State of the union – graviditets edition

september 13th, 2016 | Posted by Miss Betty in Graviditet | Personal

img_0786

Ja, sådan trisser jeg rundt og ser ud nu. En ordentlig badunkadunk på forsiden.

Kæft det er surrrealistisk at spotte sig selv i et spejl eller et vindue fra siden, og så blive mødt med et billede af en kvinde, der har slugt en badebold.

Baby er pt på størrelse med en aubergine – en ret stor en hvis I spørger mig – og hun har en yderst veludviklet lige højre og ditto ben. Min teori er at hendes yndlingssang er A Tribe Called Quest´s “Can I Kick It” skarpt efterfulgt af LL Cool J´s “Mama Said Knock You Out”, for det er i hvert fald sådan mit indre føles. Der bliver sparket og slået igennem. Kæft en fest hun bliver, når hun bliver teenager…

Ellers så synes jeg ikke det pt er verdens fedeste at rende rundt og bygge baby. Varmen er uden tvivl det værste, og det kan mærkes især på fødder og hænder. Alt svulmer op til ballonstørrelse, så ur og ringe + sko er et no go. I dag har jeg f.eks. måtte iføre mig klipklappere. Ikke specielt effektivt office attire, men når der er 28 grader på kontoret, og ens fødder minder om en elefants, så er der ikke andre muligheder.

Derudover spiller min skulder selvfølgelig også en stor og dum rolle i mit velbefindende. Eller mangel på samme. Jeg kan stadig kun sove på ryggen, og bøvler med en irrationel nerve i venstre arm, men det er i bedring. Det går bare alt for langsomt.

Synes egentlig ikke at jeg ellers har de helt store udfordringer. Jo, jeg er måske blevet mere konservativ i min madlyst, men det er ligesom det. Kan ikke noget med kød der svømmer rundt i sovs, spicy ting og tomatsovs giver mig halsbrand men ellers ikke det vilde. Der er da klart ting jeg spiser mere end andet men vi taler ikke om syltede agurker dyppet i nutella eller lign. Men jeg kan satme godt lide Baressos Iceblends… Og ovnkartofler med remoulade.

200

This is me from the side. Yes that is my belly and not a beachball stuffed inside my t-shirt. I feel as big as a house and the heat is not helping. At all!

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *