Hvad jeg har lavet for nyligt

august 29th, 2016 | Posted by Miss Betty in Arbejde | Bolig | Event | New in

Puh, der har sgu været knald på de seneste par uger. Masser af spændende sager på job, der bl.a. bød på en seriøst roadtrip samt en længe ventet nyerhvervelse til hjemme. Se med nedenfor.

IMG_0693

Første projekt der så offentlighedens lys er Stine Bramsens smykkekollektion for firmaet Kranz & Ziegler. Der var launch på Copenhagen Jewellery & Watch show for halvanden uge siden, hvor Stine bl.a. optrådte og selv præsenterede kollektionen for Kranz & Zieglers kunder. Det gik super godt og det er blevet så velmodtaget. I kan læse lidt om det her.

Kollektionen er i butikker til november.

IMG_0704

Tror jeg bød på den her sag tilbage i marts måned engang, men den befandt sig et sted i det midtjyske, så hvis den skulle sendes kunne det hurtigt komme til at koste en arm. I stedet aftalte jeg med sælger at næste gang de var i Kbh, så skulle jeg mødes med dem. Det skete så 20. august, hvor jeg – efter en tur hele vejen rundt om Bella centret – endelig fik mine små fedtede fingre i denne fine Myre fra Fritz Hansen. Man kunne nu snilt tro at den skulle bo på Divaens værelse, men næ nej, det er mors nye natbord.

IMG_0725

Sidste uge bød på en længere roadtrip med det offentlige til Møns Klint. Ikke just det nemmeste sted at komme til når man ikke har en bil (eller har siddet bag rattet på sådan en i 16 år), men efter 3 1/2 times transport og en rundtur af hele Møn, endte jeg på Liselund Ny Slot, hvor jeg havde en overnatning. Utrolig smuk destination med absolut ingen dækning af nogen som helst art. Og et wifi der mildest talt var svingende. Nu vel, jeg skulle kun være der og sove, men det var alligevel lidt angstprovokerende ikke at kunne komme i kontakt med nogen uden at skulle stå på et helt specielt sted med mobilen højst hævet i luften.

IMG_0726

“Udsigten” fra min hylde, hvor jeg overnattede. Et styk enkeltværelse der mest af alt mindede om et stort klædeskab. Hvis jeg strakte tæerne ud, kunne jeg røre endevæggen, så det var bestemt ikke et sted for dem der er højere end 169 cm.

IMG_0730

Næste morgen fik turen til Møns Klint Geocenter hvor jeg skulle mødes med resten af holdet til photo shoot – ikke af mig. Det skulle vise sig at blive en lang og begivenhedsrig dag, hvor vi bl.a. fik sat en brandalarm i gang med en tøjdamper, hvilket betød evakuering af hele Geocentret, efterfulgt at lockdown og besøg af ikke mindre end 4 brandbiler med fuld udrykning. Da de dukkede op, kunne jeg så pege på synderen, hvortil brandmanden svarede “ja de uregerlige maskiner. Vi sender en regning” og gik igen.

Hele holdet pånær undertegnede tilbragte dagen på selve klinten, jeg personligt var kun ned og op en enkeltgang. Det tog så også 20 min ned og noget der mindede om 45 min op. Hvorefter jeg sad prustende og højrød og dampede. Da jeg havde fået vejret igen, gik jeg på opdagelse på Geocentret, og spottede dinosaurer og fosiler og andet spændende fortidslevn. Det er faktisk ret godt og underholdende, men husk at der altså er 994 trappetrin man skal ned og op af igen, og de er ikke for småbørn (eller gravide).

IMG_0735

Lidt udsigstbillede efter jeg havde fået vejret (og en is).

IMG_0746

Photo shootet var til et designsamarbejde, som Noa Noa & Sharin Foo har lavet, og jeg kan love jer for at det er pænt.

Kollektionen består af 24 dele, der er holdt i kølige nuancer i masser af lækker silke, uld og bomuld. Helt seriøst, jeg vil gerne have det alt sammen. Kollektionen blev præsenteret for pressen i fredags i de mest fantastiske lokaler hos Handvärk (I ved Emil Thorups røvlækre møbelmærke) og det meste af den danske modepresse var der + hovedpersonen selv.  Ovenstående sæt er et af Sharins personlige favoritter. Kollektionen er i butikker fra d. 7. november.

IMG_0747

Den her kimono er en af mine. Printet er faktisk udarbejdet i samarbejde mellem Sharin og Noa Noa.

IMG_0751

Der var naturligvis fotovenlig morgenmad fra Wulff og Konstali

IMG_0753

…og de smukkeste sensommer buketter.

Hvis der er nogle af jer der vil vide mere om samarbejdet mellem Stine Bramsen & Kranz & Ziegler, eller Noa Noa og Sharin Foo, så sig endelig til. Så skal jeg nok formidle kontakten videre til de respektive.

The last couple of weeks have been super business, with two of my projects going public for the first time, a roadtrip around the Southern part of Denmark, a new chair and some strange but fun experiences.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *