Heal baby heal!

september 27th, 2016 | Posted by Miss Betty in Beauty | Jeg anbefaler

maria-nila

Når man render rundt og bygger babyer så sker der en hulens masse med en krop. Udover at man vokser på nogle rimelig centrale steder forstås. Men det påvirker også en helt masse andet. F.eks. så har mine negle seriøst aldrig været stærkere og vokset hurtigere end de gør nu. Bare ærgerligt at man ikke kan flashe dem med en masse smarte farver, men sådan er det. Lige på det punkt, går jeg altså med livrem og seler.

Mit hår er til gengæld en anden snak. Udover at det er som om at det bare er blevet større, så er det også blevet helt vildt stift. Så når det ikke lige er nyvasket og gennemredt (dvs 2 timer efter) så ligner det en løvemanke. Og ikke på den fede Disney måde. Næ nej, det bliver kruset og stritter ud til alle sider, og når man så forsøger at styre det med en hårelastik, bliver det meget værre.

Og igen, når man ikke ønsker at forpeste sit korpus med diverse kemikalier, er god råd dyre. Eller det var de indtil jeg blev introduceret til svenske Maria Nila. Jeg har tidligere flashet nogle af deres produkter på bl.a. Instagram, fordi de har sådan en shampoo der farver håret lyserødt (#hairgoals), men de har også en serie som er beregnet til hår der har det lidt hårdt for tiden. Serien Heal er nok mest af alt beregnet til hvis man har hovedbundsproblemer, men det fungerer altså også til graviditetshår kan jeg hermed afsløre. Mit hår er i hvert fald blevet meget blødere og mere medgøreligt end det var for bare en uge siden, og det er dejligt. Let´s face it, ingen har lyst til at have hår som et fugleskræmsel.

Og hey så er der ingen parabener eller andet crap i. Hurraaaaa!

Så må planen være at sporte pink hår når jeg når min barsel…

Anbefalingen er i hvrert fald givet videre nu.

My hair has become hormonal as well as the rest of my body. This means strawlike hairstrands and nearly impossible to keep. Until I learned about the Swedish brand Maria Nila and their Heal series. It has worked wonders for my lion mane, so if you have similar problems, go check them out.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *