Noget om influencers og reklamer

januar 31st, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret

Nå men det er jo modeuge i denne uge. Jeg følger kun med showsne fra sofaen og instagram, og må indrømme at jeg er allerede godt træt af det hele. Ikke på grund af toget eller at størstedelen af de profiler jeg følger alle viser de samme ting. Nope.

Det jeg bliver helt ekstremt træt af, som i helt træt ind i knoglen, hængepatter og Chanel poser under øjnene træt, er hvordan man “glemmer” at markere posts og stories med teksten “Reklame” på trods af at det skriger til himlen, at vedkommende er blevet klædt på i enten lånte klæder eller gaver.

Hvis man har fulgt lidt med i medierne de sidste par måneder, kan det ikke være gået noget fordi, at Markedsføringsloven er blevet strammet, og flere influencers….nej populære personligheder er blevet hængt ud i forhold til det at markere om et blogindlæg, en instagram post eller en instastory er en reklame af den ene eller anden slags. Dog lader det til at Konkurrencestyrelsen og medierne er noget selektive i forhold til hvem de ønsker at hænge ud. Mascha Vang blev angrebet af Politiken, Irina skulle redegøre for sin gøren og laden, og gennemgik på hendes story præcis hvad der kræves fra Konkurrencestyrelsen.

Men…og det er kæmpe stort men, disse regler lader ikke til at gælde hvis man er modeblogger, stylist, journalist eller lign. På trods af at de bør sidestilles på præcis sammen måde som de andre. Ja, jeg skal sgu også gøre det hvis nogle skulle have lyst til at sende mig en gave eller lign. Og der er ikke tale om at man kan maskere det som et “spons” eller “gave” eller “inviteret”. Nope, den eneste beskrivelse der er acceptabel iflg Konkurrencestyrelsen er et stort flot “REKLAME”, og det skal figurere hver gang man vælger at flashe produktet. Hvad enten man har fået flere tusinde for det eller det er gave.

Men hvorfor er det at de ikke skriver det? Især journalister fra især modemagasinerne der er blevet hard core influencers skal da i den grad markere, da deres journalistiske intigritet ellers er komprimeret. De kan umuligt levere objektiv journalistik hvis brands kæmper om at smide hele outfits i nakken på dem, nye sko og tasker eller diverse beauty treatments.

Derudover er der så de store modepersonligheder, der er startet som bloggere, og som nu lever af deres stil og skrevne ord. Præcis den samme historie som med journalisterne og stylisterne mm.

Men se nu her, under den her forbaskede modeuge. Det er mere undtagelsen end reglen, hvor der en story er markeret med reklame. Og du kan ikke bilde mig ind at det er andet når brand er tagget, logo er i fokus og det er gennemgående tema for samtlige stories. Altså lige indtil næste dag hvor det er et nyt brand der er i fokus.

Jeg får simpelthen så dårlig smag i munden over det. Det er dobbeltmoralsk som ind i helvede, og det er at gå i for små og meget forkerte sko af Konkurrencestyrelsen kun at slå ned på nogle og ikke andre. Og jeg bliver vred over at jeg, som en mikro influencer eller hobby blogger, får tudet ørene fulde om hvad jeg skal huske, når dem der følges af flere hundrede tusinde kan gøre som de vil.

Læs mere her eller her eller her. Du kan også læse med her eller her.

Det skal nævnes at der i sidste uge blev offentliggjort at 20-30 af de største influenser i UK – bl.a. Rita Ora og Alexa Chung – vil garantere fuld transparens omkring dette. Spændende hvornår den tendens rammer DK…

Nå, nok af den sure, snart halv gamle dames rant. Men helt ærligt altså!

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *