New York New York – part 1

februar 24th, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret
Flytur med Norwegian. Nu ved jeg hvorfor deres billetpriser er så lave…

Forrige fredag stak jeg næsen og en stor kuffert fyldt med casual business wear mod The Big Apple. 5 dage forinden havde jeg fået beskeden om at jeg skulle med, hvilket resulterede i koldsved og overload på planlægningsfronten, samt tanken om at jeg skulle være væk fra Alice og hendes far i hele 6 dage. Det stressede mig max ud, I kid you not.

Anyway med 35+ møder i kalenderen, to forskellige hoteller, en monstermesse jeg intet kendte til og en kæmpe by i et land, der på afrejsedag blev erklæret in a state of emergency, var det med lidt blandede følelser jeg satte mig til rette i Norwegians direkte fly mod JFK.

Når man vinder i flypladslotteriet.
Yes, det er en fold ud seng. Den var dog overraskende behagelig. Hotellet hed Paramount Hotel, men brug det kun hvis du har brug for noget super centralt uden at skulle tilbringe tid på værelse. Bedre var det nemlig ikke.

Vi ankom kl 21 ish, og inden vi nåede igennem immigration, kom ud i taxa og ramte mit hotel var den en 23. Eller 5 dansk tid. Jeg er derfor en kende træt da jeg vil checke ind, og glæder mig bare til at ramme en pude. Men så let skulle det ikke gå. For mit company credit card er maxet ud (ikke af mig, der var åbenbart flere kort tilknyttet samme konto), og jeg kan derfor ikke bruge det. Et par opkald til udsteder må jeg til slut bruge mit eget kort som garanti, og så ellers få smidt nogle meget desperate mails af sted til teamet i Kbh. Søvn kom derfor ikke så let, var sgu lidt stresset af situationen, så endte med at se A Star Is Born kl bæ om natten og tudbrølede. Altså over filmen, ikke situationen.

Og inden klokken var 10 dansk tid, var der styr på det hele igen.

Udsigten fra mit værelse.
Morgenmad på noget der hed The Harold, og den eneste gode kop kaffe jeg fik på hele turen.
Stemningsbillede. Havde et par timer til mig selv lørdag morgen/formiddag.
Høj sol og gule taxaer.
Guldhuen der fortsat høster komplimenter hvor end jeg går. Bedste 79 kr brugt.

Lørdag kl 13 ankom jeg til messecentret for formålet med turen foregik: New York Toy Fair.

Min chef skulle give en keynote og så stod den ellers på møder fra morgen til aften. Lørdag aften foregik på min chefs hotel, hvor vi skulle gennemgå hendes præsentation til et stort møde om søndagen, og så ellers tidligt i seng. Hendes hotel kan desuden anbefales: Park Terrace Hotel ved siden af Bryant Park. Meget lækkert.

I’m a Barbie Girl…

Søndag aften bød på Women in Toys Gala middag og award shows. WIT som det også kaldes er en brancheorganisation der fremmer kvinder, støtter kvinder og hylder kvinder, og det var en oplevelse udover det sædvanelige. Jeg havde glemt mine høje hæle derhjemme, så tænkte at min sorte støvler plus en sort kjole sgu nok var fint nok. How wrong was I.

Blowdrys, manicure, tårnhøje stilletter, blingede kjoler og bare ben på trods af minus grader udenfor. Og så stod jeg der og troede at jeg kunne redde den med et lag rød læbestift. Anyways det var very American med kindkys med folk man ikke kendte, masser af small talk og minglen, candy bar, specielt lavet drink (Slimetini sponsoreret af Nickelodeon) og et totalt lirret lokale. Tror der var 800+ mennesker fra de allerstørste brands indenfor legetøjsbranchen, hvor de sejeste kvinder blev hyldet. Det ypperste pris vandt en Pam Kaufman, der er president for Viacomm / Nickelodeon Consumer products. A pretty big deal, når man begynder at tænke over det. Og hun blev så introduceret af en af hendes venner, Kathleen Kennedy, der var fløjet direkte ind fra London for at være med. Efter at have holdt wrap party for den sidste Star Wars film. Ja, hun er så en af de aller aller ALLER største og president for Lucas Film. Ja, jeg fangirlede temmelig meget.

Underholdning til showet blev leveret af gospel sangerinden Yolanda Adams, der bl.a. er indehaver af 5 Grammys. No biggie.

Da award showet var forbi der var der after party, men der kapitulerede jeg og vendte snuden mod min hotel fold ud seng.

Part 2 af min New Yorker tur kommer snart…

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *