Livet som mor so far part 8

januar 8th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby - (0 Comments)

Sådan så vi ud i weekenden. Hoodies og chill.

Siden sidst I fik en update er jeg jo gået hen og blevet en slags stay at home mom, så jeg har meget mere tid med hende end ellers regnet.

Så dette er hvad der er sket siden sidst…

  • Hun bliver sjovere og sjovere for hver dag der går, er et værre råbehoved og forsøger virkelig at tale. Meget. Hele tiden. Virkelig meget “A´det?!”. Som i virkelig meget. Jeg er temmelig sikker på at hendes første ord bliver “lampe” for hvis der er noget hun er fascineret af, så er det lamper og lys.
  • Hendes yndlingslegetøj er bøger. Især en bog jeg købte med hjem fra London om Alice i Eventyrland. Og en pixibog om Peter Pedal. De er helt flået begge.
  • Hun vil en hel masse selv nu. Spise med ske, børste tænder uden hjælp, tage sokker eller hue på. Og hvis man – når tålmodigheden er opbrugt og man godt kan se at der er tale om et umuligt projekt – forsøger at hjælpe, bliver hun stiktosset.
  • Det med at falde i søvn…det er ikke nemt. I takt med at hendes bevisthed vokser og hun bearbejder alle de ting hun oplever i løbet af en dag, har hun sværere ved at falde til ro. Medmindre man traver land og rige tyndt… Det betyder at vores aftener i øjeblikket er med en i soveværelset hos hende, og en i stue. Festligt.

Nå, nu er der en lille dame der har grædt i lidt for lang tid, så tror jeg vil afløse hendes far, så han også kan få lidt ro.

 

Nat nat!

Best 9

januar 3rd, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Instagram | Personligt - (1 Comments)

Disse 9 er mine mest likede billeder på Instagram. Tydeligvis et klart tema, der hedder Alice, men heldigvis også kærlighed og is. 3 yndlingsting, faktisk.

Hårbånd: Pico / Sweatshirt: H&M / Jeans: Topshop / Loafers: Sofie Schnoor

Så blev det årets sidste dag. Vildt hvor hurtigt 365 dage kan forsvinde mellem hænderne på en, uden at man næsten lægger mærke til det.

2017 har været en emotionel rutschebane, det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Vi startede med nogle ar på sjælen, men samtidig i den vildeste kærlighedsros over Alices ankomst. Arrene kom fra den måde hun kom til verden, der var intet der kunne have forberedt os på dette, det var var satme hårdt. Følelserne sad derfor alleryderst, og der var ikke meget der skulle til, for at slå mig ud af kurs. En tur i Frederiksberg centret en dødsyg hverdagsformiddag, kunne få mig til at stresssvede og hyperventilere, så jeg havde det bedst i vores lille tresomhed. Noget omverdenen måske havde lidt svært ved at forstå, hvilket også gav lidt udfordringer…

Heldigvis er Alice en præmiebaby, der vækker følelser hos mig og hendes far vi ikke anede vi havde. Kæft hun er dejlig.

Som månederne gik, og vejret blev bedre, gik tingene også mere og mere glat for os, dog med småbumps henaf vejen. Et ekstremt tilfælde af børneeksem, hvor man skal stå og beslutte om man vil smøre sit lille barn ind i hormoncreme, var f.eks. ikke det fedeste.

Og pludselig stod man der i slutningen af september og skulle tilbage på job. Tingene kører som de skal, jeg når mine mål for året, åbner nye accounts og har masser af ideer. Bum! To måneder efter står man med en opsigelse og en fritstilling i hånden, og skal pludselig til at tage stilling til hvad man så vil.

Alice har kørt med højhastighedsygdomstoget siden hun startede i vuggestue, hvilket har givet mange søvnløse nætter for hendes far og jeg. Dertil er hun i øjeblikket i et eller andet tåbeligt tigerspring, der mildest talt gør hende en smule anstregende. Jeg ved godt, at det hele er en fase med børn, men lige nu hvor hun f.eks. nægter at falde i søvn til sin anden lur, og nærmest kravler på væggende, der synes jeg sgu hun er lidt en røv.

There, I said it.

Så hvis 2017 skal have en karakter på en skala fra 1 – 1o, befinder vi os nok i 5,5 – 6 stykker. Så klar plads til forbedring i 2018, som jeg håber bringer et nyt job på banen til mig hurtigt, at vi kommer i gang med nogle af vores utallige boligprojekter og at vi får lidt mere ro på tilværelsen i takt med at Alice bliver ældre. Og så skal vi på ferie.

Det trænger vi til.

Nytårsaften fortsætter i vores tresomhed, med en ordentlig omgang kinesisk takeout, is med chokoladesauce og film på tv´et. Der er smækket lidt serpentiner op, vi har alle 3 hatte og jeg har taget læbestift og fancy hjemmesko på. Klikkede dem hjem på udsalg, da de desværre ikke var at finde under juletræet.

I morgen skal vi spise brunch med en anden småbørnsfamilie, og så tror jeg der skal gåes en tur, and that´s it.

 

1 år i dag

december 13th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Personligt - (2 Comments)

I dag kl. 14.15, når dette indlæg udkommer, der kom mit lille vidunder til verden for et år siden.

Efter alt for mange dage med bøvl og hele Rigets menukort for igangsættelse, så skulle der et akut kejsersnit til før vi havde hende i vores arme, men ved I hvad, det var det hele værd.Hun er det skønneste lille væsen, med humor og personlighed i spandevis.

I kan læse hele min fødselsberetning her hvis det er.

Selvom hun kan være en djævlebesat møgunge engang imellem, så bliver jeg ALDRIG træt af hende. Hende (og hendes far) er det bedste der nogensinde er sket mig. Punktum.

Så hun har fået bananpandekager med til vuggestuen, og i eftermiddag kommer mormor og morfar, moster og onkel til hygge og en bid mad. Så stille og roligt.

Der var dækket fint op med Sebra rangler (virkelig gode til bebs), lys og bolcher.

Camera eats first, som man siger…

For en måneds tid siden, var jeg inviteret til en event med Duolac. Dem, der ofte besøger et apotek eller to (det har de sidste 11 måneder været mit foretrukne shoppingsted…) har man helt sikkert stødt på mærket, der tilbyder kosttilskud i form af mælkesyrebakterier. Egentlig ikke noget jeg vidste synderligt meget om, udover de der drikkeyoghurter man kan købe, men da jeg så blev gravid, kom der andre boller på suppen.

Først lærte jeg kefir at kende (firstmover…), og så hørte jeg om mælkesyrebakterierne. Først var det til mig selv, for som gravid så bliver der jo virkelig tærret på systemet. Alt der kan booste ens immunforsvar er derfor en gave, så kroppen til at klare fødsel og giver gode sager til baby.

Nå, men så kommer den unge dame ud, og vi får besøg af sundhedsplejersken, der snakker D-dråber. Det skal babyer have fra de er 2 uger og som minimum til de er 2 år, da de ikke bliver udsat for solens stråler som vi gør, så deres immunforsvar skal have en lidt hjælp. Vi valgte med det samme dem med mælkesyrebakterier, for det sagde hun var bedst (bum). Og mælkesyrebakterier er key her. Jeg anede ikke hvor vigtige før den her event, og jeg vidste f.eks. ikke at fordi Alice er født ved kejsersnit kom hun til at mangle nogle af disse bakterier fra starten af. Så når baby ikke er kommet ud den “almindelige” vej (kejsersnit er super almindeligt men you know), så mangler de nogle af de her vitale bakterier, og er derfor mere udsatte for f.eks. eksem og astma. Det vidste jeg ikke. Vores sundhedsplejerske havde nemlig ikke nævnt dette, blot at de var bedst.

Til eventen var der bl.a. en virkelig dygtig og inspirerende sundshedsplejerske til stede, der fortalte om vigtigheden ved disse bakterier. For jo, babyer skal have bakterier. Jo mere sterilt man lever, jo mere udsatte er de for at blive syge, da bakterierne er med til at opbygge deres immunforsvar og gøre dem modstandsdygtige.

Anyway, Anette (sundhedsplejersken) fortalte om hvor stor en indflydelse mavesyrebakterierne især har på børns velvære, og hvordan de forskellige arter virker. Jeg må indrømme, at da det blev teknisk, så røg jeg lidt i svinget. Kan sgu ikke huske alt det hun nævnte, men man kan læse mere om Duolacs produkter her. Men i alle tilfælde, så er her millioner og milliarder bakterier vi har i kroppen, afgørende for om vi har ondt i maven, har hovedpine, er trætte, vores hud sågar vores humør. Rimelig vildt.

Siden eventen er jeg selv begyndt at tage mælkesyrebakterier. Mit immunforsvar er i den grad nede pga manglende søvn og stress, hvilket betyder at hver gang Alice tager noget vuggestuesyge med hjem, så bliver jeg også ramt. Fedt. Så nu er jeg spændt på at se om jeg kan mærke forskel over de næste par uger. Fingers crossed.

En lille sidebemærkning omkring Duolac er at dråberne kommer lynhurtigt ud af flasken. Det lyder vildt banalt når man skriver det, men nogle af de andre mærker (ingen nævnt, ingen glemt) kan det tage flere minutter inden at man har de 6 dråber ude. At man så skal lege rysteleg for at få det hele løsnet inden, er en anden side af sagen, men det kan man leve med.

Så…husk d-dråber og husk mælkesyrebakterier. De er ikke så grimme som de lyder.

 

Sponsoreret gave.

 

Too good…mini

november 14th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Jeg anbefaler - (1 Comments)

Spændende nyhed fra TooGoodToBeBasiccashmere til de mindste.

Sign me up!

And then life happend…

oktober 19th, 2017 | Posted by Miss Betty in Arbejde | Baby | Want - (0 Comments)

Filles a Papa sweatshirt

Ja, så kom livet sgu lige i vejen for bloggen. Og det er nok også meget sundt.

Den unge dame er startet vuggestue og styrer gul stue med hård hånd, jeg er tilbage på job og er i gang med at lægge vores hovedkontor ned med mails og farer land og rige rundt til møder, så tingene er som de skal være. Eller allerhelst ville jeg gerne have flere timer i døgnet, men det er stadig lidt af en udfordring at få det.

Ikke desto mindre så er jeg stadig glad for masser af mode, og jeg er måske pænt farvet af mit job, men den her sweatshirt…mand den gad jeg godt at have!

Totalt bootleg og formentlig med et lawsuit eller 5 på vej, og med et heftigt prisskilt, men fååårk den er fed.

Såååååå julemand, hvis du kigger med, den her ønsker jeg mig MEGET.

Sådan her har jeg det i dag

september 24th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personligt - (0 Comments)

Jeg starter job igen i morgen, og skal så ikke længere bruge al min tid med hende her. Godt nok starter jeg blidt op med kun 3 dage i denne og næste uge, men jeg hader det stadig.

Ej, det skal nok blive godt både for hende og mig, men for satan jeg kommer til at savne hende.

Og ja, jeg er uden makeup, i ammetop og med ammeknold, der stadig er rodet fra jeg stod op.

Nå men wish me luck…I´m going to need it.

En uge tilbage…

september 18th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personligt - (2 Comments)

Bum. Med et, er der nu kun en uge tilbage af min barsel. Næste mandag skal jeg tidligt op, og vende snuden mod kontoret.

Fuck.

De sidste 9 måneder, og igen de der 37 uger og 4 dage hun var indenfor, har været det vildeste ride, på godt og ondt. Den ultimative, emotionelle rutschebane.

Jeg havde ALDRIG i min vildeste fantasi, forestillet mig at man kunne føle det jeg føler for det lille menneske, der kom ud kl tirsdag d. 13. december 2016. Hun har vendt op og ned på mit og min mands liv, og vist os kærlighed af hidtil ukendte dimensioner.

Det er derfor lidt af en mundfuld, at skulle indse at jeg om en uge ikke længere skal hænge ud med hende 24/7. At fra starten af oktober, skal nogle pædagoger tage sig af hende de fleste af hendes vågne timer, imens jeg sidder på et kontor langt væk fra hende. At de kan komme til at se hende foretage nogle store skridt i hendes liv, se hende grine stort, at hun skal trøstes af dem og ikke mig, hendes mor, når hun slår sig eller er ked af det.

Det er i grunden et mærkeligt samfund vi har, at når børn virkelig begynder at blive rigtige små mennesker med personlighed, så skal man overlade dem til fremmede. Jeg ved godt, at vi har det godt i DK med barselsordninger og barselsdagpenge and what have you, men det er da absurd når man tænker over det.

Hvis bare man kunne vinde de der mange millioner i lotto, så penge ikke var et problem, for det er jo det der afgører det hele. Der skal penge på kontoen og brød på bordet, men for pokker altså… Hvis jeg bare kunne få et par måneder mere med hende.

Som I nok kan læse, så har jeg fået mig en seriøs omgang seperationsangst, og hvor jeg før jeg gik på barsel, troede at jeg villle glæde mig til at komme tilbage, så er det sgu med en seriøs klump i halsen at jeg tæller ned. Hun bliver derfor krammet og kysset ekstra meget, hvad enten hun gider eller ej.

Jeg forestiller mig derfor at jeg nok kommer til at sidde med store våd, øjne og telefonen knuget i hånden, når hun begynder i vuggestuen, Heldigvis er hendes far hjemme, men jeg regner med at han skal trøste mig mere end hende.

Puh, bare at skrive det her, giver mig tårer i øjnene. Nu tror jeg at jeg vil hoppe i seng, og lige give hende et ekstra kys på panden inden jeg sover.

Livet som mor so far part 7

september 14th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personal - (2 Comments)

Vi tager lige forældrekliche numero uno, men hold kæft tiden flyver hurtigt. Om 14 dage skal jeg tilbage på kontoret, og den unge dame skal begynde i vuggestue. Igår kravlede hun for første gang (eller kravlede og kravlede…møvede sig military style), og så endda da på hendes 9 måneders fødselsdag.

Vi fejrede det med en kæmpe oprydning i hendes sager, så tjek endelig min Reshopper profil – Betina Lund J – for masser af sager til spotpriser.

Men hvad har vi så lært indtil nu?

  • Hun spiser rigtig mad nu, og det er ærlig talt et svineri. Der er mad alle vegne. Hvilket er en fest især når man har gamle trægulve med flotte, store mellemrum mellem brædderne. Suk…
  • Noget at det man virkelig skal lade være med, og som jeg overhovedet ikke kan, er at man ikke skal sammenligne sit barn med andres børn, men det er fanme svært når man ser en unge på 6 mdr piske af sted over legegulvet imens ens egen ligger og leger flyvemaskine, og kommer ikke ud af flækken. Det er godt at hun er køn…
  • Hvor svært det er at finde ud af hvad sådan en vuggestuegarderobe egentlig kræver. Synes hele tiden at vi mangler noget til hende, så bye bye penge. Vi ses om 18 år.
  • Til gengæld er hun tosset sjov, og finder på egne lege for tiden, som vi skal deltage i. Okey, nu siger jeg lege. Den ene er at hun gemmer sig under et tæppe og venter på at man kalder hendes navn, den anden er når vi spiser hvor vi skal have armene i vejret. Sagde jeg at hun var køn?
  • Barselsdagpenge. Fuck. Hvor. De. Sucks. Glæder mig virkelig til rigtig løn, som så desværre skal gå til vuggestuebetaling, ny autostol, overgangsjakke og noget navngivning/1 års fødselsdag til december. Oh the joy…
  • At hun har et skønt og stort sovehjerte. Tager i gennemsnit 10 timer i streg hver nat. Ja, I må godt hade mig. At jeg så fortsat vågner 700 gange i løbet af natten fordi jeg skal tisse, tjekke om hun trækker vejret, have læbepomade på, tjekke om hun trækker vejret, stikke en sut i munden på hende, tjekke om hun trækker vejret osv. er en anden sag.
  • At hun bare er verdens bedste og dejligste og sjoveste og skønneste og klogeste og og og og barn nogensinde, og at min mand og jeg elsker hende overalt på jorden.
  • Og med ovenstående i mente, så forstår jeg godt hvorfor man vil være stay at home mom. Bare minus banan/grød/abrikos/broccolipletterne you know.