Noget om det at blive ældre og omverdens syn på det

januar 28th, 2018 | Posted by Miss Betty in Ikke kategoriseret

Engang imellem så bliver man sgu bare lidt træt over medierne, men i den grad også den måde folk ser hinanden på.

Forleden lagde Madonna dette billede op på Instagram. Teksten til, henviser til et throwback billede af hende og skuespillerinden Debbie Mazar, der sidder og er meget begejstrede for en taske. Og man skal nok ikke kigge mange gange for at finde ud af hvad folk er blevet forargede over. Det er ikke den dyre Vuitton taske, kan jeg fortælle, men i stedet…

OMG en kvinde på 59 teaser et bryst!

Jesus Christ altså…for sjovt nok er det ikke så meget brystet folk er flippet ud over, næ, det er at en kvinde på en hendes alder kan finde på at gøre det. For er man en dag over de 35, så vil din alder blive taget i betragtning før noget andet, nærmest ligegyldigt hvad du har tænkt dig at foretage dig. Hvordan går du klædt, går du meget ud, hvad ser du i TV, hvad er dine interesser osv osv osv.

Det samme gør sig gældende i jobopslag. Rigtig mange (WTF!!!) virksomheder ønsker ansøgere, der lige kommer ud af skolen, men samtidig har erfaring som en der er dobbelt så gammel. Jeg har set stillingsopslag, hvor ordret “ungt” er nævnt så mange gange, at man ikke kan læse det på andre måder, end at det skal luge “de voksne” væk. Med en stab af unge, der knokler for livet til – i de fleste tilfælde – en virkelig elendig løn, så ser ledernes overhead da også super ud, hvilket nok gør mange glade. Problemet er så bare at de her unge brænder totalt sammen efter et par år max, hvor de går ned med stress (I´ve seen it, believe me), men så erstatter man dem bare med nye… Det er sgu, ærlig talt, en underlig tendens.

Jeg synes Madonna skal give den gas, og det samme skal alle os “ældre” damer. Også selvom man måske ikke har den sygt vilde krop som Madge render rundt med.

Personligt har jeg nogenlunde forenet mig med de 40 jeg runder om et år. Jeg føler mig ikke som en på 40, hvordan sådan noget ellers føles. Jeg kommer nok ikke til at poste brystbilleder lige foreløbig, men derudover er der ikke meget der skal stå i vejen.

Og ladies, lad os nu prøve at støtte hinanden og vores beslutninger i stedet for at dømme og fordømme. Det kommer vi igen vegne med.

Go women!

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *