Livet som mor so far part 9

august 7th, 2018 | Posted by Miss Betty in Baby | Personligt - (1 Comments)

Det er efterhånden et halvt år siden I sidst fik en update på hvordan det går med det der mor liv.

Holdnuop der sker ting og sager.

  • Ordforrådet bliver større og større. Jeg tror vi er oppe på omkring 10 dyrelyde, vi kan kommunikere med hende om hvad hun vil, og vi kan bede hende om hente ting. Hun fotæller os hvis hun er sulten eller når hun er mæt. Hvis hun er tørstig eller træt. Hvis hun savner et stykke legetøj eller vil have sin sut. Hun snakker non stop og der dukker flere og flere ord op. Igår var det f.eks støvsuger.
  • Det er fantastisk at se hende blive begejstret for noget. Lad det være tegnefilm, mad, musik eller fis og ballade. Hun er så animeret i sit ansigt.
  • Folks holdninger om vi skal have flere børn. Det skal vi ikke. Men det lader til at den slags er helt uacceptabelt at sige. Seriøst, folk tager gerne en mindre diskussion om det. Lad os nu om det, og bland jer udenom. Tak.
  • Tanken om at hun i næste uge rykker ind på sit eget værelse. Ja, det sker først nu. Og moren er hundeangst. Jeg ved godt, at det er for det bedste både for hende og os, men aarrhhjjj det bliver mærkeligt.

Trendhack: retro solbriller

august 6th, 2018 | Posted by Miss Betty in New in | Trend - (1 Comments)

Lemmingen slår til igen!

Efter at mit instagram feed hele sommeren har været fyldt til randen med retro cat eye solbriller, blev jeg ramt af copycat sygen. MEN jeg gad på ingen måde at bruge 1000 kr + på en trend der højst varer et halvt år.

Så bring on vores gode, gamle ven, Ebay.

Jeg klikkede et par sorte og et par tortoise hjem formedest 22 kr. Og jeg synes faktisk de er ret fine på, og de er gode til solen. Min mand griner dog hver gang jeg har dem på. Han snakker om at jeg ligner en fra Grease…

Men hvis du også vil hoppe på lemmingevognen så tag et kig her eller her.

Så kan vi alle sammen joine fashion crowded og ligne The Pink Ladies sammen.

New in – på budget

august 6th, 2018 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret | Mode | New in - (1 Comments)

Støvler: Boohoo / Jakke: Soniush

Så burde det egentlig være ved at være tid til at tænke på efterårs og vintergarderoben, men indrømmet, det er lidt svært med udsigt til 30+ grader i denne uge og 6 uger mere med høj sol. Tak til global opvarmning for det…

Men jeg er dog så småt begyndt at tænke i dette. Samt optimering af min “arbejds” garderobe. Ikke at der er den store forskel fra arbejds til fritid, men jeg kommer til at repræsentere et firma, hvor jeg skal være en indikator for trends og tendenser samt udvise kreativitet, så derfor er farver og prints mit fokus. Jeg er faktisk begyndt at introducere meget mere af dette i min hverdag, elsker det.

Nå men det var det med trends…cowbou/country tendensen er jo kæmpe til dette efterår. Man kan jo ikke se skoven for bare cowboy støvler  og tern. Se bare på Ganni, Designers Remix, Won Hundred x Lædersmeden og Custommade. It´s all over the place.

Jeg kommer nok aldrig til at gå all in på den traditionelle cowboy støvle, så disse meget billige variater er et god bud på at teste vandene af. De er faktisk virkelig pæne at se på, ser ikke billige ud og så er den tan farve god fordi man kan fake at ens ben ser længere ud. Optical illusion and all that. Ikke at mine ben har noget der minder om støvlens farve, men whatever works. Allerhelst ville jeg jo gerne have Isabel Marant klassikeren, Dicker støvlen, men budgettet tillader ikke lige at kaste 3000 efter dem, så det bliver i stedet i den anden ende af pris spektret.

Nuvel, army er ikke kategoriseret som en af de store tendenser, men jeg elsker det og så er jeg helt vild med det håndmalede print på ryggen. Plus det giver mig associationer til mit gamle arbejde og The Rolling Stones.

Jakken er faktisk fra det tyske militær, og mærket specialiserer sig i at håndmale prints på disse. Der findes f.eks. også en mega fed en med Frida Khalo på og en med russkindsfrynser og rulleskøjter. Den er dejlig let så tænker den som et godt alternativ til blazeren. Den er desuden sat ned med hele 70% så gør et kup imens I kan.

 

Billedvægge på vej

august 4th, 2018 | Posted by Miss Betty in Bolig - (0 Comments)

Stort blomsterbillede: Poppy Kalas + ramme fra Shop Dora / Franskmand: Can Family / David Bowie poster: Ebay / Giraf kort + Alice plakat: Maxmademedoit

Jeg har gang i lidt billedvægge herhjemme. Foreløbig er intet hængt op endnu, skal lige have nok til at det ser godt ud.

Jeg samler både til en væg i vores stue og til Alices værelse. Til Alice finder jeg de fleste prints på Instagram. Der er vildt mange fede profiler, som laver de sjoveste og fineste prints til gode priser. Jeg skal nok forsøge at samle dem i en post snart. Men her er der i hvert fald lidt til at starte med.