Eurovision ugen er begyndt!!!

maj 5th, 2014 | Posted by Miss Betty in Arbejde | Event | Music

eurovision 2014 join us 2

Wuuhuuuu så er tiden endelig kommet!

Eurovision i København!!! Det bliver fantastisk. Jeg starter ugen med at se jury semifinale 1 live, i morgen står den så på den rigtige semifinale 1 i selskab med bedstevennerne, onsdag er der pause, torsdag er vi klar igen til semifinale 2 og så lørdag DADADAM den helt rigtige finale i B& W Hallerne. Det bliver så vildt! Forhåbentlig bliver aftenen sluttet med en tur på Eurovision club og en masse party med glade mennesker. I love it!

For dem der ikke går så meget op i det som mig, så er der i alt 37 deltagene lande. De 5 store: Tyskland, England, Frankrig, Spanien og Italien er selvskrevne til finalen + værtslandets vinder, altså Basim, og resten skal så kokurrere om at få en plads i den store finale.

Normalt bliver Eurovision set foran skærmen med verdens bedste og mest entusiastiske venner og kæreste, og når vi gør det, så er er der regler der skal følges. Oh yes, det er vigtigt det her, for I får hermed

DE OFFICIELLE EUROVISION DRIKKEREGLER!

And que intro….

First things´s first menuen. Den er vigtig:

–          Lambrusco!

Helst den med fasanen på. Koster en tyverish i Rema 100, hvor man kan være heldig at finde den på køl. 

Ellers kig på de nederste hylder i vinreolen i det lokale supermarked. De har som regel lidt støv på sig, men det har aldrig skadet nogen.

–          Flæskesvær!

–          Holiday dip til flæskesvær

Tro mig, det er en hellig treenighed, og de matcher hele ideen om Eurovision – det burde ikke fungere, det er cheesy as hell, men når man først er i gang, kan man ikke stoppe.

Og det smarte er jo at lambrusco er billigt, for man kan ret hurtigt komme igennem et par flasker eller 3 i løbet af sådan et show.

Så er der reglerne. De dukkede op da Carola optrådte og da flere og flere østeuropæiske lande kom med i Eurovision. De har sgu sans for show og drama, det må man give dem.

Det korte og det lange er at man drikker en tår/shot/glas når følgende sker under en optræden:

 Vindmaskine!

Et essentielt element i enhver Eurovision optræden. Svenske Carola er dronningen af vindmaskine, se bare hendes optræden her af vindersangen ”Evighet” Verdensklasse!

Og omkring 2 min inde i sangen, er der gæsteoptræden af en meget voldsom vene i hendes pande. Eurovision historie!

Ild/fyrværkeri!

Og gerne masser af det! Her havde vores egen Emmelie virkelig haft den store flammekaster med til Malmø for se lige her med ild:

 Modulation!

Når der ændres toneart til (som regel) en højere, og her kan man ikke gå til andre end the one and only Johnny Logan. Der er seriøs modulation ca 2.15 inde i nummeret.

 KLASSE! Og se, en mand kan godt bære et hvidt jakkesæt med kort tjenerjakke og skulderpuder…

Tøjskifte!

Uha der har været mange gennem årene, men en af top optrædener med være Islands Silvia Night fra 2006. Oh. My. Gawd. See for yourself. Og husk at drikke!

Diverse!

Hvad menes der med dette? Tillad mig at komme med et par eksempler: Frankrigs Sebastian Tellier med nummeret Divine (love it) fra 2008 – en golfbil på scenen!

Et andet godt eksempel er Ruslands vindersang fra 2008 med Dima Bilan og hans fantastiske accent. Her havde vi en lille skøjtebane + danser med hockey hår på scenen. Ahem hvor smukt kan det blive! Og helt amok går det da han flår sin skjorte af. Historisk øjeblik!

En optræden som er indbegrebet af alle punkter (inkl holiday dippen) er Ukraines bidrag ”Be My Valentine” fra 2009.

Der har vi dansere i bare overkroppe klædt ud som romerske soldater, store underlige hjul, sølvpapirskorsangere, trommesætindslag, ild og vindmaskine! Og hvis nogle undrer sig, så ja, hun er en piv naturlig pige!

2008 var desuden bare et godt år. Det var det år hvor Irland stillede op med en kalkun.

Favoritterne til at vinde i år er pt Armenien (den holder), Norge (smuk sang), Sverige (Celine Dion go home – über powerballade) og vores egen Basim.

Go Team Scandi!

Derudover stiller Østrig op med en drag, Belgien med en fyr med et seriøst ødipus kompleks og Grækenland med deres fortolkning af hittet Mister Saxobeat. Nå ja, og der er to sange om kager.

Og husk, både Ukraine og Rusland (twins!) stiller op – hvad skal der ske!? Et helt kontinent holder vejret!

Der er derfor kun en ting at sige om Eurovision: expect the unexpected og skål!

God fornøjelse og happy Eurovision!

Eurovision week has begun and I´m as excited as a girl can be! It´s going to be amazing!

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

2 Responses

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *