Livet som mor so far part 3

marts 16th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Personal - (1 Comments)

Et smukt billede af mor og datter, når mor leger med Snapchat (missbettydk) og datter overhovedet ikke gider at lege med.

Men masser af nye og lærerige oplevelser coming up:

  • Gåture når solen står højt og man rent faktisk kan have solbriller og åben jakke er guld værd!
  • Det er ture i Frederiksberg centret ikke. Jeg får stress og kampsveder hver gang.
  • Rettelse til mit forrige indlæg om dette emne: alt hvad sundhedplejersken siger er IKKE lov. Vi fik som nævnt at vide at vi skulle købe fedtcreme (nice) til hende fordi hun havde tør hud, hvilket resulterede i kæmpe udbrud af røde knopper og endnu mere tør hud, som vi som sagt skulle have lægen til at tjekke. Flot!
  • Rester fra aftensmaden dagen før er godt. Rester fra aftensmaden dagen før der kan spises koldt med en hånd er bedst.
  • Mængden af vasketøj er uendelig,
  • Ventelister til favoritvuggestuer er en kælling.
  • Man skal passe på med at sætte Baby Einstein Lullaby på, hvis man selv er bare en lille smule træt…zzzzz
  • Jeg har fået en TV narkoman. Programmer med sjove lyde og flotte farver er totalt favorit, og skal helst ses fra mors arme… Que mor med svært trætte arme.
  • At når der er det mindste galt, kortslutter ens hjerne og man bliver slået pænt meget ud af kurs. Hvor fornuften normalt hurtigt ville tage over, oplever man kun ekstrem nervøsitet. Og her kommer fars brede skuldre ind i billedet, for hvad pokker skulle man gøre uden ham!?
  • Hvad der foregår i hendes hoved når arme og ben flagrer rundt på samme tid. I don´t get it.
  • Ekstrem respekt for enlige mødre. How do you do it!?

 

Still learning and experiencing new things.

Marts ønsker

marts 11th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Beauty | Want - (1 Comments)

Kjole: Modström / Cardigan: Baum und Pferdgarten / Lampe: Bestlite / Luftballon: Filibabba / Puf: Sofakompagniet / Creme: A-Derma / Læbestifter: Nilens Jord / Sneakers: Billi Bi

Åh alle de ønsker man hele tiden går og har. Kunne bruge en formue på mig selv, den unge dame og hjemmet, men der er lissom nogle naturlige begrænsninger. Desværre.

I denne måned er pengene gået til kiropraktor behandlinger, en ny seng til hende og en helvedes masse cremer til at behandle hendes atopiske eksem. Suk. Så sent som igår blev der fyret 300 kr og i mandags var det 250 kr. Så med undtagelse af A-derma cremen, der er et mindre mirakel herhjemme, for den har reddet hendes hud fra at være rød. ru og skællet til snart at være tilbagetil den bløde babyhud.

Men hvis nu der er var KÆMPE plus på kontoen, så var Modström kjolen med tigerprint klikket hjem. Den har kimono pasform, så jeg tror rent faktisk også at den vil kunne bruges når jeg ammer.

Jeg elsker alt ved Baum und Pferdgarten for tiden, og den her guldglimmer cardigan med flæsemanchetterog røde og marine striber, er så fin. Sådan lidt fransk. Og fordi det er en cardigan, er det også ammevenlig. Ja, det er det vigtigste kriterie for tiden.

Vi mangler en lampe i stuen, og vi er vist nået frem til at en væghængt version er den rigtige vej at gå. Bestlites klassiker er bare pæn og klassisk, og vil passe fint ind. Nægter bare at give fuldpris, så satser på at slå til når f.eks. Magasin kører deres Goodiecard dage eller lign.

Til hendes værelse skal vi have nogle flere af Filibabbas luftballoner. Dette er den store version, og den er bare pæn.

Tidligere ville jeg ikke have overvejet en sennepsfarvet puf, men farven er virkelig vokset på mig, og nu kan jeg sagtens se den tilføje både varme og lidt spræl i vores monokrone stue.

Jeg har skiftet det meste af min makeup ud på det seneste, og er underligt nok endt med ret mange produkter fra Nilens Jord. Det er dansk, det er parabene/parfume frit og så er det virkelig godt. De har lige smidt nogle nye, matte læbestifter på gaden og de skulle være virkelig gode. Jeg er især tændt på farven Spice og Love.

Nye travesko til foråret skal der til, og jeg er jo generelt ret vild med Billi Bi, så de er slipins med sløjfe vil være ret så perfekte.

Oh well…kom så Lotto kupon!

These are some of the items from my March wishlist… Oh if only I had all the money in the world.

Live som mor so far part 2

februar 27th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personal - (0 Comments)

Baby Bites sovepose her / verdens lækreste baby DIY

Seriøst så lærer man noget nyt hver eneste dag når man har fået sådan en lille starut ind i sit liv. Det er så crazy! Jeg kan stadig tude over alt muligt og absolut ingenting, og så har jeg fundet ud af at jeg har vundet førstepræmien – 7 9 13 – i baby, for hun er simpelthen så nem. Hvis hun græder er der 2 muligheder: overtræthed eller sult. Det kan godt tage noget tid at få hende til at stoppe med at græde, men vi oplever ikke skrigegrådture uden forklaring. Og så har hun arvet sit mors sovehjerte. BONUS! Men nu har jeg sagt det, så nu har jeg sikkert jinxet det…damnit!

Men ellers så er der hermed en lille opsummering på hvad vi har lært siden sidst:

  • At få hende til at grine og smile er simpelthen noget af det største. Glem alt man ellers har oplevet, for når der ligger sådan en rolling med et ansigt som en flækket træsko, så er verden bare et fantastisk sted at være og ja, så tuder man igen.
  • Find ud af hvilken online supermarkedsløsning I bedst kan lide, og foretag alle indkøb der. Vi kan bedst lide COOP, men der er efterhånden mange muligheder. Man slipper for impulskøb, man slipper for at stå med en fuldt barnevogn, og pludselig komme i tanke om at både baby, indkøb og dig selv skal fragtes indenfor, og der er formentlig også nogle døre der skal åbnes. Det er satme ikke nemt. Og jeg bilder mig ind at det er godt for ens husholdningsbudget.
  • Den der famøse og lækre barselscaffelatte man skal have i sin alt for dyre kopholder på barnevognen ik’ … det findes ikke. De gange jeg har forsøgt, har jeg endt med mere kaffe udover mig selv og barnevogn ind indenbords. Caffelatte + barnevogn + strid modvind er desuden en endnu værre kombi. Igen tried and tested.
  • Man glemmer alt om pli og spammer alle der viser den mindste interesse for ens barn, med billeder. Jep, man bliver “en af dem”, og der er intet man kan gøre for at stoppe det.
  • Frederiksberg er et epicenter for barnevogne og nye forældre, og Frederiksberg centret skal undgåes i for der er Emmaljunga/Stokke/Odder/whatever vogne overalt!
  • Hvad sundhedsplejersken siger, er lov.
  • ALT er dyrt.
  • Man får et seriøst had/kærlighedsforhold til amme BH´er, ammetoppe og ammeindlæg. Can´t live with them, can´t live without them.

Jeg vender snart tilbage med et ny update…

Learning different things everyday about her and our new life. Serious crazy stuff this parenthood.

On Wednesday we wear pink…

februar 15th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | New in - (1 Comments)

Hoodie: H&M / Bold: Bobles / Hue: H&M / Mobilcover: By Malene Birger / Rangle: Done by Deer

Åh det famøse citat fra Mean Girls, som er gået hen og blevet en ting på sociale medier præcis som Throwback Thursday osv. Her i babyboblen er vi også gået pink. Hoodie og hue fra H&M bor jeg i. Det pepper lige dagen lidt om når man kan iføre sig en festlig farve. Mobilen er også blevet udstyret med et lyserødt cover, da stort set alle mine gamle (pånær hajen) er knækket, og så skulle den lille frøken også have lidt lyserødt.

On Wednesday we wear pink…nuff said.

Livet som mor so far

februar 2nd, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Personal - (0 Comments)

De våde krøller i nakken på hende. De små delleruller på arme og ben. Det tandløse smil og grin, der pludselig begynder at komme. Hold fast hvor er det vildt. Jeg er så smask forelsket i det her lille væsen at jeg slet ikke kan forstå det. Hver dag er sker der noget nyt, som hun lærer om os og vi lærer om hende, og hver dag er en oplevelse.

Lige nu er vi i den spæde start af hendes andet tigerspring, der bl.a. betød minus søvn til mor i nat (seriøst 2 timer AFBRUDT), og en totalt overtræt baby, der har taget revange i dag med søvnen. Det betød at vi på dagens rulletur trøsteshoppede en lille mobile (der spiller Over the Rainbow – cute!) til frøknen og da vi kom hjem spiste mor en bøtte Ben & Jerrys og skammede sig slet ikke.

I aften håber jeg at det går betydeligt lettere, da min mand har natarbejde, så kan slet ikke overskue hvis vi skal gentage gårsdagens nat.

I anledningen af at Alice fylder 8 uger på tirsdag, tænkte jeg en lille opsummering eller gennemgang af de forskellige ting livet som mor har lært mig. Måske det kan give andre kommende mødre et tip eller to, og for andre er det måske bare sjov læsning. Så here goes i random rækkefølge:

  • Kæft hvor kan man bare tude af alt. Stadig.
  • Man kan ikke have nok stofbleer, og bør have små depoter overalt. Jeg står konstant og mangler en, selvom vi i den grad har købt lager.
  • Ignorer sælgerne  babybutikkerne! Så slipper man fot at bruge penge på unødvendige ting, som et badevandstermometer, der er umuligt at tænde, et tre-i-en-klipper, som sælgeren ellers påstod var designet så den ikke kunne klippe i ens barns finger…det var så en løgn – jeg lærte det på den hårde måde, vådservietter der er stopproppet med grimme sager osv osv osv.
  • Husk at samle babystartpakker i supermarkederne – free stuff FTW
  • Lyt til din 6. sans, og stil spørgsmål. Og insister på at få svar. Jeg anede intet om hvad et kejsersnit ville sige, på trods af spørgsmål, men jeg var ikke insisterende nok. Jeg sidder derfor fortsat med en del ubesvarede og ret væsentlige spørgsmål…
  • Undret mig hvorfor man går til fødselsforberedelser osv men når barnet er ude, så er man bare påherrens mark. De burde hellere holde kurser i hvad der sker efter end under selve fødslen. Man kan alligevel ikke forberede sig en skid for ingen aner på forhånd hvad der sker.
  • Når det første tigerspring rammer, får man et chok, men som jeg fik at vide af de fleste “det er kun en fase, det er kun en fase”. Og det er hermed mit nye mantra.
  • Lad vær med at google ting. Siger supergoogleren, men det fucker altså med din hjerne.
  • I stedet for blomster og lign når I kommer hjem fra hospitalet, så bed folk om gavekort til take away, færdiglavet mad der bare skal varmes, frysepizzaer eller lign.
  • Og apropos det, så bed folk om at give jer tid og plads til at falde til FØR I får dem på besøg.
  • Mor er bare den bedste. Punktum.

 

These past almost 8 weeks have been a whirlwind of emotions and experiences. I adore our daughter and love her to the moon and back, and we learn new things about each other every single day.

Leopardpletter, tern og flæser

januar 22nd, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Outfit | Want - (1 Comments)

Jakke: Burberry / Hue: Huttelihut / Sweatshirt: Stella McCartney / Vanter: Esprit / Jeans: Esprit / Bamsestøvler: Melton

ÅÅååå der sker altså noget tosset i en, når man pludselig får sin egen lille påklædningsdukke.

Jeg svor ellers, at jeg under ingen omstændigheder ville gide at købe tøj til den unge dame, der havde et prisniveau højere end H&M, og alt skal desuden helst være økologisk osv. Men nu ser man mig stå og savle over Mini Rodini bodyer til 300 kr og Stella McCartney kjoler til 700 kr for slet ikke at nævne ovennævnte Burberry jakke til – gisp – hele 1800 kr. Man føler sig så dum, men det er bare så nuttet det hele.

Bare rolig, det kommer ikke til at ske. Især ikke sidstnævnte, det er simpelthen for tosset. Hun vil kunne passe den i sådan ca  30 sek, og så er det altså pænt mange penge. Kunsten er i stedet, at kombinere det dyre med det billige, så det ligner en million. Lidt lige som med en selv.

Men prøv lige at forestille jer hvor cute hun ville se ud i ovenstående!

Faktisk er alt pånær jakken på udsalg, så hvis man var frisk kunne man godt slå til på lidt af det i hvert fald. Eller det kunne man hvis det ikke var fordi der lige var indkøbt bæresele, puslebord og køredragt. Og den slags er satme ikke billigt, skulle jeg hilse at sige. Heldigvis findes der flere og flere  brands, der laver virkelig fint baby/børnetøj i super god kvalitet, uden at det skal koste en formue.Hvis man så i ny og næ får en hjerneblødning og køber noget mærketøj, så må man jo bare tage det med. Eller rettere; ens mand må tage det med…

Jeg skal desuden love for, at der er babyboom i mode/bloggerverdenen for tiden. Jeg synes nærmest, at det er hver dag at der er en af dem jeg følger, som annoncerer graviditet. Til modeugen til august bliver den hotteste accessorie uden tvivl til at være en yderst velklædt baby, så nu bliver det ekstra sjovt at følge med alle steder, for nu er der en ny fælles interesse. Og formentlig også en helt ny blogkategori: fashionmommybloggere!

When I found out I was pregnant I swore I wouldn´t look at expensive babyclothes, but oh how the table have turned. It´s ridiculous and I feel so stupid, but it´s just all so cute. I have to master the mix of affordable when expensive. Like mother like daughter.

Sengehimmel: Numero 74 / Luftballoner: Filibabba (lyserød og grå) / Seng: Stokke / Aktivitetsmåtte: Done by Deer

Nu går der godt nok et pænt stykke tid før den lille diva skal have sit eget værelse, men derfor kan man jo godt begynde at kigge på lidt indretning. Og ikke mindst fordele udgifterne lidt over nogle måneder… Looket skal være roligt, hyggeligt og sjovt. Mors (og fars) smag skal kunne ses, men der skal også være masser af ting, som hun vil synes er sjove.

Hun sover pt i en bedside crib hos os, så hendes værelse er vores klædeskab, men når vi når dertil så vil jeg meget gerne fylde det med en masse fine sager.

Jeg tænker at en himmel til hendes seng er en god ting. Vi har sat mørklægningsgardiner op, men dels for afskærming og for hygge, er denne himmel fra Numero 74 helt perfekt.

Så skal hun have luftballoner! Dels fordi de er så fine, og dels fordi at hun skal vide at the sky´s the limit for hende og at hun kan blive og gøre præcit det hun sætter sig for. Yes yes, nu bliver det storladent, men det er nu engang sådan nogle tanker man får, når man pludselig bliver ansvarlig for sådan en lille dame.

Så skal hun jo også have en seng. Og der er jo en milliard muligheder. Jeg er blevet en lille smule hooked på Stokkes Sleepi, men vi kan i teorien lige så godt vælge enten Gulliver eller Stuva fra IKEA. Det fede ved Stokke er bare at den kan forlænges, og bruges til hun bliver 10 år.

Den sidste sag går vi faktisk bare og venter på lander i postkassen. Det er ingen hemmelighed at jeg er svært begejstret for danske Done by Deer. Jeg elsker det enkelte og lidt naive udtryk dyrene har, og så har de fundet den helt rigtige balance for farver. Og bare rolig, hun kommer ikke til at vokse op i et monokromt univers, der skal nok komme rigeligt med farver og striber ind i hendes liv. Men hun er nu så gammel, at hendes sanser begynder at skulle stimuleres med lidt aktiviteter, så nu håber vi at hun tager godt imod den.

I´m starting to think about how our little diva´s room is going to look like. It needs to be tranquil, cosy and fun and be a mix of mon (and dad´s) taste as well as fun stuff for her. These are some of the items I have on my list right now. I especially love the hot air balloons. They are both super pretty and I want them to represent that the shy´s the limit and she can do and be whatever she sets her mind to.