12 ting om graviditet og barsel du ikke kan finde i bøgerne

juli 26th, 2017 | Posted by Miss Betty in Baby | Barsel | Graviditet | Personal

Det seneste år er det som om, at der har været seriøs babyboom i min omkreds. Både i den nære og den virtuelle. Alle får børn, og de fleste er førstegangsfødende. Såman kan vel konstatere at den der kampagne Knald for Danmark virkede…

Da jeg lå i går aftes og kiggede på den lille dame, og forsøgte at falde i søvn (tydeligvis uden held) kom jeg i tanke om alle de ting som jeg ville ønske at jeg havde vidst både under graviditeten og under min barsel. Nogle er lidt sjove, andre dybt seriøse, men fælles er at de ikke bliver omtalt nogen steder. Og når de nu ikke står i nogle bøger eller blade, så vil jeg hermed offentliggøre dem til fuld skue.

Teknisk set kunne de komme under indlægget “livet som mor…” men nu får de altså deres helt egen taletid.

 

  1. Under din graviditet, kommer du helt automatisk til at lave “graviditetshånden”. Det er det internationale tegn for “jeg er gravid, og har ikke bare levet af pizza og milkshakes i et halvt år”. Der er to måder man kan bruge graviditetshånden; den ene er ved at lægge den ovenpå maven emd håndfladen nedaf, den anden er at holde den under maven, som om du bærer på den. Eller i hvert fald hjælper den lidt op af. Tjek dine billeder, du ved at du har lavet den.
  2. Under ens graviditet udvikler huden bitte små hudflapper. Jep, vi ligger hårdt ud med nogle af kroppens mystiske tiltag. De gør ikke noget, er ikke farlige og så snart man har født, forsvinder de. Mega weird.
  3. Når vi nu er ved det lavpraktisk. De fleste gravide oplever at det er lidt svært at styre…ja lad os kalde en spade for en spade: prutter. Og det stopper ikke når man har født. Eller måske er det bare mig, men jeg synes sgu det er lidt svært at styre. Sorry people, hvis det blev lidt for meget info. Og undskyld til dem der oplever det live…
  4. Vand i kroppen. Den sidste måned var det især fødder og hænder, de sidste 3 dage inden hun kom var det hele kroppen. 5 dage efter vi kom hjem, måtte jeg en tur i Matas iført ragsokker og min mands størrelse 44 Vans, og når vi skulle på Jordemodeambulatoriet var jeg i klipklappere. Dette resulterede i skideballer fra jordemødrene, men da alternativet var strømper så blev det som det blev (man kan få brystbetændelse af kolde fødder – ved ikke hvordan det lige er connected, men det kan man altså). Klip til nu, 7 måneder og 2 uger siden hun kom ud, og jeg døjer fortsat med vand i fødder. Det kan åbenbart blive ved så længe man ammer. Oh joy!
  5. Når man så har født, har ens omgangskreds fokus på 2 ting: barnet og moren, men rigtig mange glemmer faren. Og  medmindre man har en eller anden super ordning på sit job, så skal han altså retur på arbejde efter bare 14 dage. Hvis man så lige oveni det, smider en kompliceret fødsel med alt hvad sådan en kan indebære, så kan jeg garantere at følelserne galopperer lige så hurtigt hos faren som hos moren, og han kan være lige så hårdt ramt af hvad man i fællesskab har gået igennem. Så husk din mand eller partner. Husk at tale om tingene, og spørg om hvordan de har det. Det kan være meget at skulle have oveni ens eget hovedroderi, men husk it takes two to tango, og det er lige så overvældende for dem som for dig.
  6. Apropos faren, så er far/barntid rigtig godt. Og det kan samtidig give dig et par timers fred til at gå en tur, shoppe, sove, sidde og glo ned i en kop kaffe eller hvad det nu måtte være. Igen, det kan være mega svært at give slip, for mama knows best osv, men det er satme vigtigt! Og det er desuden helt ok at have brug for noget me time…
  7. Når man så ligger der på barselsgangen eller hvor man nu er havnet efter man har fået det lille menneske ud, så er det super vigtigt at huske dette: man føler som man føler. Og hvad mener jeg så med det!? Jo, nogen får ikke den “store kærlighed” til kødklumpen at føle før efter noget tid, nogle er in the zone med det samme, og nogle føler så meget kærlighed at de bliver bange. Jeg var i sidstnævnte kategori. Jeg blev oprigtig skræmt over hvordan jeg følte overfor hende den lille, og jeg blev så bange for hvad nu hvis der skete noget med hende eller mig eller hendes far. Que the waterworks. Andre som sagt, får et beskyttergen, men oplever først den der famøse kærlighed dage, uger, måneder efter. Den kommer, bare rolig, men husk at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at føle på. Bare man husker på at det nok skal gå godt. Skulle det ende med en fødselsdepression, så sørg for guds skyld at tale om det, vær åben og hudløs ærlig. Har du det af helvede til, så sig det. Lad ikke den slags følelser blive indespærret, for så går det bare galt.
  8. Nå, men så er man jo så kommet hjem med det der lille menneske, man fodrer det efter bedste evne, hvad end det er flaske eller bryst, og pludselig er det som om barnet eksploderer og udsender en kaskade af gylp, der får Excorsisten til at ligne en episode af Bamse & Kylling. Panik til alle, for ja, man har hørt om det der gylp, og man har formentlig oplevet nogle indenda, men intet kan forberede en på “projektilgylpet”. For os, skete det første gang min mand havde nattevagt, og jeg var derfor alene med hende. Kl ca 2 går det amok, efterfulgt af en storskrigende lille dame og en mor i panik. Jeg tror hun er ved at blive kvalt i et eller andet, og ringer til akut telefonen. Jeg bliver mødt af deres elendige “tast-din-livshistorie”, lægger på og ringer 112. Jep, det gjorde jeg altså. Her forklarer jeg med bævrende stemme hvad der er sket, og fyren i den anden ende stiller mig videre til en sygeplejeske, der taler stille og roligt, og forklarer at det at barnet græder, kun er positivt. Så er hun i hvert fald ikke ved at blive kvalt. Jeg bliver talt til ro, og det hele endte godt. De efterfølgende gange var pludselig ikke så skræmmende igen, men fy faen et chok den første gang giver.
  9. Jeg tror jeg har nævnt det før, men den der skrøne om at man taber sig når man ammer, det er netop det; en skrøne. Man er vold sulten non stop. Og at spise et æble eller lige fikse en salat er ikke en mulighed. No no, der skal hardcore kalorier på banen med det samme. Jeg har spist seriøst mange rugbrødsmadder med ost, havregrød med smørklat og is. Jep, is. Et par gange endda til morgenmad. Den der mombody kommer jo ikke af sig selv, vel. Men når man har siddet og ammet 3-4 gange om natten af både halve og hele timer, så er ens depoter bare drænet, og medmindre man er sådan en overskudsagtig person der tænker i kostplaner osv, så bliver ens ur instinkt tricket, og man går efter det man har lyst til, og ikke det man bør spise. Og igen; det er helt normalt og jeg vil påstå, helt ok!
  10. Ammehår! Den er den frisure din krop tildeler dig i løbet af din barsel. Pludselig har du begyndende hockeyhår, og små ustyrlige hårtotter stritter frem over hele din pande. Og de er ikke til at styre. Nix, de har deres eget liv, og du må bare affinde dig med at ligne et barn der har hygget sig med en saks.
  11. Det er meget normalt at dit barn skal forbi en kiropraktor eller lign. I min omgangskreds er det faktisk mere reglen end undtagelsen. Det kan være alt fra fladt hoved, favorit side/måde at ligge på, maveproblemer, hofteproblemer m.m. Den lille dame har også været det igennem (vi gik her), og det hjalp helt vildt. Husk at hvis du eller din partner er medlem af Sygeforsikring Danmark, så få it barn tilmeldt inden. Så er de dækket med det samme, og får derfor tilskud.
  12. Man sveder som et svin når man ammer. Og imellem kan man få hedeture. Jeg har flere gange troet at jeg har ramt overgangsalderen, fordi jeg simpelthen er ved at koge over. Tilsyneladende en normal ting, og så må vaskemaskinen bare på overarbejde, og man skal sørge for at have en vandflaske (eller flere) klar ved sengen.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *