Livet som mor so far part 6

juli 17th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Personal

Holdaop som tiden flyver. Den unge dame fyldte 7 måneder i sidste uge, og der er nu kun 2,5 måned tilbage til jeg skal starte job. Og jeg har allerede haft mareridt over at skulle gå fra hende, og lade andre tage over. Må se om jeg kan få indført børnepasning på kontoret…

Men lad os lige tage endnu en liste af nye og spændende erfaringer, jeg har gjort mig siden sidst:

  • Vi er arbejder nu med begreber som ninja tisning (når man kigger væk i 2 sek og pludselig er alt vådt), grød barbering (når der spises grød/mos og man bruger skeen til at fjerne overskydende rundt om munden/kinden/panden/øret osv), hopning (non stop) samt extreme rulning (som når man kigger væk i 2 sek, og barnet ligger under radiatoren/bordet/skabet…).
  • Hvor vild hendes mimik, lyde og bevægelser er nu. Hun er gået fra den der kødklump der kunne lidt, til en selvstændig, lille dame med spandevis af personlighed.
  • Qua at hun vil hoppe hele tiden, får man seriøst trænet guns. Ved ikke helt hvor meget hun vejer nu, men der er volume bag det er sikkert.
  • At jeg ikke fatter hvor min dag bliver af. Synes den forsvinder på 2 sek. Inden man får stået op, lavet morgenmad, fodret damen, får vasket hende, selv kommer i bad, så skal der forberedes frokost, og fodres igen, ammes og så skal der gås tur, og når man kommer hjem, så er det aftensmaden der skal fikses, så skal man selv spise og hun skal fodres igen, gøres klar til seng, læse bog, og så skal hun puttes. BUM! Så er klokken 21 og dagen er omme…
  • At vi nu har besluttet at vi skal have os en vaske/tørre maskine + en opvaskemaskine. Yes, vi har levet uden opvaskemaskine indtil nu. Fatter ikke hvordan, men har på fornemmelsen at mine hænder kommer til at takke mig. Og vores vaskemaskine er lige gået i stykker, og indtil da har vi konstant haft et tørrestativ stående fremme. No more, I say. No more!
  • At jeg synes det er mega sjovt at klæde hende ud. Og klæde hende på som mig selv. I know I know…pinlig mor!
  • Hvor mange blogger/instagram piger der er gravide eller lige har født. Mit feed er fyldt med babyer!
  • Babybio! Det holder!

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *