulle til, for at slå mig ud af kurs. En tur i Frederiksberg centret en dødsyg hverdagsformiddag, kunne få mig til at stresssvede og hyperventilere, så jeg havde det bedst i vores lille tresomhed. Noget omverdenen måske havde lidt svært ved at forstå, hvilket også gav lidt udfordringer…

Heldigvis er Alice en præmiebaby, der vækker følelser hos mig og hendes far vi ikke anede vi havde. Kæft hun er dejlig.

Som månederne gik, og vejret blev bedre, gik tingene også mere og mere glat for os, dog med småbumps henaf vejen. Et ekstremt tilfælde af børneeksem, hvor man skal stå og beslutte om man vil smøre sit lille barn ind i hormoncreme, var f.eks. ikke det fedeste.

Og pludselig stod man der i slutningen af september og skulle tilbage på job. Tingene kører som de skal, jeg når mine mål for året, åbner nye accounts og har masser af ideer. Bum! To måneder efter står man med en opsigelse og en fritstilling i hånden, og skal pludselig til at tage stilling til hvad man så vil.

Alice har kørt med højhastighedsygdomstoget siden hun startede i vuggestue, hvilket har givet mange søvnløse nætter for hendes far og jeg. Dertil er hun i øjeblikket i et eller andet tåbeligt tigerspring, der mildest talt gør hende en smule anstregende. Jeg ved godt, at det hele er en fase med børn, men lige nu hvor hun f.eks. nægter at falde i søvn til sin anden lur, og nærmest kravler på væggende, der synes jeg sgu hun er lidt en røv.

There, I said it.

Så hvis 2017 skal have en karakter på en skala fra 1 – 1o, befinder vi os nok i 5,5 – 6 stykker. Så klar plads til forbedring i 2018, som jeg håber bringer et nyt job på banen til mig hurtigt, at vi kommer i gang med nogle af vores utallige boligprojekter og at vi får lidt mere ro på tilværelsen i takt med at Alice bliver ældre. Og så skal vi på ferie.

Det trænger vi til.

Nytårsaften fortsætter i vores tresomhed, med en ordentlig omgang kinesisk takeout, is med chokoladesauce og film på tv´et. Der er smækket lidt serpentiner op, vi har alle 3 hatte og jeg har taget læbestift og fancy hjemmesko på. Klikkede dem hjem på udsalg, da de desværre ikke var at finde under juletræet.

I morgen skal vi spise brunch med en anden småbørnsfamilie, og så tror jeg der skal gåes en tur, and that´s it.

 

Hermed en lille recap af 2016, som i min optik var pænt optur! Faktisk har det været skidegodt, det bedste nogensinde tror jeg. Så selvom de fleste gerne ville have året til at slutte pga alle de tossede ting der er sket i hele verdenen, så har jeg haft det noget anderledes.

Året startede med en hel fantastisk bryllupsrejse til henholdsvis Singapore og Indonesien. Sol, varme, palmer og fantastiske drinks er altså lidt mere et hit når man får det i januar.

Da vi kom hjem, skiftede jeg afdeling på job, og min mand landede sit drømmejob.

Vi intensiverede jagten på en ny og større lejlighed, og efter lang tids forhandling (vi begyndte i januar, overtog 1. juni) lykkedes det endeligt og Frederiksberg er nu vores nye hjem.

Imellemtiden flashede jeg ankler lidt for tidligt, rejste en del med job bl.a. til London, hvor jeg så The Rolling Stones udstillingen Exhibitionism og fejrede gode venners fødselsdag med bølger i håret.

Selvsamme fødselsdag blev desuden den sidste gang i 2016, hvor jeg indtog alkohol for kort tid efter fandt jeg ud af at jeg var gravid. Bum!

Første trimester gik derfor med flytning, at have det dårligt, Northside og Roskilde festival som undercover gravid, en ferietur til Mallorca, hvor der stort set kun blev indtaget hvidt brød, tomater og agurk og til slut en scanning der viste at vi skulle have en lille pige.

Juli bød på en længeventet og helt fantastisk Beyonce koncert i Parken, utallige matcha bowls hos 42 Raw og en hel del kæmpen med varme.

August bød på mere kamp mod varmen, lidt fashion week, hvor jeg bl.a. hilste på ingen ringere end Ghita Nørby, var til photo shoot på Møns klint, hvor vi fik skabt kaos på Geocentret og planlægningen til min karrieres højdepunkt så småt begyndte.

September havde jeg det stadig varmt, og mod slutningen af måneden blev det en realitet at Projekt Justin Bieber Pop up shop i Storm ville ske. Det betød meget lange arbejdsdage, utallige opkald til kontakter i USA og England, og pænt meget stress på.

Kick off på pop up shoppen var 30. september, og Justin både tweetede og mødte op i butikken, hvilket betød ragnarok, men så meget omtale at det var helt overvældende. Uden tvivl mit professionelle højdepunkt! Jeg fik desuden en ny craving, peanutbutter shakes fra Hafnia. OMG!

Efter Bieber, tog manden og jeg på babymoon/arbejdstur til London, hvor vi fik nydt byen og jeg endnu engang fik hilst på Minionsne.

Maven voksede desuden støt og jeg fik øjnene op for træstammer og mælk, som blev indtaget i stride strømme.

I mellemtiden fik jeg får højt blodtryk (måske pga træstammer?!) og det blev besluttet at jeg skulle sættes igang når jeg nåede uge 37.

Alt blev derfor speedet op, jeg nåede at afslutte mine projekter på job – Stine Bramsen & Kranz & Ziegler, samt Noa Noa + Sharin Foo – og fik lavet den mest intense overlevering til min vikar ever. 2 dage til 6 års viden. Lidt crazy.

En uge efter at jeg havde forladt kontoret for sidste gang i 10 måneder, tjekkede vi ind på Riget, og 3,5 dag senere kom verdens smukkest pige til verden, og alt ændrede sig. Og igår blev hun sgu 4 uger. Helt crazy.

2017 kommer til primært at gå med barsel, at passe på hende og ellers finde mig til rette i rollerne som kvinde, kone, mor og professionel.

Jeg vil hænge ud med alle de andre super seje kvinder, der er blevet mødre eller bliver det lige om lidt (bl.a. Cille, Selina, Lotte, Louise og Maria), og måske klemme en lille smule arbejde ind når det passer.

Hvis vi er heldige og økonomien tillader det, skal der fikses badeværelse og køkken (kom så Lottokupon), og forhåbentlig også klemmes lidt ferie ind.

Materialistisk set så vil jeg forsøge at begrænse mig til få men gode ting. Måske med et lille twist så det ikke bliver kedeligt, men af god kvalitet.

Og så ellers sørge for at jeg og min lille familie har det godt.

A little recap of 2016, which for me has been one of the absolute greatest despite all of the horrible things going on in the world. The best thing is 100% our little babygirl who joined us on the 13th of December.