Hvorfor må pigerne ikke være med?

februar 27th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Personligt - (0 Comments)

Sweatshirt

Kære H&M,

Hvorfor må pigerne ikke være med?

Forleden var jeg en tur i den lokale H&M, for at shoppe lidt nyt vuggestuetøj til den unge dame. Hun er ved at være oppe i størrelse 86 (man er jo også snart 15 måneder), så der skal noget nyt til. Jeg elsker H&M, især til hende, men jeg synes desværre at de har en tendens til at gøre pigetøjet MEGET piget, og drengetøjet lidt mere sejt og sjovt. Og jeg gider ikke kattekillinger og lyserød på lyserød. Nej, hun skal være sej, hun skal have det sjovt og hun skal vide at der ikke er noget der hedder drenge og pigefarver.

Derfor faldt det mig for brystet, da jeg spottede ovenstående hængende i drengesektionen. Umiddelbart er den jo pænt unisex, så hvorfor pokker hænger den ikke i begge sektioner? Måske jeg lægger for meget vægt i det, men i disse #timesup tider m.m., så er det et pænt powerfuldt statement at differentiere kønnene på.

Jeg købte den, for det er præcist det statement jeg vil have at hun skal leve efter. Hun må aldrig føle sig begrænset pga sit køn.

Men helt ærligt H&M, det er sgu en ommer. Tiden er altså inde til gender neutral tøj, og skal I lave statement shirts, så inkluder dem i begge sektioner.

Mommy & Me

februar 5th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Beauty | Jeg anbefaler - (0 Comments)

Mommy & Me

I løbet af december, var jeg så heldig at vinde Rudolph Cares populære Mommy & Me produkt ovre hos smukke Lotte. Jeg har overvejet et par gange at købe det selv, men må indrømme at prisen afholdte mig fra det. Når man har et barn, der skal smøres ind fra top til tå to gange dagligt, ligger man pænt mange penge hos diverse creme producenters lomme, så en lille krukke får hurtigt ben at gå på, og det er simpelthen for dyrt i forhold til hvor hurtigt det bliver brugt.

Men når man nu er heldig, at vinde det, så skader det jo ikke at prøve. Jeg har derfor den sidste uges tid brugt det til den unge dames kinder, der virkelig har det hårdt i kulden. Derudover har hun et par tørre pletter på halsen og i knæhasen pga hendes atopiske hud, som også har fået en tur, og jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Cremen har ikke fået det til at gå væk, men omvendt så har jeg jo kun brugt det på hende i en lille uge. Dog synes jeg, at det virker mindre tørt og mindre rødt, hvilket er meget positivt. Og kinderne er dejligt bløde igen.

Så til lokal behandling af tørhed, kan jeg klart anbefale Mommy & Me, og så gør prisen ikke nær så ondt, da den forhåbentlig er mere drøj på den måde. Der er også en lille taskevariant, hvis man vil teste den inden man investerer i den store størrelse.

Ferm Living Kids

januar 25th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Bolig | Want - (0 Comments)

Jeg elsker Ferm Livings univers og design. Især den til børn. De har netop teaset deres nye kollektion, og den er såååååå fin. Jeg skal 100% have tøjstativet til den unge dame, så kjoler og jakker kan hænge pænt. Men spejlet og opbevaringsæsken med kaninører, jordbær gulvtæppet og de fine bamsebøjler er da også for pæne.

Jeg elsker at farvepaletten ikke er så åbenlys lyserød eller blå, og det ikke er for puttenuttet. Det er bare sødt og sjovt og quirky i mangel af en bedre beskrivelse.

Hun har allerede denne sækkestol og teltet (selvom det ikke er bygget endnu), og jeg glæder mig til hun rigtig begynder at bruge det.

Vi ser skøjteprinser og gearer op til blodprøver og iltmaske.

For satan det var hårdt.

Aftensmad, drøn træt barn og arsenalet af drikkevarer vi forsøgte at få i hende (minus cola, den er min)

For satan altså, 2018 viser sig ikke fra sin bedste side.

Den unge dame har været sløj mere eller mindre fra starten af året med forkølelse og masser af hoste. Faktisk så meget hoste, at jeg allerede fik hende tjekket tilbage i slutningen af november, men fik beskeden, at det var normalt at de hostede længe.

Nå nå så, men så var der igen i december, hvor vi også lige var en tur forbi lægen, og da hun var til 1 års undersøgelse for 2 uger siden lyttede de også på hende, for hosten var tiltaget. Ingen grund til bekymring, det var bare vuggestuepesten, og helt normalt.

Nå nå så, hjem kom vi og så fik hun feber samme aften. Nu var hun også blevet vaccineret, så jeg tænkte det nok var det der var skyld i feber, men noterede mig at den lå i den høje ende. Næste morgen, stadig feber = ingen vuggestue.

Dagen efter igen var hun så fit for fight man nu engang kan blive med forkølelse og hosteanfald om natten, så af sted kom hun, og det resulterede i et brandende varmt barn om aftenen, og endnu en dag hjemme fra vuggestue. I weekenden røg hendes stemme, så hun lød som Bonnie Tyler og Rod Stewarts kærlighedsbarn, og til hendes fødselsdag som vi holdte en måned forskudt, var hun godt nok en smule klatøjet at se på. Igen, nattelige hosteanfald kan ødelægge enhvers søvn, så vi gav det skylden.

Tirsdag aften = 39,8 i feber. Akuttid hos lægen onsdag, der lyttes på hende igen men samme besked som før: ikke lungebetændelse, bare en god omgang forkølelse. Torsdag er der stadig feber, appetit og drikkelyst begynder at halte, jeg aftaler med lægesekretæren at jeg ringer fredag hvis der fortsat er feber. Torsdag nat hoster hun så meget at hun kaster op. Fredag morgen stadig samme høje feber, og vi får endnu en akuttid. Her bliver hun tilset af 2 læger, og læge #2 synes lige at vi skal smutte forbi Herlev Børneafdeling, bare så vi kan få ro på inden weekenden. Han mener 100% at vi nærmest vil blive sendt hjem med det samme, og vi føler lidt at vi bare “lorten der bliver sendt videre”, fordi vi har været der en del gange på det seneste, og Alice virker ved ok mod.

Vi får fat i morfars taxa service, og så kører vi af sted. Efter lidt for lang ventetid, med et kogende barn, der slet ikke kan finde ro, bliver vi endelig tilset. Fortsat feber, infektionstal er forhøjede. Vi bliver inlogeret på en stue, og skal afvente læge samt en sygeplejerske der skal komme med noget panodil til hende. Lægen kommer, lyser i øret, tjekker halsen, lytter på hende og kommer med diagnosen: astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse og halsbetændelse plus den ondeste forkølelse.

Bum. Hun skal have penicilin, smertestillende samt 3×10 min ilt med medicin i, til at hjælpe på åndedrættet. Jeg tager mig lige en tudetur. Men personalet er super gode, og selvom det er noget af det mest grænseoverskridende at skulle sidde og fastholde sit barn, for at det kan få behandling, så klarer hun det så sejt. Jeg kører børnesangsrepertoiret igennem når hun har maske på imens far holder fast.

Kl ca 22.30 bliver vi endelig sendt hjem med et barn der er så træt, at hun ikke kan finde ud af noget som helst. Med os har vi desuden penicilin, smertestillende piller samt et skema, så vi kan monitorere hendes væskeindtag de næste 24 timer.

Natten er noget hø, lørdagen går i et meget langsomt tempo, hvor vi kæmper for at få både det ene og det andet i hende. Endnu en nat med roderi, gråd og minus søvn, men søndag begynder det at ligne noget.

Klip til i dag, hvor vi er færdige med penicilin, og nu “kun” bøvler med snot. Hun skal blive hjemme ugen ud, da hendes immunforsvar er skudt totalt i smadder. Til gengæld fejler appetiten ingenting, hvilket er godt. For hun smed lige 1/10 del af sin vægt i løbet af ugen, og det er satme meget noget man endnu ikke har ramt de 10 kg.

Og dette leder mig til det med vores praktiserende læge. Ingen af dem vi havde været hos i dagene op til havde tjekket hendes ører eller hals. Ingen af dem havde tjekket hendes infektionstal. De reagerede dårligt nok på det, da jeg fortalte at hun næsten intet havde spist i 1 døgn. Hva fanden (undskyld mit sprog) sker der for det!? Hun er 13 måneder, hun kan ikke selv fortælle hvor hun har ondt, og hun er sej lille cookie, der åbenbart har en pænt høj smertetærskel, men at man ikke per automatik tjekker de ting, er mig et mysterie.

Derfor fik de administrerende læger en skideballe i dag, og jeg blev heldigvis mødt med ydmyghed og en stor undskyldning, for de har klart fejlet, og at det ikke var normalt at man ikke tjekkede den slags.

Så er man i det mindste usikker på hvad lægerne siger, så insisterer på at de tjekker igen og igen indtil ens fornemmelse er god. Jeg ved i hvert fald fremover, at jeg ikke vil acceptere forklaringen “det er vuggestuesyge” længere.

Puh, det var rart at få ned på skrift.

Livet som mor so far part 8

januar 8th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby - (0 Comments)

Sådan så vi ud i weekenden. Hoodies og chill.

Siden sidst I fik en update er jeg jo gået hen og blevet en slags stay at home mom, så jeg har meget mere tid med hende end ellers regnet.

Så dette er hvad der er sket siden sidst…

  • Hun bliver sjovere og sjovere for hver dag der går, er et værre råbehoved og forsøger virkelig at tale. Meget. Hele tiden. Virkelig meget “A´det?!”. Som i virkelig meget. Jeg er temmelig sikker på at hendes første ord bliver “lampe” for hvis der er noget hun er fascineret af, så er det lamper og lys.
  • Hendes yndlingslegetøj er bøger. Især en bog jeg købte med hjem fra London om Alice i Eventyrland. Og en pixibog om Peter Pedal. De er helt flået begge.
  • Hun vil en hel masse selv nu. Spise med ske, børste tænder uden hjælp, tage sokker eller hue på. Og hvis man – når tålmodigheden er opbrugt og man godt kan se at der er tale om et umuligt projekt – forsøger at hjælpe, bliver hun stiktosset.
  • Det med at falde i søvn…det er ikke nemt. I takt med at hendes bevisthed vokser og hun bearbejder alle de ting hun oplever i løbet af en dag, har hun sværere ved at falde til ro. Medmindre man traver land og rige tyndt… Det betyder at vores aftener i øjeblikket er med en i soveværelset hos hende, og en i stue. Festligt.

Nå, nu er der en lille dame der har grædt i lidt for lang tid, så tror jeg vil afløse hendes far, så han også kan få lidt ro.

 

Nat nat!

Best 9

januar 3rd, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Instagram | Personligt - (1 Comments)

Disse 9 er mine mest likede billeder på Instagram. Tydeligvis et klart tema, der hedder Alice, men heldigvis også kærlighed og is. 3 yndlingsting, faktisk.

Hårbånd: Pico / Sweatshirt: H&M / Jeans: Topshop / Loafers: Sofie Schnoor

Så blev det årets sidste dag. Vildt hvor hurtigt 365 dage kan forsvinde mellem hænderne på en, uden at man næsten lægger mærke til det.

2017 har været en emotionel rutschebane, det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Vi startede med nogle ar på sjælen, men samtidig i den vildeste kærlighedsros over Alices ankomst. Arrene kom fra den måde hun kom til verden, der var intet der kunne have forberedt os på dette, det var var satme hårdt. Følelserne sad derfor alleryderst, og der var ikke meget der skulle til, for at slå mig ud af kurs. En tur i Frederiksberg centret en dødsyg hverdagsformiddag, kunne få mig til at stresssvede og hyperventilere, så jeg havde det bedst i vores lille tresomhed. Noget omverdenen måske havde lidt svært ved at forstå, hvilket også gav lidt udfordringer…

Heldigvis er Alice en præmiebaby, der vækker følelser hos mig og hendes far vi ikke anede vi havde. Kæft hun er dejlig.

Som månederne gik, og vejret blev bedre, gik tingene også mere og mere glat for os, dog med småbumps henaf vejen. Et ekstremt tilfælde af børneeksem, hvor man skal stå og beslutte om man vil smøre sit lille barn ind i hormoncreme, var f.eks. ikke det fedeste.

Og pludselig stod man der i slutningen af september og skulle tilbage på job. Tingene kører som de skal, jeg når mine mål for året, åbner nye accounts og har masser af ideer. Bum! To måneder efter står man med en opsigelse og en fritstilling i hånden, og skal pludselig til at tage stilling til hvad man så vil.

Alice har kørt med højhastighedsygdomstoget siden hun startede i vuggestue, hvilket har givet mange søvnløse nætter for hendes far og jeg. Dertil er hun i øjeblikket i et eller andet tåbeligt tigerspring, der mildest talt gør hende en smule anstregende. Jeg ved godt, at det hele er en fase med børn, men lige nu hvor hun f.eks. nægter at falde i søvn til sin anden lur, og nærmest kravler på væggende, der synes jeg sgu hun er lidt en røv.

There, I said it.

Så hvis 2017 skal have en karakter på en skala fra 1 – 1o, befinder vi os nok i 5,5 – 6 stykker. Så klar plads til forbedring i 2018, som jeg håber bringer et nyt job på banen til mig hurtigt, at vi kommer i gang med nogle af vores utallige boligprojekter og at vi får lidt mere ro på tilværelsen i takt med at Alice bliver ældre. Og så skal vi på ferie.

Det trænger vi til.

Nytårsaften fortsætter i vores tresomhed, med en ordentlig omgang kinesisk takeout, is med chokoladesauce og film på tv´et. Der er smækket lidt serpentiner op, vi har alle 3 hatte og jeg har taget læbestift og fancy hjemmesko på. Klikkede dem hjem på udsalg, da de desværre ikke var at finde under juletræet.

I morgen skal vi spise brunch med en anden småbørnsfamilie, og så tror jeg der skal gåes en tur, and that´s it.

 

1 år i dag

december 13th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Personligt - (2 Comments)

I dag kl. 14.15, når dette indlæg udkommer, der kom mit lille vidunder til verden for et år siden.

Efter alt for mange dage med bøvl og hele Rigets menukort for igangsættelse, så skulle der et akut kejsersnit til før vi havde hende i vores arme, men ved I hvad, det var det hele værd.Hun er det skønneste lille væsen, med humor og personlighed i spandevis.

I kan læse hele min fødselsberetning her hvis det er.

Selvom hun kan være en djævlebesat møgunge engang imellem, så bliver jeg ALDRIG træt af hende. Hende (og hendes far) er det bedste der nogensinde er sket mig. Punktum.

Så hun har fået bananpandekager med til vuggestuen, og i eftermiddag kommer mormor og morfar, moster og onkel til hygge og en bid mad. Så stille og roligt.

Der var dækket fint op med Sebra rangler (virkelig gode til bebs), lys og bolcher.

Camera eats first, som man siger…

For en måneds tid siden, var jeg inviteret til en event med Duolac. Dem, der ofte besøger et apotek eller to (det har de sidste 11 måneder været mit foretrukne shoppingsted…) har man helt sikkert stødt på mærket, der tilbyder kosttilskud i form af mælkesyrebakterier. Egentlig ikke noget jeg vidste synderligt meget om, udover de der drikkeyoghurter man kan købe, men da jeg så blev gravid, kom der andre boller på suppen.

Først lærte jeg kefir at kende (firstmover…), og så hørte jeg om mælkesyrebakterierne. Først var det til mig selv, for som gravid så bliver der jo virkelig tærret på systemet. Alt der kan booste ens immunforsvar er derfor en gave, så kroppen til at klare fødsel og giver gode sager til baby.

Nå, men så kommer den unge dame ud, og vi får besøg af sundhedsplejersken, der snakker D-dråber. Det skal babyer have fra de er 2 uger og som minimum til de er 2 år, da de ikke bliver udsat for solens stråler som vi gør, så deres immunforsvar skal have en lidt hjælp. Vi valgte med det samme dem med mælkesyrebakterier, for det sagde hun var bedst (bum). Og mælkesyrebakterier er key her. Jeg anede ikke hvor vigtige før den her event, og jeg vidste f.eks. ikke at fordi Alice er født ved kejsersnit kom hun til at mangle nogle af disse bakterier fra starten af. Så når baby ikke er kommet ud den “almindelige” vej (kejsersnit er super almindeligt men you know), så mangler de nogle af de her vitale bakterier, og er derfor mere udsatte for f.eks. eksem og astma. Det vidste jeg ikke. Vores sundhedsplejerske havde nemlig ikke nævnt dette, blot at de var bedst.

Til eventen var der bl.a. en virkelig dygtig og inspirerende sundshedsplejerske til stede, der fortalte om vigtigheden ved disse bakterier. For jo, babyer skal have bakterier. Jo mere sterilt man lever, jo mere udsatte er de for at blive syge, da bakterierne er med til at opbygge deres immunforsvar og gøre dem modstandsdygtige.

Anyway, Anette (sundhedsplejersken) fortalte om hvor stor en indflydelse mavesyrebakterierne især har på børns velvære, og hvordan de forskellige arter virker. Jeg må indrømme, at da det blev teknisk, så røg jeg lidt i svinget. Kan sgu ikke huske alt det hun nævnte, men man kan læse mere om Duolacs produkter her. Men i alle tilfælde, så er her millioner og milliarder bakterier vi har i kroppen, afgørende for om vi har ondt i maven, har hovedpine, er trætte, vores hud sågar vores humør. Rimelig vildt.

Siden eventen er jeg selv begyndt at tage mælkesyrebakterier. Mit immunforsvar er i den grad nede pga manglende søvn og stress, hvilket betyder at hver gang Alice tager noget vuggestuesyge med hjem, så bliver jeg også ramt. Fedt. Så nu er jeg spændt på at se om jeg kan mærke forskel over de næste par uger. Fingers crossed.

En lille sidebemærkning omkring Duolac er at dråberne kommer lynhurtigt ud af flasken. Det lyder vildt banalt når man skriver det, men nogle af de andre mærker (ingen nævnt, ingen glemt) kan det tage flere minutter inden at man har de 6 dråber ude. At man så skal lege rysteleg for at få det hele løsnet inden, er en anden side af sagen, men det kan man leve med.

Så…husk d-dråber og husk mælkesyrebakterier. De er ikke så grimme som de lyder.

 

Sponsoreret gave.

 

Too good…mini

november 14th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Jeg anbefaler - (1 Comments)

Spændende nyhed fra TooGoodToBeBasiccashmere til de mindste.

Sign me up!