Dette bliver det sidste indlæg på bloggen. Tiden og lysten er der ikke mere, så nu slutter denne rejse, som har varet i 10 år.

Tiden er nok den største faktor. Jeg mangler 48 timer i døgnet for at nå alt, og jeg gider ikke gå rundt og tænke over at jeg skal have opdateret bloggen for nu er der gået x antal dage/uger/måneder.

En anden grund er at jeg generelt har mistet connectionen med blogs og bloggere. Alt skal være så lyserødt og farvekoordineret og politisk korrekt og indspist. Jeg brækker mig over de “tilfældige” shoutouts og anbefalinger der kommer fra de samme profiler – jo der findes syndikater indenfor influencers, trust me – jeg får ondt i øjnene over fulde outfits i samme brand , men ingen bemærkninger eller notifikationer om reklame eller noget, på trods af at man en lille vandring i deres arkiver kan finde besøg hos pr bureau eller showroom. Dette har intet med misundelse at gøre, det har noget at gøre med manglende autencitet. Det er ikke ægte. Og det er imod hele princippet med en blog.

Så nu skal det være slut.

Jeg vil derfor gerne takke alle der har læst med, og fulgt mig igennem et helt årti. I er for seje og jeg ønsker jer alt godt i livet.

Med kærlig hilsen,

Betina