Tæppekompagniet – one to watch

november 18th, 2015 | Posted by Miss Betty in Bolig | Tip | Want

IMG_9060

Farveorgie! Så pænt!

IMG_9067

“Kan jeg ikke bare ligge her lidt?”

IMG_9068

Håndlavede opbevaringskrukker der kan tåle at ryge på gulvet.

IMG_9059

Mine yndlings!

Hej fra Aarhus!

Slår mine folder i den jyske i denne uge. I mandags var det Herning og Madonna (den tager vi senere), og i dag er det Aarhus, i morgen Brande.

I dag og i morgen er det business, men da mine møder endte lidt tidligere end forventet, blev det også tid til lidt pleasure.

Jeg fik nemlig mulighed for at besøge Mila og hendes kæreste i verdens hyggeligste gård midt i Aarhus. Her boede de i en super hyggelig lejlighed, hvor jeg fik lov til at kigge på deres helt store passion: nemlig marrokanske tæpper!

For et lille års tid siden besluttede de sig nemlig for at begynde at købe tæpper og puder hjem fra Marokko, og sælge dem via deres webshop Tæppekompagniet.

Den slags tæpper er jo gået hen og blevet svært populære, men de fleste koster jo en arm, og alternativet er en tur til Marokko, og så bliver det lidt potato potato.

Vi har selv det “falske”, men meget populære fra Ellos, men da jeg fik lov at løbe mine fingre igennem Beni Ouarain tæpperne (de sort/hvide) kunne jeg godt se at der ikke var helt det samme.

Mila fortalte mig desuden om hvordan de bliver lavet. Alle tæpper bliver lavet af kvinder, ude i små landsbyer i bjergene. Her sidder de og bruger op mod 2 måneder på et tæppe. Det sætter lidt ens hverdagsbrok i perspektiv. Men fordi alt er håndlavet gør det også at alle tæpperne har deres små særpræg. Der kan godt være steder hvor man lige glemmer at bruge den rigtige farve eller lign, men pyt med det. Det er charmen.

De knyttede stoftæpper – boucherouite – er lavet af en pokkers mange små stoffer stykker. Igen; kæft et arbejde der ligger i sådan et tæppe.

Det sjove var, da Mila skulle folde et af tæpperne sammen, spotter hun at et turkis stofstykke bærer det genkendelige Adidas logo. Det griner vi lidt af, og så finder vi satme et mere.

Så there you go, originale Adidas gulvtæpper – kun hos Tæppekompagniet! 🙂

Nu er det bare lige at få overtalt en vis herre om at vi skal have et nyt tæppe…

Moroccan carpets are all the rage right now, and Danish webshop Tæppekompagniet have specialized in finding the best. Personally I want them all, both the black and white versions as well as the colourful ones. They are all just so beautiful.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *