Hjemmelavet julekrans på 30min

november 29th, 2017 | Posted by Miss Betty in Bolig | Inspiration

Inspireret af denne kreative dame, og at jeg er gået totalt i julemode, præsterede i jeg i weekenden, at få fremtryllet en julekrans til vores dør. Jo jo, helt fra scratch og alt muligt.

Den unge dame og jeg var ude på en lang trilletur lørdag eftermiddag, og stemning med den der dis, der indhyldede byen, og at der var kommet julepynt op alle vegne, sparkede til min kreativitet.

Så der blev shoppet eucaplytusgrene og “lånt” to hoveder hortensiaer i en busk (argh sorry hvem der ejede dem, men man kan ikke se at de mangler). Jeg havde det bordeaux bånd i forvejen (Søstrene Grene FTW) og der var ståltråd i værktøjskassen, så i gang med mig.

Først lavede jeg en cirkel af ståltråd, og så begyndte jeg ellers at vikle grenene på, til den fyldte lidt. De blev sat på på med små bidder ståltråd, for at det ikke skulle kunne ses.

Word of warning dog, der sidder sådan noget harpiks lign på eucalyptusgrene, der er pænt svært at få af, så vær lige vaks med hvad du rører ved efterfølgende.

Hortensiaer er jo så skidesmarte indrettet, at et hoved består af en masse små buketter, så dem klippede jeg af, viklede lidt ståltråd om, og bandt dem på kransen, hvor det nu passede.

Derefter var det bare at lave en løkke så den kunne hænges op, og en stor sløjfe.

TADAAH! Et styk julekrans, der er pæn og dufter rart.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *