Guilty Pleasures – Real Housewives of Beverly Hills og mit nye stilikon

marts 21st, 2018 | Posted by Miss Betty in Inspiration | Jeg anbefaler | TV

Så har der været stille igen, og det er simpelthen fordi vi IGEN har haft en syg ung dame. En uge med feber og alt muligt crap, og minus søvn til mor og utallige frustrationer. Men vi er oven på igen, så må vi se hvor længe det holder… Fik at vide i morges, da jeg afleverede hende i vuggestuen, da der var et tilfælde af skoldkopper på en af de andre stuer. Med den rate som hun rager alverdens sygdomme til sig for tiden, så kan vi nok se frem til en påske med skoldkopper.

Nå men for at kunne overleve forrige uge, fik jeg et par timeouts hist og pist. Og i de timeouts, har jeg haft brug for at slå hjernen helt fra. Så jeg har set Rupaul´s Dragrace, som jeg har været fan af like forever. Og så har jeg set Real Housewives of Beverly Hills, som jeg også har været fan af like forever. Det er min escape til en verden af overflod og sol og unødig drama. L.O.V.E. I.T.! Og nu er det blevet 100 gange nemmere at få disse kalorietomme kicks fordi jeg har fået mig et HayU abonnement. Verdens bedste app. Så er det sagt.

Men som sagt, så elsker jeg housewivesne. Og dem der har fulgt med i programmet, ved at der har været lidt udskiftning i castet over de 8 sæsoner, som programmet i Beverly Hills har kørt. Jeg har ikke som sådan haft nogle favoritter, indtil Erika kom med i sæson 6. F**K Yeah hun er den bedste! Hun er over the top, har det sygeste glam squad, rocker de fedeste outfits (senest en hulens masse Gucci, og hun gør det goooodt), er sangerinde med nogle temmelig fede sange (jeg elsker singlen XXPEN$IVE), har en killer krop, og så er hun nede med female empowerment! Yas girl!

Hun er super skarp, mega sjov og jeg elsker at hun giver den max gas med sit udseende. Hun har det sjovt med det, spiller på den, men undervurder hende ikke, for hun er en benhård kvinde på den helt rigtige måde. Og så vil jeg bare have alt hendes tøj og sko og smykker og tasker…

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *