Nå men det er jo modeuge i denne uge. Jeg følger kun med showsne fra sofaen og instagram, og må indrømme at jeg er allerede godt træt af det hele. Ikke på grund af toget eller at størstedelen af de profiler jeg følger alle viser de samme ting. Nope.

Det jeg bliver helt ekstremt træt af, som i helt træt ind i knoglen, hængepatter og Chanel poser under øjnene træt, er hvordan man “glemmer” at markere posts og stories med teksten “Reklame” på trods af at det skriger til himlen, at vedkommende er blevet klædt på i enten lånte klæder eller gaver.

Hvis man har fulgt lidt med i medierne de sidste par måneder, kan det ikke være gået noget fordi, at Markedsføringsloven er blevet strammet, og flere influencers….nej populære personligheder er blevet hængt ud i forhold til det at markere om et blogindlæg, en instagram post eller en instastory er en reklame af den ene eller anden slags. Dog lader det til at Konkurrencestyrelsen og medierne er noget selektive i forhold til hvem de ønsker at hænge ud. Mascha Vang blev angrebet af Politiken, Irina skulle redegøre for sin gøren og laden, og gennemgik på hendes story præcis hvad der kræves fra Konkurrencestyrelsen.

Men…og det er kæmpe stort men, disse regler lader ikke til at gælde hvis man er modeblogger, stylist, journalist eller lign. På trods af at de bør sidestilles på præcis sammen måde som de andre. Ja, jeg skal sgu også gøre det hvis nogle skulle have lyst til at sende mig en gave eller lign. Og der er ikke tale om at man kan maskere det som et “spons” eller “gave” eller “inviteret”. Nope, den eneste beskrivelse der er acceptabel iflg Konkurrencestyrelsen er et stort flot “REKLAME”, og det skal figurere hver gang man vælger at flashe produktet. Hvad enten man har fået flere tusinde for det eller det er gave.

Men hvorfor er det at de ikke skriver det? Især journalister fra især modemagasinerne der er blevet hard core influencers skal da i den grad markere, da deres journalistiske intigritet ellers er komprimeret. De kan umuligt levere objektiv journalistik hvis brands kæmper om at smide hele outfits i nakken på dem, nye sko og tasker eller diverse beauty treatments.

Derudover er der så de store modepersonligheder, der er startet som bloggere, og som nu lever af deres stil og skrevne ord. Præcis den samme historie som med journalisterne og stylisterne mm.

Men se nu her, under den her forbaskede modeuge. Det er mere undtagelsen end reglen, hvor der en story er markeret med reklame. Og du kan ikke bilde mig ind at det er andet når brand er tagget, logo er i fokus og det er gennemgående tema for samtlige stories. Altså lige indtil næste dag hvor det er et nyt brand der er i fokus.

Jeg får simpelthen så dårlig smag i munden over det. Det er dobbeltmoralsk som ind i helvede, og det er at gå i for små og meget forkerte sko af Konkurrencestyrelsen kun at slå ned på nogle og ikke andre. Og jeg bliver vred over at jeg, som en mikro influencer eller hobby blogger, får tudet ørene fulde om hvad jeg skal huske, når dem der følges af flere hundrede tusinde kan gøre som de vil.

Læs mere her eller her eller her. Du kan også læse med her eller her.

Det skal nævnes at der i sidste uge blev offentliggjort at 20-30 af de største influenser i UK – bl.a. Rita Ora og Alexa Chung – vil garantere fuld transparens omkring dette. Spændende hvornår den tendens rammer DK…

Nå, nok af den sure, snart halv gamle dames rant. Men helt ærligt altså!

Der er flere renovations og boligting på ens ønskeliste end tøj, sko og tasker. Eller…misforstå mig ikke, jeg er stadig totalt nede med alt det til mig selv, men jeg må ærligt indrømme at jeg hellere vil have fikset den forsatsvæg vi skal have fjernet, lavet det manglende gulvpanel i stuen, fået bakset en kasse sammen til vores hfi relæ, malet gangen og nå ja, så var der lige de der to toiletter der skal lægges sammen, væggene der skal væltes og det nye køkken der skal laves. Det burde kunne klares for en halv million eller deromkring…?! Indsæt selv en halv million emojis der holder sig for øjnene.

Så indtil vi vinder i lotto eller vores lejlighed stiger en hulens masse i værdi, så må jeg “nøjes” med pynt og møbler der er til at arbejde med. Og en sofa. Vi trænger virkelig meget til en ny sofa.

Uro: Areastore / Reol: Montana Free / Sofa: Idemøbler /

Skammel: Piet Hein Eek / Plakat: Stilleben / Plaid Tekla

Skjorte: Ganni
Kjole: Ganni

Siden Stella McCartney lavede den der helt fantastiske kollektion tilbage i 2001 for Chloé, har jeg haft en ting med hesteprint. Don´t know why, men der er bare et eller andet over det, som får min indre hestepige til at frydes. Derfor købte jeg også Gannis blå sweatshirt med hesteprint for et par år siden, og da ovenstående hvide varianter ramte butikkerne i sensommeren, måtte jeg også kigge lidt nærmere på det. Men…hvide kjoler er bare ikke skide smart. Og i min ydmyge optik fungerede det ikke med sorte strømpebukser, som man trods alt lever i min. 6 måneder af året.

Men nu er der kommet nogle sorte varianter, af heste kjole/skjorten, og jeg er hooked. Bliver under alle omstændigheder i hvert fald lige nødt til at kigge på dem irl, og så må vi se om budgettet tillader det. Pænt er det i hvert fald.

Så yiiihaaaaa Ganni. I har gjort det igen.

Søndag

januar 14th, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret - (0 Comments)

Søndag stod i hyggens tegn. For det var der brug for. Planen var ellers børnefri og 40 års fødselsdag med cocktails hos en af vores venner, men det blev hurtigt ændret sådan ca 10 min i afhentning, da Alice kvitterede med en omgang opkast. Hej omgangssyge #4 på 2 måneder.

Hold kæft jeg er træt af det. Vuggestuen er tæt på at indføre 48 timers karantæne, fordi Alices stue især har været så hårdt ramt at det. Og når man har en lille pjevs, der i forvejen har det lidt hårdt mht immunforsvaret, og absolut ikke ligger på den tunge side af vægtskalaen, så er det ikke super fedt.

Jeg forstår godt at forældre er presset på tid, og ikke kan blive hjemme, men det er jo skruen uden ende, når børnene konstant er syge.

Så derfor, imens de tog andre sov, smuttede jeg til bageren, kogte æg og dækkede bord, så vi kunne hygge lidt ekstra (og få nogle kalorier i bette fisen) søndag. Ellers stod den på Peter Pedal marathon, og en vaskemaskine på overarbejde for anden dag i træk. Det kræver sit når der er 3 dyner og dertil sengetøj, nattøj og stofbleer der skal vaskes.

Little Spree

januar 2nd, 2019 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret - (0 Comments)

En af de blogs og instagram profiler jeg er stor fan af, er engelske

Little Spree. Det er en blog med fokus på det at være voksen kvinde, mor, fashionabel men samtidig praktisk og ikke at være drevet for meget af trends og brands. Ret meget som jeg har det nu. Så længe det jeg køber er wearable, har et længere liv end 5 min og er indenfor rimelighedens grænser prismæssigt, så er jeg faktisk åben for det meste.

Sarah der står bag, har mange års erfaring fra modebranchen, og jeg må indrømme at jeg følger flere og flere engelske profiler fremfor danske. De virker bare noget mere autentiske og åbne, og knap for forhippede på at male et rosenrødt billede som virkelig mange af de store danske profiler gør. Og som jeg ærlig talt er ved at være lidt træt af at læse om. Jeg gider ikke sidde og få mindreværdskomplekser når jeg scroller igennem mit feed eller en blog.

Anyway, Little Spree er virkelig inspirerende, lækkert uden at være prangende, og lige pt har jeg 4 faneblade åbne med tøj hun har linket til fra sin seneste post. Så hun rammer i hvert fald min smag. Og så det er en god og sund kombi af børnerelaterede emner tilsat mode, hvilket er dejligt forfriskende.

Så tag og følg med, hvis du har brug for et frisk pift.

Godt nytår!

januar 2nd, 2019 | Posted by Miss Betty in Personligt - (0 Comments)

Godt nytår!

Så gik der lidt tid igen, men sådan er det jo. Jeg er desuden begyndt at tvivle på om blogformatet stadig holder. Jeg læser færre og færre fordi tiden simpelthen ikke er til det. Instagram er den nye blog om man vil, men jeg fortsætter lidt endnu her.

Om ikke andet, så bare for at have et outlet for tanker og ønsker.

Julen var som forventet. Nytår så low key som jordisk muligt, og i år håber jeg at begge vil blive fejret under varmere himmelstrøg.

Har gjort mit nogle udsalgskøb men at den mere kedelige slags, så det vil ikke blive flashet.

Men godt nytår igen, håber I fortsat gider at kigge med. Planen er at der kommer lidt mere faste indlæg, men nu må vi se. No stress er et af fortsætterne, så det bliver i det tempo det nu engang gør.